Uden at komme med alt for mange fine formuleringer vil jeg bare sige at jeg enig i at man i sådan en sag bør klage. En ransagning er et meget alvorligt overgreb på en borgers privatliv og det må på ingen måde gå hen og blive almen praksis. Derfor mener jeg at det er på sin plads både at klage og søge erstatning. Jeg kan dog godt se at man ikke altid orker det, det kan være en udmattende proces og man skal jo også passe sit job, børn, osv.
Iøvrigt pas på med alt det "politiet gør bare deres job". Det er jo ikke så meget hvad man gør men hvordan man gør det. Det kan være at det er nemt og hurtigt at ransage og visitere istedet for at lave en grundig efterforskning men man forgriber sig på borgernes retsfølelse og giver sig selv et dårligt image som ordensovermagten og ikke dem, der hjælper og passer på os.
Set på en anden måde: hvis man ransager så er man jo i tvivl om hvad der er på bopælen - ellers kunne man møde op med en liste over de genstande, man ønsker at beslaglægge og bede om at få dem uden at skulle krænke boligen. Hvis man er i tvivl så bør man lade tvivlen komme folk til gode, medmindre der er overhængende fare for en meget alvorlig forbrydelse (f.eks. mord) som man derved kan forhindre... det er i hvert fald min overbevisning.
