Fremsat den 16. november 2017 af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)
Sat på dagsorden til 1. behandling 23-11-2017
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at skabe et retsgrundlag for en ordning, hvorefter borgere, der har valgret til Folketinget, kan indgive forslag med henblik på senere behandling som beslutningsforslag i Folketinget, og hvorved andre personer, der opfylder den samme betingelse, kan tilkendegive deres støtte til sådanne forslag (betegnet borgerforslag).
Lovforslaget er en del af udmøntningen af folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget (beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16).
Med lovforslaget bemyndiges Folketingets formand til efter forhandling med næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen at fastsætte nærmere regler om ordningen for borgerforslag.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforsl ... /index.htm2. Baggrund
Den 2. juni 2016 vedtog Folketinget folketingsbeslutning
om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag be-
handlet i Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 169, folke-
tingsåret 2015-16.
Det følger af folketingsbeslutningen, at Folketinget indfø-
rer en ordning, hvorefter borgere kan få fremsat, behandlet
og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget. Ved borger-
drevne forslag forstås ifølge folketingsbeslutningen konkre-
te beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra
mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har
stemmeret til Folketinget.
Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik, at
forslagsstillerne for at øge den demokratiske deltagelse og
borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse vil-
le give borgere ret til at få fremsat og behandlet et beslut-
ningsforslag i Folketinget, hvis 50.000 borgere, som har
stemmeret til Folketinget, støtter forslaget. Det er dog ifølge
bemærkningerne et krav, at borgerdrevne forslag, der frem-
sættes i Folketinget, ikke er i strid med grundloven.
Om den tilsigtede ordnings nærmere udformning fremgår
det af bemærkningerne til beslutningsforslaget bl.a., at det er
hensigten, at en borger, som har udarbejdet et beslutnings-
forslag og ønsker at få forslaget fremsat i Folketinget som et
borgerdrevet forslag, skal indsamle 50.000 underskrifter fra
borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Fol-
ketinget. Underskrifterne skal være verificeret via NemID.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til beslutnings-
forslaget bl.a., at det forudsættes, at ordningen med hensyn
til selve fremsættelsen af beslutningsforslag for Folketinget
indrettes på en sådan måde, at grundlovens bestemmelser
om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget respekte-
res. Folketingets medlemmer er ifølge bemærkningerne frit
stillet til at vælge at stå som forslagsstillere, men udgangs-
punktet bør være, at Folketingets formand er forslagsstiller.
Det fremgår ydermere af bemærkningerne, at et beslut-
ningsforslag efter ordningen, når det er fremsat, skal be-
handles på samme måde som almindelige beslutningsforslag
efter Folketingets forretningsorden, dvs. med 1. behandling i
Folketingssalen, udvalgsbehandling og 2. behandling i Fol-
ketingssalen. Det fremgår, at det forudsættes, at borgerdrev-
ne forslag kommer til endelig afstemning.
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lo ... remsat.pdf