Just hjemvendt fra ordensmagtens våbenkontor her i Odense, har jeg fået en del svar, som jeg hermed viderebringer:
Skal lyddæmperen kobles tilladelsesmæssigt sammen med et specifikt våben? skrev:JA - det er dog muligt at koble én lyddæmper på FLERE våben (se senere).
Hvad sker der med min lyddæmpertilladelse, hvis jeg sælger det våben, dæmperen er koblet på? skrev:Du har tilladelse til dæmperen, og skal i forvejen orientere politiet når du sælger den riffel, som lyddæmperen er tilknyttet.
Du skal i samme forbindelse gøre opmærksom på at dæmperen nu ikke er tilkoblet noget våben - men du bibeholder tilladelsen (Caspian fik ret ;).
Når du senere får en NY riffel, som du gerne vil anvende pågældende dæmper på, så giver du politiet besked, og de laver ny tilladelse, som kobler dæmperen på det nye våben.
Der står 'Tilladelse til at erhverve, besidde og bære' - men ikke 'anvende' - må jeg så bruge den? skrev:Her måtte de faktisk være svar skyldig, men ville omgående finde ud af det, for som udgangspunkt sagde de "ja selvfølgelig må du bruge den" - men kunne sagtens se at når der juridisk skelnes mellem at "erhverve", "besidde", "bære" og "anvende" - så har tilladelsen en åbenlys forskel ift. hvad hensigten er.
EDIT: 25/11-2013 - Endeligt svar fra Politiet:
Våbentilladelsen er også gældende for anvendelse af lyddæmperen, selvom der kun står ”Til at erhverve, besidde og bære”.
Det er naturligvis en fejl, at det ikke står på selve tilladelsen, men det bliver først korrigeret, når den på et tidspunkt bliver revideret.
Med venlig hilsen
Våbenkontoret, Odense
Fyns Politi
Tilladelsen er 5-årig - hvorfor følger den ikke riffeltilladelsen? skrev:Igen - lidt svar skyldig, men forklaringen ligger i den blanket der anvendes til at skrive tilladelsen på - er 5-årig.
Jeg rejste i samme forbindelse så spørgsmålet om det måske også var det der hang sammen med "erhverve/besidde/bære"-problematikken ovenfor.
Når man kigger eksempelvis på en riffeltilladelse er den jo netop 10-årig - og med "erhverve/besidde/bære OG ANVENDE".
De lovede at vende tilbage hurtigst muligt med svar.
Må en given lyddæmper anvendes på flere forskellige våben? skrev:JA - det er muligt. Du skal blot oplyse våbennumrene på alle de våben, som pågældende lyddæmper ønskes anvendt på (jeg har nu tilladelse til at anvende samme lydpotte på begge mine luftbøsser).
Der er ikke våbennummer på min lyddæmper - er det et problem? skrev:NEJ - men politiet vil MEGET gerne have at der er et våbennummer på, hvis det er muligt.
Hvis lyddæmperen fra fabrikken kommer med fabrikationsnummer - eller man får hugget et i på et senere tidspunkt, vil de blive meget glade for at få dette oplyst og noteret.
Skal tilladelsen altid medbringes, når lyddæmperen anvendes? skrev:JA - lyddæmpertilladelsen skal medbringes på lige fod med tilladelsen til den/de våben, som den må anvendes på. En fotokopi er nok - det behøver ikke være originaldokumenterne.
Håber I kan bruge svarene til noget
