De er pinligt bevidst om de uhensigtsmæssigheder der er ved deres nuværende løsninger (f.eks. den analoge samtykkeerklæring - den bliver digital inden længe), og har mange ideer om fornyelse f.eks. indblik i hvor langt sagerne er, hvornår du kan forvente sagen er færdigbehandlet, digitale tilladelser, at give mulighed for digital selvbetjening når du allerede er vandelsgodkendt og vil sælge et våben til en anden som også er vandelsgodkendt, og noget som "det digitale våbenskab", hvad er der registreret om dine våben. Jeg skal dog skynde mig at sige, at dette er ikke noget som er ved at blive implementeret allerede nu, men de har ambitionerne!
De spurgte interesseret ind til hvordan vi oplevede brugen af SKV6, og hvor mange som søgte SKV6 der efterfølgende blev medlemmer af vores skytteforening.
Det er helt tydeligt, at de ser lovlydige borgere, som jægere og sportsskytter, som nogen der skal serviceres, ikke som nogen der skal lægges unødige hindringer i vejen for.
Så ud over at det er et fint kursus vi er på, så har dette lige været prikken over i'et for mig, og jeg ser frem til de næste kursusgange
