Der er en lille smule forskel på "over-barrel" (eller "teleskopiske" lyddæmpere som man også kalder dem) - og dem der hovedsagelig forlænger løbet.
Det er "kun" en ringe vægt som lyddæmperen udgør, men ifølge fysikkens love om "Kraft x Arm = Moment", ja så må man kigge på lyddæmperens masse og tyngdepunkt. Men da der i dag ikke er stor forskel på vægten af lyddæmpere, så kan man mindske "armen", altså hvor tyngdepunktet påvirker skytten.
Så er der pludselig større fordel i at have en lyddæmper der går ind over løbet, idet tyngdepunktet så vil virke fra måske 10-15cm inde på løbet fra mundingen af.
Kontra en "løbs-forlængende" model, hvor tyngdepunktet "hænger" 10-15cm ude foran mundingen.
"Over Barrel"-modellerne har typisk den fordel, at de støtter på løbet i to punkter.
Det ene "punkt" er gevindet - og det andet punkt er bagkanten af lyddæmperen, hvor der sidder en fiber-bøsning som drejes ud til en diameter der er 5/100 til 1/10 af en mm større end løbets diameter.
Dermed kan en "Over barrel"/"teleskopisk" lyddæmper med fiber-bøsning tåle at gå løs i gevindet, uden at lyddæmperen "falder ned" foran projektilet.
Hvorimod den "løbsforlængende" lyddæmper, når den går løs, så vil den pga at gevindets tollerancer og at den er det eneste "punkt", falde ned foran projektilet og kan i værste fald helt optage projektilet - og i bedste fald foranledige et "baffel-strike" som sender projektilet af helvede til i en endnu ukendt retning.
Kan se at S&L i nogle tilfælde præsenteres som "teleskopisk", men det er meget begrænset hvor langt de går ind over løbet. Max jeg har set er (på øjemål) ca 5-6cm ind over løbet - hvor den stadig "kun" har gevindet som eneste fastholdelsespunkt på riflen.
Men en dæmpers virkning er størst, jo større volumen den har og jo flere "rum/kamre" dæmperen er inddelt i. (forsimplet opstillet)
Jo mindre volumen man har, jo flere "rum/kamre" har man næsten behov for, for at kunne lave en effektiv gas-restriktion, altså opbremsning af gasser.
Gasserne skal bremses så meget at de ikke undslipper til fri luft, som en pludselig eksplosion - men nærmere bliver til et kort "pust".
En lyddæmper med stort volumen har nemmere ved at gøre dette.
En "Teleskopisk" lyddæmper, som eks den gennemskårne der vises på :
http://www.soundmoderators.co.uk
Der kan man se "midterrøret" som er det rør hvor gevindet sidder helt til højre i røret. Dette rør begrænser voluminet af hele det første "rum/kammer".
Disse rør kan fås i forskellige diametre, og vælges alt efter løbets diameter. Det vælges så det er mindst muligt, for at maximere voluminet i lyddæmperen.
BR Reflex har 2 eller 3 forskellige af disse rør man kan vælge imellem.
En anden parameter man kan vælge, som BR Reflex også benytter, er at man kan vælge hvor mange "baffelplader" der sidder i dæmperen.
Altså hvor mange gange gassen skal igennem et hul for at komme til næste "rum/kammer".
Standarden er 8 kamre, men man kan bestille med 12 eller 16 kamre, hvor opbremsningen af gasser bliver bedre jo flere baffelplader der er.
De har også enkelte "Scout" modeller som er "lette" modeller, hvor man godt nok ønsker en vis dæmpning, men man behøver ikke nødvendigvis maximal dæmpning - så der er det også muligt at vælge at få lavet en dæmper med kun 4 baffelplader. Det giver en lidt kortere dæmpere og en lidt lettere dæmper.
Baffelpladerne har naturligvis en gennemboring til projektilet - og her duer det ikke så godt at benytte en cal .50 dæmper til en cal .222Rem eksempelvis, idet det gennemgående hul i .50 dæmperen mister sin virkning når .223Rem'en "spytter" gasserne igennem hullet.
Til en hvilken som helst given kaliber er det naturligvis bedst at vælge en dæmper, der har så lille et gennemgående hul som man kan slippe afsted med.
Dette er naturligvis for at maximere lyddæmperens mulighed for at bremse gasserne i at ekspandere til fri luft.
Så der er mange kombinationer at tage hensyn til i sin opbygning af lyddæmper.
BR Reflex'erne er ret voluminøse og virker ret godt faktisk - men for at holde vægten nede, har de valgt noget tyndt materiale som lige kan holde til trykket i de kalibre de laver dem til.
Det kan så give en side-effekt, som udmønter sig i at eks .308win og .30-06 lyddæmperne, samt større, kan have en tendens til at give en virkelig træls "PLINNNGG"-lyd når hele lyddæmperen optager braget/gasserne fra skuddet.
Dette er tydeligst når man står 3-4-5m væk, men har ingen betydning ude ved målet.
Omvendt kan de også bruges til automatvåben, hvis man vælger en dæmper til dét - så har dæmperen en lille smule større gennemgående hul end man elelrs ville vælge, for at bortventilere gasserne. Og her er den store diameter en hjælp, da den større overflade er med til at bortskaffe varmen noget hurtigere.
De kunne godt have lavet diameteren mindre, men så mister de effekt af dæmperen - trykket stiger, der skal måske flere baffelplader til i en trangere tollerance, der skal sikkert kraftigere materiale til som giver højere vægt trods reduktionen i størrelse.
Alt i alt må man bare vælge en dæmper som man syntes man kan lide, hvis den giver den dæmpning man er ude efter. :)
"Løbsforlængende" kontra "Over barrel"/"Teleskopisk"
"Med udskiftelig gevind" hvis man syntes dét er fedt - eller man kan vælge den nemme løsning, som er at få lavet samme gevind på alle riflerne (husk uanset om lyddæmperen kan have flere gevindtyper, så skal riflerne stadig have lavet gevind).
4-6-8-10-12-14-16-xx baffelplader.?
Yderdiameter?
Længde?
Materiale/Vægt?
Til en riffel som ens min Rem 700 med 26" løb, vil jeg gerne have en "Over barrel" dæmper, og den må gerne gå langt ind over løbet for at vinde volumen - hvis den så er lavet i et ordentligt materiale, så holdes vægten stadig nede.
Det store volumen hjælper med til at baffelpladerne nemmere kan bremse gasserne (større volumen = mindre tryk i første kammer som udgangspunkt).
Færre baffelplader er omvendt lig med kortere dæmper foran løbsmundingen. (jo flere baffelplader, jo længere bliver dæmperen foran mundingen.!)
Til en kort riffel som min Rem 700 med 20" løb, er jeg egentlig ligeglad om den er teleskopisk, eller "løbsforlængende". =o) så der har jeg valgt en dæmper der skrues direkte på en taktisk mundingsbremse efter behov.
Jeg tror det er godt en PRUT ikke smitter på samme måde som et GAB gør.
Dét ville bare være ulideligt for alle.
̿̿̿ ̿' ̿'\̵͇̿̿\з=(•̪●)=ε/̵͇̿̿/'̿'̿ ̿
Jeg skriver sikkert dette indlæg mens jeg sidder og skider.