Købe riffel af privat?

[C-X]

Jeg ville føle det akavet, at have en anden mands gevær i mit skab, selvom jeg lige havde solgt det til ham. Så hellere håndtryk på handlen og evt. et depositum, hvis jeg ikke kender ham. Der bliver det først rigtig hans, når han stiller med en tilladelse og nogle stakater.

Sælger kan også i mellemtiden flytte til en anden landsdel, få besøg af fogeden, miste sine våbentilladelser og meget andet "sjov".

[Nikon]

Jeg ved godt at det med bolten / magasin måske er lidt på kanten af hvad der er lovlig men skulle jeg aflevere ret mange penge til en sælger i en privat handel så gør jeg det kun hvis jeg har et godt greb om "kuglerne" på sælger og dermed også sagt at hvis jeg bare er lidt usikker på sælgeren så står jeg også af

[Charlie don't surf]

Må nok sige at det er lidt af en tillidssag at handle våben. Stort set alle de handler jeg har lavet privat, er betalingen faldet den den dag hvor man står med tilladelsen i hånden hos sælger. Det samme når jeg har været sælger. Har kun een gang været udsat for at køber har brændt mig af, og det uden at give nogen som helst lyd fra sig. At det så ovenikøbet var en herinde fra forummet, viser jo bare at det ikke er en blåstempling. I lige den handel, ville det have været dejlidt med et depositum.

[FrederikF]

Wow, jeg ved ikke hvem I handler med[emoji15]
Har hele livet handlet privat (minus to forhandler køb).
Aldrig nogensinde har jeg oplevet at skulle have/give depositum, give få dele af våben.
Et håndtryk, ventetid og så bytte våben for penge med tilladelsen i hus (eller hvis ikke penge så halve/hele grise, en hund og en flagstang etc).
Tror simpelthen ikke jeg ville sælge noget til nogen, hvis køber forventede snyd. Indrømmet, så har jeg også sjældent købt våben for mere end en månedsløn.


Sent from my iPhone using Tapatalk

[Elbæk]

Jeg har for vane at skifte ud i skabet relativt ofte (nogen vil sige for ofte - den nogen er min kæreste) - og har derfor efterhånden ikke så få handler under bæltet.

Første gang jeg satte et våben til salg online, modtog jeg et par seriøst skumle - og let truende - henvendelser. Dette fik mig til at systematisere min egen adfærd i den forbindelse:

Jeg har for vane altid at skrive lidt frem og tilbage med en interesseret potentiel køber - og helst også tale i telefon med denne - før vi mødes. Jeg kan godt lide at have en idé om hvem jeg potentielt skal mødes med.
Jeg ser mig heller ikke for god til rutinemæssigt at google potentielle købere, før jeg evt. aftaler at mødes med dem.

Kan jeg slippe af sted med det, mødes jeg altid med køber i butikken i min frokostpause - alternativt på min hjemmeadresse, i kælderen. Jeg har ikke for vane at invitere folk jeg ikke kender indenfor i lejligheden. Undtagelsen er venners venner og folk jeg kender fra NVF.

Er der tale om et våben til under ca. kr. 3000,- beder jeg om pengene forud, er der tale om et dyrere våben, beder jeg om at få halvdelen af beløbet forlods. Vil køber ikke det, er denne ikke køber til mit våben. Jeg gider ikke det potentielle besvær ved at stå med et våben som jeg principielt ejer - men som en anden har tilladelse til.

Jeg sørger altid for at sende en kopi af min tilladelse + andre relevante oplysninger (f.eks. pibelængde + samlet længde) til køber - men ikke før jeg har modtaget som minimum halvdelen af betalingen. Er der tale om en person som ikke kender politiets online ansøgnings system, hjælper jeg gerne med ansøgning om tilladelse/registrering.

Ved overdragelse at våbnet, tager jeg et billede af sælgers tilladelse + kørekort, sammen med våbnet, således at våbentes nummer er synligt på fotoet - dette foto gemmer jeg i mit arkiv, som bevis på at jeg har set tilladelsen før overdragelse. Er der tale om et glatløbet våben, er det købers jagttegn + kørekort jeg tager billede af sammen med våbnet.
Køber får altid tilbud om at gøre det samme, med min tilladelse/jagttegn + kørekort.
Jeg sørger altid for at gøre køber opmærksom på dette, før handlen indgås.

Jeg har en standard købsaftale, som angiver hvilket våben der er tale om (inkl. nummer), våbenets stand og hvad der følger med. Det fremgår endvidere af aftalen at jeg (hvis der er tale om en riffel) har set købers tilladelse eller (hvis der er tale om et glatløbet våben) at jeg har set købers jagttegn samt at køber er klar over og indforstået med at registrere våbnet inden for den lovpligtige frist. Aftalen underskrives, i to eksemplarer, af begge parter - og hver får et eksemplar.

Er der tale om en nyjæger, tilbyder jeg endvidere at agere "hotline" hvis der er spørgsmål iht. våbnet (og den evt. monterede optik) i den første tid - ligesom jeg som regel smider lidt ekstra med fra grejbunken.
Jeg opfordrer som regel også nyjægere til at tage en erfaren jagtkammerat med, når de skal forbi og se våbnet.

Indtil videre har jeg ikke oplevet andet end glade og positive købere på den konto.

[RKN]

Alle de gange jeg har handlet privat, har jeg betalt når jeg stod med tilladelsen. Har altid tilbudt at smide pengene først, men det har aldrig været nødvendigt.

From the dark Nordjylland in Denmark ;-)

[HR]

Sidst jeg købte våben brugte jeg følgende skriftlige aftale. Jeg har erstattet mit eget navn med N:N:K og sælgers navn med N:N:S. Vi underskrev aftalen i forbindelse med et håndslag og jeg tog derfra med et billede af sælgers våbentilladelse på telefonen.

Aftale om køb/salg af Viking Arms riffel kaliber 30-06 via Den Blå Avis
[Her var der et screen shot fra DBA med et tydeligt våbennummer]
Sælger N.N.S sælger ifølge denne aftale ovenstående våben med tilhørende Jaguar 3-9x40 optik og montage til N:N:K for 3000 danske kroner. N.N.K søger tilladelse hos politiet og varetager omregistreringen. Våbnet opbevares af N.N.S indtil N.N.K. modtager tilladelse fra politiet (ekspeditionstid p.t. 4-8 uger. Aftalens partnere hæfter ikke for politiets eventuelle forsinkelse af registreringen). N.N.K. afhenter våbnet hos N.N.S efter modtagelse af politiets tilladelse. Aftalens partnere skal bestræbe sig på at dette kan finde sted inden for to uger.
Aftalen træder i kraft ved betaling af 3000 kroner fra N:N:K til N:N:S. Hvis N:N:K, mod forventning, ikke opnår politiets tilladelse går handlen tilbage og N.N.S tilbagebetaler det udbetalte beløb på 3000 kr til N.N.K.

Hvis sælger efterfølgende havde skabt det mindste bøvl omkring udlevering af våbnet ville jeg have en underskrevet købskontrakt, en kvitering fra banken på det overførte beløb, og en tilladelse til riflen. Med det i hånden ville sælger være blevet anmeldt for våbentyveri. Det var et tilstrækkelig fast greb i bollerne på manden til at jeg havde ro i maven. Og sælger vidste efter at betalingen kom ind også at jeg var seriøs.
/HR

[Langenge]

Tjaeeee, den riffel jeg lige har købt (og hvor jeg endnu venter på tilladelsen), der talte sælger og jeg overhovedet ikke om hvordan det skulle foregå med betalingen. Jeg tog det som en selvfølge, at jeg betalte hele beløbet med det samme.
Men, men, men...... Det skal så lige siges, at jeg har købt den af Elbæk
Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle købe af en totalt ukendt person.....

[KXE]

Men, men, men...... Det skal så lige siges, at jeg har købt den af Elbæk
Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle købe af en totalt ukendt person.....

Og hvor man ikke kan finde personen på 118.dk via mobilnummeret, som ikke er NemID valideret, og som bor en del km væk, så det ikke er en mulighed at køre forbi sådan bare lige for at kigge..
Det kan godt være at det bare er mig, men jeg sender altså ikke bare en (over 10.000 i dette tilfælde) god sum penge til en jeg "ikke ved, hvem er"..

[Klumpfod]

Jeg har solgt en riffel vi DBA på følgende måde:

Halvdelen forlods og halvdelen ved udlevering af våbnet. Den første halvdel overført via bank for at køber kunne bevise betalingen, hvis jeg løb fra aftalen. Den anden halvdel i gnidrede kontanter ved udveksling (kunne også være bankcheck)

Køber får lavet en våbentilladelse og har den med ved afhentning. Vi udvekslede kopier af tilladelserne.

Jeg drøftede det med våbenkontoret, som ikke så noget problem så længe jeg fysisk havde våbnet.

Handlen kan kun laves vandtæt for begge, hvis betalingen på en eller anden måde deponeres eller garanteres, men det er også dyrt.

Det væsentligste er selvfølgelig, at køber har tilladelse - ellers er sælger jo ikke bare dum, men strafbart dum.

[Randy M]

Jeg har altid betalt for våbnet når aftalen om pris er lavet. Derefter har jeg ansøgt om tilladelse, og hentet våbnet når tilladelsen var kommet. Jeg ville forvente det samme hvis jeg var sælger. Sådan gør de fleste butikker vel også? Man skal huske på, at når køber har fået tilladelsen, så er det i politiets øjne hans våben, ligegyldigt om der er betalt for det eller ej ( køber med sin nye tilladelse kan jo i værste tilfælde bare sige "jeg har betalt kontant, aner ikke hvad han snakker om" ). Hvis køber af en eller anden grund skulle få afslag på tilladelsen, så får han slf pengene igen. Dog vil jeg mene at det er "god stil" at afmontere eventuelt optik eller andet der ikke kræver tilladelse og udlevere til køberen med det samme hvis det ønskes. Men altså... Jeg har aldrig oplevet der har været noget fnidder eller andet overhovedet i handel med våben, tværtimod

[Unknown]

Betalt ½ up front og ½ ved levering/afhentning hvis det er privat handel. I forretning så betaler jeg ved afhentning eller efter aftale. Våbenhandel kan være et spørgsmål om tillid men rigtig meget "behovet" for et specifikt våben.