Indlæg
af Multebear » 30. jan 2017, 11:24
EDIT: advarsel, meget langt indlæg
Faldt lige over denne tråd, og kan se, at der er en del misforståelser omkring juraen. Jeg ved ikke specielt meget om skydevåben, men jeg ved en del om retsplejeloven og jeg ved en del om, hvordan politiet arbejder.
Ransagning:
Alle ransagninger, som politiet foretager, er "lovlige", medmindre en dommer afsiger kendelse, at betingelserne for ransagning ikke var til stede. Men retplejeloven bruger ikke udtrykket en "lovlig" eller "ulovlig" ransagning. Man taler om, at betingelserne ikke er opfyldt - ikke at en ransagning er ulovlig. Jeg ved ikke hvorfor folk tror, at man kan bruge udtrykket "ulovlig" ransagning. Det er der ikke noget, der hedder i retsplejeloven.
Derudover er det kun en dommer (evt. politiet selv), der kan komme frem til, at betingelserne for en ransagning ikke er til stede. Hvis en dommer derfor ikke har underkendt en ransagning, så var ransagningen retmæssig.
Politiet kan ransage i følgende tilfælde:
1) Politiet må ransage, hvis de har en dommerkendelse.
2) De må også ransage uden en dommerkendelse, hvis det skal gå stærkt, fordi der er risiko for, at det man leder efter ellers forsvinder. Udtrykket i retsplejeloven for dette er "såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes". Hvis man er utilfreds med, at politiet foretager en øjemedsransagning (altså en ransagning uden kendelse), kan man bede om, at politiet går i retten og får godkendt ransagningen af en dommer. Hvis man ikke beder om, at en øjemedsransagning bliver forelagt en dommer, må den anses for retmæssig. Hvis man beder om at få en øjemedsransagning forelagt retten, og retten godkender ransagningen er den også retmæssig.
Det er altså kun i de tilfælde, hvor man anmoder om, at en øjemedsransagning bliver forelagt retten, og retten herefter ikke godkender ransagningen, at ransagningen ikke var retmæssig.
Så til de af jer, der snakker om at politiet laver "ulovlige" ransagninger, så er det altså kun i de tilfælde, hvor retten IKKE godkender en øjemedsransagning, at den ikke var retmæssig.
Beslaglæggelse og konfisk.
Det er rigtigt, som en anden skriver, at beslaglæggelse er et foreløbigt (midlertidigt) retsmiddel, hvor konfisk. er en permanent retsfølge. Nogle gange ender en beslaglæggelse med, at genstanden bliver konfiskeret, andre gange bliver det beslaglagte udleveret igen.
Politiets arbejde:
Sammen med politiet sidder anklagemyndigheden (jurister). Anklagemyndigheden kontrollerer, at politiets arbejde følger reglerne. Så hvis en betjent går over stregen, er det anklagemyndighedens opgave at sikre, at der bliver rettet op på politiets fejl. Anklagere er ikke interesseret i, at politiet laver fejl, for det er altid anklagere, der skal rydde op efter politiet, og det foregår i retten. Og ingen anklager er interesseret i at blive til grin i retten, fordi man ikke rettede op på politiets fejl.
Når det er sagt, skal der også gives politiet et vist frirum til at udføre deres arbejde. Og der har været talrige sager i medierne, hvor politiet er blevet til grin, fordi de fx har foretaget en ransagning, hvor de glemte at tage ulovlige genstande med på stationen. Så man kører efter devisen, hvis du er i tvivl, så tag det med, så kan man altid udlevere det igen bagefter. Og hvis borgeren derefter har ret til erstatning, så skal borgeren have det.
Og naturligvis skal man have en kvittering, hvis man beder om det. Jeg er også sikker på, at politiet gerne vil udlevere sådan en efterfølgende, hvis man spørger efter det.
Alt det jeg har skrevet hertil, er ikke oplæg til diskussion. Det er blot en neutral gennemgang af regler i retsplejeloven og arbejdsgange i politi, anklagemyndighed og domstole.
Det følgende er min personlige holdning:
I den konkrete situation, hvor 600 fik beslaglagt sit våben, har han sådan set kun en person at takke for det. Og det er den person, der absolut skulle blæse det ud på de sociale medier. Der sidder altid en klovn i modtagerenden af et socialt medie og får ondt i røven. Den person har herefter anmeldt sagen til politiet, og politiet tager alle våbensager meget alvorligt - særligt efter tyveriet af en kaliber 22 pistol på vestegnen.
Den enkelte betjent har ikke nødvendigvis nærmere kendskab til, hvad der er et lovligt og hvad der er et ulovligt våben. Derfor har politiet en specialenhed, KTC (Kriminalteknisk Center), som kan vurdere den slags. Når våbnet har været der forbi for at blive undersøgt, bliver det konstateret (hvis ellers alt er, som 600 har beskrevet her i tråden), at våbnet er i overensstemmelse med den tilladelse, der er givet, og våbnet bliver herefter genudleveret. Forvent ikke en undskyldning, for politiet har blot reageret på en anmeldelse fra en bekymret (uvidende) borger. De har sådan set bare gjort deres arbejde. Desuden ved politiet jo ikke på forhånd, hvem de kører ud til og henter et våben. Det kan være en rocker, det kan være en person, der er lovlydig. Det ved man først, når alt er undersøgt.
Så bare drop alt det pjat med at klage, kontakte advokat, skrive breve og alt muligt. Måske har 600 ret til erstatning. Det vil han blive vejledt om, når han får sit våben igen. Hvis der står noget om dette, så kan det være fint at kontakte advokat, som herefter kan søge om erstatning på ens vegne. Det koster (vistnok) ikke noget. Uanset om man får erstatning eller ej. En af eksperterne på det område er advokat Jesper Storm Thygesen. Han har sendt tonsvis af erstatningsansøgninger for uretmæssige ransagning osv. til politiet.