Uldsok skrev:Selvom jeg har skudt meget i mit liv, er jeg hverken erfaren riffelskytte eller jæger, da det meste af min skydning har foregået med luftgevær, men jeg har da været på jagt en del gange og skudt nok bane, til at se, typisk gamle kvajhoveder fægte rundt med deres våben og i øvrigt ikke kunne ramme noget som helst og alligevel er de vandelsgodkendt med jagttegn og hele svineriet.
Jeg har også skudt SKV og også her set ting som bare ikke er i orden, både mht. alkoholindtag og folk der peger på andre med deres våben.
Dette er ganske vist en hel del år siden, bortset fra sidstnævnte med at sigte på en person (mig) med vilje.
Samtidig har folk det generelt med at glemme hvad de selv lavede i deres ungdomsår og fordømmer ofte de unge.
Påpeger man dette, overfor en man kender og hvor man ved vedkommende har lavet noget lort, bliver det pure benægtet og man er banned.
Når det er sagt er jeg selv tilhænger af en skrap våbenkontrol, men en enkelt svipser, med lidt hash eller lignende i ungdommens kådhed, har de fleste (mænd) nok haft og så længe der ikke er tale om vold og den slags, burde det ikke være en showstopper i ret mange år.
Bjarne Riis kunne sikkert sagtens få et jagttegn.
Nu er det vigtigt for mig at påpege, at jeg er 18 år og dermed hører ind under kategorien af unge mennesker. Selvom man er ung er det ikke ensbetydende med kådhed og dumhed. Netop på grund af, at jeg som våbenejer har særligt meget at miste opfører jeg mig så godt som muligt, hvilket betyder ingen slåskampe, ingen stoffer, alkoholindtag i meget moderate mængder udenfor hjemmet (er man hjemme betyder det naturligvis mindre, da man som oftest er omgivet af tillidsfulde mennesker, og man kan hoppe i seng med det samme) og der ligger ikke nogen knive i min skoletaske. Som ansvarsfuldt menneske er man også nødt til at se på de omgivelser, man bevæger sig i. Det går derfor ikke at frekventere Christania ofte og "kende" personer derfra.
I Danmark har vi ikke nogen klar definition på kravene til vandelsgodkendelse, og udstedelsen af våbentilladelse er derfor helt op til den enkelte sagsbehandler. Er man vordende våbenejer må man derfor sørge for at have stien fuldstændig ren. Især med våben, der kategoriseres under "særligt farlige".
Jeg er - til dels - enig i de betragtninger, der kommer fra andre medlemmer af dette forum. En mindre forseelse som en lidt for tung speederfod skal ikke koste alle fremtidsudsigter; klart! Men i vores tilfælde har vi med våben at gøre, og selvom våben for mange af os ses som kæreste ejer på linje med, hvad andre tænker om deres båd eller hus, så er det stadig våben. Det skal behandles med omhu. Det er IKKE en ret at have adgang til våben i lille Danmark. Man kan ikke altid afskrive overtrædelser af loven som kådheder og ungdomsstreger. Har man været i slåskampe i sådan grad, at man bliver tiltalt og dømt for det, eller har man været taget med stoffer på sig, eller har man på anden måde været i karambolage med loven, så er man jo netop IKKE en "absolut pålidelig person" i lovens øjne. For hvad har gjort, at man ikke har holdt hovedet koldt i en skarp situation? Hvorfor tog man den slåskamp op? Hvorfor tog man på Christania og købte pot? Hvorfor valgte man at true den eller den person? Nuvel, det lyder hverken maskulint eller modigt at bakke ud af en slåskamp, det kan jeg godt se.
Problemet er, at vi ikke længere lever i 50'ernes Danmark, hvor vandelsgodkendelsen kom fra den lokale landbetjent, der nok kunne se, at man kun havde lavet drengestreger. Det er ikke virkeligheden længere, hvor en komplet ukendt sagsbehandler nu skal behandle din ansøgning ud fra informationer på en skærm. De kender dig ikke som person. De ser kun på nogle informationer ud fra en række tal. Ved siden af dem har de udsagnet "absolut pålidelig". Tror I, at de kan se, om du har forbedret dig væsentligt og nu er blevet en fin familiefar? De kigger på dine forseelser. De dømmer dig på dette grundlag, og hvis du findes for svært belastet er det lig med et pænt afslag.
Kig blot tilbage på Amin Skov-sagen. Han blev da ikke tiltalt for personfarlig kriminalitet eller besiddelse af stoffer, han blev tiltalt for forsikringssvindel. Han blev ganske vist senere frikendt?, men selv efter dette fik han i første omgang nægtet samtykke til jagttegn (han havde haft jagttegn før). Hvorfor? Fordi alene det, at han blev TILTALT var nok til at udløse en rød alarm. For i lovens øjne er man ikke absolut pålidelig, hvis der er grund til MISTANKE om ens gøren og laden.
Det blev et yderst langt indlæg, men jeg håber, at det vil forklare lidt om, hvor mine synspunkter kommer fra. Desværre er vi i Danmark nødt til at udøve selvjustits som våbenejere, da vi ikke er en fredet samfundsgruppe. Sker der bare én ting, fordi en tidligere dømt person går amok med sit lovlige våben, fordi han kunne skaffe sig det gennem SKV/jagttegn efter en køleperiode, så er det højst sandsynligt goddag til samtlige indstramninger i våbenloven.
Beklager, hvis indlægget støder nogen eller vækker harme. Unge mennesker er ikke alle kåde og naive, ligesom ikke alle mænd eller kvinder har en midlife crisis. Langt fra. Man er bare nødt til at holde sig på måtten ekstraordinært meget som våbenejer/vordende våbenejer.
