Side 1 af 1

Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 8. mar 2010, 23:22
af Slettet bruger
Sad og snakkede med en kollega idag, hvor jeg forklarede om min kommende jagtrejse. Vi snakkede bl.a om hvordan transporten skulle foregå ( fly. ) og så var det vi kom til at diskutere hvad der egentligt gør en våben-kuffert godkendt til at medbringe i et fly.. Er der nogen specielle krav til tiden det vil tage at bryde ind i den, eller krav om brudstyrke og hvad hedder det pågældende standard mærke så.?

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 8. mar 2010, 23:27
af XaVieR
Jeg har en stor metal våbenkuffert du må låne, hvor der er kodelås på.og der kan godt være 2 våben i hvis det er. men om den er godkendt det ska jeg sku ik ku sige.. men det vil jeg da på stående fod tro..

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 8. mar 2010, 23:49
af Slettet bruger
Jeg har tak:-). Det var mere kravende jeg tænkte på. Har selv set nogen stykker hvor jeg troede den går sku ikke, men de var sørme også godkendt..

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 8. mar 2010, 23:57
af Strom
der er ikke nogen specifikke krav til kufferten. til gengæld er der nogle lufthavne der forlanger en aflåst metalbox til ammoen :evil:

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 9. mar 2010, 10:54
af Slettet bruger
OKAY.. så kan jeg også egentligt bedre forstå hvorfor at der er nogen af de gamle læderkufferter som stadig må bruges.

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 9. mar 2010, 14:46
af Lassescout
Der sælges sjovt nok masser af " flygodkendte våbenkufferter" rundt omkring. Men det er et reklametrick. Der findes ingen godkendelsesmyndighed eller standard kufferterne skal overholde.

Det skifter også fra gang til gang hvad samme flyselskab kræver vedrørende adskilt/ikke adskilt våben. Ammunition sammen med/ ikke sammen med våbnet, låst eller ikke låst kuffert og så videre og så videre. Derfor er det nødvendigt, altid at bede flyselskabet om at oplyse de helt konkrete krav forud for hver rejse.

Det eneste jeg synes er nogenlunde konstant er, at patronerne altid skal være pakket individuelt, de må ikke ligge og rasle mod hinanden. Nogle selskaber accepterer originalemballagen, hvor der er en plasticindsats med plads til hver patron. Andre gange skal ammunitionen være i en ammoboks, og andre gange igen kræver de en aflåselig boks.

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 14. mar 2010, 09:39
af lars-buch
Hej
Jeg kan anbefale Peli cases de er meget robuste :wall: Har selv en hvor der er plads til 2 lange baneriffler.
De ligger måske nok i den dyre ende, men de VIRKER.

http://www.casesonline.dk/group.asp?group=79


Det vil nok bare blive hammerdyrt at få dem med i flyet hvis du taget et lavpris selskab.

Lars

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 14. mar 2010, 09:59
af #76
Jeg har ved flere lejligheder mødt op for at købe en såkaldt "flygodkendt våbenkuffert" hos nogen af de større forretninger i Danmark.

Når jeg så spørger om jeg kan få en kopi af godkendelsen, så er det endnu ikke lykkedes ekspedienten at fremskaffe et eksemplar af nogen som helst godkendelse.
Jeg har kontaktet flere grossister og spurgt efter hvilken standard de er godkendte, men hver gang med negativt svar.
Der findes godt nok en standard inden for aviation som visse containere skal overholde, men der er intet krav til våbenkufferter.
Den standard der bruges inden for luftfart beskriver blot hvor mange gange en given container kan tåle at blive lastet og losset uden at den falder fra hinanden. Det vil sige at den nærmere beskriver slidstyrken end selve styrken. Heller ikke noget om hvor svært det vil være at brække ind i den.

mvh

Re: Hvad gør en våbenkuffert godkendt.?

: 16. mar 2010, 11:58
af HappyNanoq
Det eneste svar jeg har fået, er at hængslet skal indeholde metal - og kufferten skal være aflåselig.
Fik også at vide at der som før nævnt, ikke er nogen testkrav til styrke eller holdbarhedstest for indbrud i kufferten.

Så de billige plastic-kufferter til 349 fra Rodes.Dk er i princippet "Flygodkendte" - Det er sådan en jeg bruger til min Marlin GuideGun ved rejser her i Grønland. Her har jeg kun oplevet at våbnet/kufferten bliver behandlet ordentligt.

Når jeg skal til Dk, har jeg en Pelicase. Og allerede på første rejse til Dk, var der 5-6 støvede HELE fodspor på kufferten, samt brækket en flig af det plastic der er støbt som en del af styrken.


Det jeg fik at vide med "metal i hængslet", var efter sigende et styrkekrav - og den billige kuffert fra rodes, har en 2mm tyk stykke tråd som omdrejningspunkt. Men det var accepteret efter deres tolkning.

Den måde kufferten er "aflåselig" på, er at der sidder 4 stk plastic-glidere der skal flyttes for at "låse" kufferten - og i to af sporene, er der boret et hul til en hængelås så glideren ikke kan flyttes og åbningen dermed er gjort besværlig.


Flyselskaberne man skal flyve med, skal dog kontaktes i hvert enkelt tilfælde, da de hver især har deres regler og så må man altså finde en kuffert som opfylder samtlige regler - vær forresten opmærksom på at visse flyselskaber kræver, at låsen er en "TSA Godkendt" lås.

Dermed kan flysikkerhedspersonalet få adgang til kufferten med en speciel nøgle som by-passer den kode man selv sætter. I USA eksempelvis, skal evt hængelås på bagage være TSA Godkendt - (skal kunne låses op af TSA'erne), og hvis den ikke er det - må den slet ikke være låst.!