Må min dreng på 7 år, sammen med mig(jeg er voksen), godt skyde til måls med en co2 dreven softgun? Jeg spørger altså til målskydning eller plinking, ikke at forveksle med det at deltage i såkaldte "overlevelsesspil", som Københavns politi skriver om i denne flyer:
dka_softguns_unge.pdf
I flyeren står der klart at: "Børn under 16 år må ikke deltage", når der er tale om de såkaldte "overlevelsesspil". Målskydning eller plinking er ikke nævnt. Dog står der også følgende, som jeg godt nok syntes lyder noget sært, set i lyset af af CO2 drevne softguns kan købet frit i enhver softgun butik:
"Våbenloven stiller også krav om, at alle uanset alder skal have en våbentilladelse for lovligt at kunne købe, bruge eller være i besiddelse af paintball- og hardballvåben, der bruger kulsyre som drivmiddel."
De fleste paintball/hardball/softgun butikker og forums er enige i 16 og 18 års grænserne, men det tales så vidt jeg kan se, kun om det at "spille" - altså skyde på hinanden.
Jeg er ude efter faktuel lovgivning, ikke gamle vaner, gætværk ol., som f.eks.: "Min dreng på 10 år har længe skudt med softgun. Det er der sku ingen der har sagt noget til, så hvis bare I passer på...".
Tilbage til spørgsmålet - Må min dreng på 7 år, sammen med mig(jeg er voksen), godt skyde til måls med en co2 dreven softgun?
Lovligt, eller ulovligt, og hvor præcis står det?
