Pistol fra dødsbo

Om Våbenloven, klagesager og hvordan reglerne skal tolkes i praksis
Besvar
Brugeravatar
CB
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 32
Tilmeldt: 3. sep 2004, 19:53
Geografisk sted: Sjælland

Pistol fra dødsbo

Indlæg af CB » 24. okt 2008, 22:04

Hej med jer....

Her er en lille udfordring inden for love og regler.

Sagen er den, at jeg har fået en henvendelse fra en bekendt. Et familiemedlem er afgået ved døden og der er i dødsboet fundet en pistol fra krigens tid. Der er ingen tilladelser eller lignende på pistolen.

Pistolen er en P38 med indstemplet ørn og hagekors!

Nu er spørgsmålet så! Kan pistolen indregistreres og anvendes som grov pistol i en skytteforening.

CB
"ALT HVAD VI ER, ER RESULTATET AF HVAD VI HAR TÆNKT"

Brugeravatar
HePe
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2354
Tilmeldt: 13. feb 2004, 11:09
Interesser: våben- og jagtlovgivningen
Geografisk sted: Hovedstaden
Has thanked: 1 time
Been thanked: 5 times

Re: Pistol fra dødsbo

Indlæg af HePe » 24. okt 2008, 23:07

CB skrev:Nu er spørgsmålet så! Kan pistolen indregistreres og anvendes som grov pistol i en skytteforening.
Walther P38 pistol er godkendt af Skytteorg. til konkurrenceskydning, både i kaliber .22 og kaliber 9 mm, og kan derfor registreres til en skytteforening eller til en skytte på våbenpåtegning (våbenlegitimation), hvis man ellers opfylder betingelserne for dette.

Bemærk dog, at det KAN være betinget af en smidig og velvillig indstilling og sagsbehandling fra politiet og Justitsministeriet, idet der står følgende i Våbencirkulæret om våben fra besættelsestiden:

§ 15. Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et våben, der må formodes at hidrøre fra besættelsestiden, skal ansøgeren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbnet. Må det formodes, at våbnet er undergivet statens ejendomsret, skal sagen forelægges for Justitsministeriet.

Om våben fra et dødsbo gælder desuden Våbenbekendtgørelsens § 34:

§ 34. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politimesteren (politidirektøren) indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 2, eller ske afhændelse.
Stk. 3. Politimesteren (politidirektøren) kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.
Stk. 4. Politimesteren (politidirektøren) kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Besvar