Fundet wwII pistol, hvad nu?

[PerD]

I praksis er våben fra dødsbo = legale våben. Dvs. våben politiet kender til. En WW2 pistol ville jeg ikke vente 4 uger med at orientere politiet om. Nok nærmere fire minutter....

mvh
Per

[Lassescout]

I praksis er våben fra dødsbo = legale våben.

Ja, men i våbenbekendtgørelsen er våben fra et dødsbo = våben fra et dødsbo. Hvis politiet har vedtaget anden lovgivning er det på høje tid de bliver forklaret, at det ikke er den funktion politiet skal varetage, det har vi lissom valgt nogle folketingsmedlemmer til.

Jeg vil da mægtig gerne påtage mig at søge en SKV til det pågældende våben så det kan komme til ære og værdighed igen. Den nuværende ejer må bare lige runde sin politimester hvis det tager mere end 4 uger at få den på min våbenlegitimation. Så kan politimesteren jo vælge den pragmatiske løsning og lade ejeren beholde den indtil jeg har fået våbenpåtegningen, eller han kan lægge den i politiets våbenskab så længe, det må han da selv om.

Men jeg vil da nyde at rykke politiet for en lovlig afgørelse ca. hver 14. dag indtil den kommer

[C-SB]

Ahhr, er det nu altid sådan at det er politiet det er galt med. Det er nok nærmere de retningslinier de har fået fra våbenforskrækkede JMer de som personer fortolker forskelligt.
En vis herre burde tage JMerne under behandling så retfærdigheden stadig kan føles i vort samfund og ikke ramme generelt.

[Lasse68]

Din skelnen fremgår ikke af våbenloven. Her behandles alle våben fra et dødsbo ens.

Hvis dit indlæg er henvendt til mig, så kan jeg kun sige jeg er enig. Det er også det jeg forsøger at forklare. Våben fra dødsboer bør jf. lovgivningen som udgangspunkt altid kunne registreres af arvingerne. Men hvis der ikke er nogen der er død, er det jo svært at sige man har arvet det pågældende våben inden for de sidste 4 uger. Så er det i den store gryde med skyderen.

[Siggy]

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt kan forstå hvorfor flere herinde tror at våben fra et dødsbo som nævnt i bekendtgørelsen pr. definition drejer som om uregistrerede våben - det paragrafen lovliggør, er at arvinger efter våbenejere med registrerede våben ikke behøver at få våbnene omregistreret inden personen er lagt i graven. Man har 4 uger til at få disse ting bragt i orden, hvilket vel egentligt må siges at være en pragmatisk fremgangsmåde.

Hvorledes tolkningen at det drejer sig om at man har 4 uger til at få en tidligere ulovlig våbenbesiddelse lovliggjort er for mig en gåde.

[Lassescout]

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt kan forstå hvorfor flere herinde tror at våben fra et dødsbo som nævnt i bekendtgørelsen pr. definition drejer som om uregistrerede våben - det paragrafen lovliggør, er at arvinger efter våbenejere med registrerede våben ikke behøver at få våbnene omregistreret inden personen er lagt i graven. Man har 4 uger til at få disse ting bragt i orden, hvilket vel egentligt må siges at være en pragmatisk fremgangsmåde.

Jeg tror ikke, at våben fra et dødsbo pr. definition er uregistrerede våben. Jeg tror heller ikke, som du, at våben fra et dødsbo udelukkende er registrerede våben, det står der nemlig heller ikke noget om.

Jeg tror sådan set bare, at våben fra et dødsbo er våben fra et dødsbo, og det er det jeg forholder mig til. Det synes jeg også politiet skulle gøre.

Jeg er enig med dig i, at det er en meget pragmatisk tilgang der anvises i bekendtgørelsen, og den skyldes da helt sikkert, at det er en ret almindelig oplevelse blandt arvinger, at de pludselig står med ansvaret for et efterladt skydevåben. Og uanset om den tidligere ejer har gjort noget ulovligt eller ej, så skal arvingerne jo gerne have en måde at komme lovligt og forsvarlig ud af situationen på. Den måde anvises i våbenbekendtgørelsen: man har 4 uger til at tænke over sagen, derefter skal man afhænde våbnet eller søge om tilladelse til det.

Fint nok, så véd man hvad man skal gøre, og behøver ikke smutte ned til våbenkontoret på 4 minutter som Per D mener. Længere er den ikke i min verden. Hverken vi eller politiet behøver forholde os til, om afdøde har gjort noget ulovligt, han unddrager sig jo retsforfølgelse big time, så det er som det skal være.

[Siggy]

Hmm, Lasse,

Nu diskuterer vi i 2 indlæg på samme tid, men fair nok, det er 2 forskellige ting

Bekendtgørelsen regulerer lovlige ting, eksempelvis kan man heller ikke som arving komme og sige at "jeg ret til det B&O fjernsyn der stod i stuen", hvis det efterfølgende viser sig at være stjålent. Så er man også pligtig til at aflevere dette, på samme måde med andre ting, der dukker op efter en ulovlig handling - at det så i nogle tilfælde strækker sig over en meget lang tidsperiode ændre ikke på, at der har været tale om en ulovlig handling, der ville have været strafbar for den oprindelige og nu afdøde ejer.

[Lassescout]

Jeg er med på, at et stjålet fjernsyn tilhører den det er stjålet fra, så selv et dødsbo kan ikke lovligt eje tyvekoster.

Men et våben kan jo godt være købt og betalt af den afdøde, selvom han ikke havde våbentilladelse til det. Det kan også være modtaget som luftpost fra en venligsindet nation der ikke siden har gjort krav på det. Hvad gør man med sådan et våben ?

Ja, det er dét våbenbekendtgørelsen siger noget om: man skal som arving ansøge om en tilladelse eller inden 4 uger afhænde våbnet, hvis man ikke vil søge tilladelse til det. Våbenbekendtgørelsens § 35 stk. 1 er en dispensation fra det generelle forbud mod at besidde våben uden tilladelse. Dispensationen er ikke begrænset til at omfatte våben som tidligere har været på tilladelse. Var den det, ville det jo stå der.

Prøv at tænke tanken til ende: En arving anklages af politiet for ulovlig våbenbesiddelse 14 dage efter dødsfaldet, og sagen kommer for retten. Hvad skal dommeren gøre? Han kan da ikke gøre andet end frikende arvingen uanset om afdøde havde tilladelse til våbnet eller ej, det er jo ikke noget arvingen havde hverken lod eller del i. Våbenbekendtgørelsen siger jo ganske klart at arvingen kunne besidde våbnet i 4 uger, så det kan da ikke lade sig gøre at blive dømt for noget der udtrykkeligt angives at være lovligt.

Og hvad giver Staten ret til at beslaglægge og destruere våbnet ? Det tilhører da ikke staten, selvom den tidligere ejer ikke havde tilladelse til det, det udgør da en del af boet, som der er fastsat regler for, hvordan arvingerne overtager eller afhænder.

[LGO]

Tak for alle jeres svar, efter at have snakket med ham igen samt lidt søgen på nettet tror jeg der er tale om en browning 1922.
Som han siger er han ikke ude på at have den ulovlig, men bare at behandle det på den rigtige måde og hvis det ikke er muligt at få den lovligt ja så bliver den indleveret.

Ikke for at være lyseslukker, men hvis det er en Browning (FN) mod. 1922, så er den for kort til at komme på en SKV2, da den kun er 178mm lang. :(