Hus ransaget af seks betjente!
: 10. jul 2010, 12:23
Jeg regnede ærlig talt med at nedenstående "episode" skulle i glemmebogen, men er senere blevet opfordret til at dele den med alle jer NVF-herrer, hvilket jeg hermed gør. Så må i selv danne jeres mening og fremtidige forholdsordrer i forhold til hvad i vil dele på dette forum.
For et par måneder siden, var jeg ude og nyde en dejlig aften med konen på restaurant.
Jeg blev under spisning ringet op af barnepigen som fortalte at Politiet var hos hende og at de ville have fat i mig.
-Munter som hun generelt er, formodede jeg at det var en joke og grinte lidt af det. Men seriøsiteten i hendes stemmen efterfølgende fik mig straks overbevist. "Er det ham? -Lad mig snakke med ham" kunne jeg høre én af betjentene spørge i baggrunden.
"Thomas, er du venlig at komme hjem med det samme, der er noget vi skal snakke om." Blev der kommanderet i telefonen.
-Paf som jeg var, spurgte jeg hvad det drejede sig om.
"Du har ulovlige skydevåben liggende som du ikke må have, kom straks hjem."
Jeg fortalte min nervøse kone at vi skulle droppe maden og drage hjem, da Politiet var derhjemme.
Vi forlod omgående restauranten og satte kurs mod hjemmet.
Da vi nærmede os hjemmet, bemærkede jeg at vi blev forfulgt af en hundepatrulje i blå Mondeo St. car.
Da vi kom hjem, stod der seks uniformerede betjente, heriblandt en indsatsleder.
3 patruljebiler og en indsatsledervogn (Merc. Vito) hold foran hoveddøren.
"Sikken varm velkomst" sagde jeg til den første betjent som introducerede sig for mig. Herefter talte jeg med indsatslederen som fortalte at de havde fået et tip om, at jeg husede ulovlige våben.
Jeg benægtede naturligvis dette og fortalte at de våben jeg havde/har haft alle er med tilladelser og at det ville være fuldstændig meningsløst for mig at have ulovlige skydevåben liggende, da jeg til dagligt er soldat i infanteriet hvor vi skyder med kalibre i alle størrelser, og at jeg tillige ingen problemer har/eller har haft i at erhverve mig tilladelser til de våben jeg nu har ønsket at besidde, lovligt!
Mjah, det kunne han nu godt se, og vi begyndte ransagningen.
Det skal siges at konen og barnepigen ”flygtede” hen til naboen og at den store af mine børn, min 4-årige søn var decideret rædselsslagen.
Han tudbrølede og troede at de kom for at fjerne hans far fra ham.
Vi startede med våbenskabet, gik historiske våben, ammo mv. igennem, så på tilladelser og kom frem til at alt var i skønneste orden.
Under ransagningen talte jeg med en vældig flink ung betjent som var meget interesseret i en Garand jeg havde haft. Han spurgte dernæst til ”justérbare sigtemidler” som jeg senere skulle have påført geværet. Aldrig svarede jeg, da jeg havde netop dette gevær af historiske årsager og ikke ville ”spolere” det.
Da slog det mig; ”Justérbare sigtemidler”?
Godt en uges tid forinden oprettede jeg et emne på NVF omkring en S&W 1911 Pro pistol jeg havde købt, hvor SKV’eren endnu var i luften, og at netop den årsag havde jeg selvsagt ikke fået pistolen udleveret endnu.
Sig mig, har du/i læst dette på våbenforummet NVF? Spurgte jeg, og det bekræftede han. Han fortalte at ”nogen” var blevet nervøse over det jeg have postet på forummet, og efterfølgende var politimesteren i Roskilde tillige blevet nervøs. De havde derfor iværksat en efterforskning og undersøgt sagen nærmere.
Derefter spurgte han til hvad det betød det jeg havde skrevet på Facebook?
-På et tidspunkt havde jeg skrevet ”Jeg har købt noget spændende, kan bare ikke sige hvad” på FB.
Hvilket set i bakspejlet fortjener en konsekvent dumflad. Meget teenagepræget kommentar og handling, -I Know. Hold nu venligst fordommene tilbage, inden i skriver hånende kommentarer til netop denne handling!
Jeg skrev det, netop for at fange de mange våbeninteresserede af mine venners interesse. Det skal siges at 70% af mine FB-venner er soldater. Men igen, der er ingen undskyldning for dette.
Jeg forklarede herefter betjenten at den pistol jeg omtalte var købt lovligt, og at jeg naturligvis ikke havde den hjemme da jeg som skrevet havde SKV’eren i luften. Mit umiddelbare indtryk var, at hver indsatsleder eller nogen af de andre betjente have den fjerneste anelse om, hvad en SKV-tilladelse er. Da jeg viste dem kortet blev det sendt på rundvisning, som var det noget helt nyt for dem alle.
I bund og grund foregik ransagningen hurtigt og med en meget venlig tone. Det tog sølle 30 minutter og de var på vej hjem igen. De undskyldte mange gange for ulejligheden, og jeg forsikrede dem for, at jeg var indforstået med at de blot gjorde deres arbejde og konceptet ”Sikkerhed frem for alt” også betød meget for mig.
Desværre har min søn været meget påvirket siden. Han vågner stort set hver nat grædende og fortæller at ”Politjiet kommer o’ tar’ mig”. Det er et rigtig dårlig indtryk han har fået af ordens magten, og jeg har søgt hjælp fra psykolog til håndteringen af dette.
Heldigvis har vi efterhånden en håndfuld venner inden for styrken og vi har fået en aftale i hus med, at sønnike kommer ind og leger med lys- og lyd i politibiler og får lidt slik og saftevand i håb om at dette vil ændre hans opfattelse af vores fornemme danske Politi.
Jeg har senere modtaget brev om at efterforskningen er indstillet og jeg er velkommen til at søge erstatning. Dette agter jeg ikke at gøre, da Herrerne jo ”blot gjorde deres arbejde”. Jeg er blot ked af min søns reaktion og konens fremtidige nervøsitet omkring Politiet.
Konklusion: Tænk over hvad i poster på internettet. Jeg føler personligt ikke at jeg har gjort noget der burde iværksætte sådan en efterforskning og spilde statens penge. Men naturligvis er det hårde tider, med bandekrig, strammede våbenlove osv.
Jeg søger hverken medlidenhed eller kritik, jeg ville blot, per andres opfordring dele historien med jer.
MVH
Thomas
Eks-mistænkt for brud på våbenloven!
For et par måneder siden, var jeg ude og nyde en dejlig aften med konen på restaurant.
Jeg blev under spisning ringet op af barnepigen som fortalte at Politiet var hos hende og at de ville have fat i mig.
-Munter som hun generelt er, formodede jeg at det var en joke og grinte lidt af det. Men seriøsiteten i hendes stemmen efterfølgende fik mig straks overbevist. "Er det ham? -Lad mig snakke med ham" kunne jeg høre én af betjentene spørge i baggrunden.
"Thomas, er du venlig at komme hjem med det samme, der er noget vi skal snakke om." Blev der kommanderet i telefonen.
-Paf som jeg var, spurgte jeg hvad det drejede sig om.
"Du har ulovlige skydevåben liggende som du ikke må have, kom straks hjem."
Jeg fortalte min nervøse kone at vi skulle droppe maden og drage hjem, da Politiet var derhjemme.
Vi forlod omgående restauranten og satte kurs mod hjemmet.
Da vi nærmede os hjemmet, bemærkede jeg at vi blev forfulgt af en hundepatrulje i blå Mondeo St. car.
Da vi kom hjem, stod der seks uniformerede betjente, heriblandt en indsatsleder.
3 patruljebiler og en indsatsledervogn (Merc. Vito) hold foran hoveddøren.
"Sikken varm velkomst" sagde jeg til den første betjent som introducerede sig for mig. Herefter talte jeg med indsatslederen som fortalte at de havde fået et tip om, at jeg husede ulovlige våben.
Jeg benægtede naturligvis dette og fortalte at de våben jeg havde/har haft alle er med tilladelser og at det ville være fuldstændig meningsløst for mig at have ulovlige skydevåben liggende, da jeg til dagligt er soldat i infanteriet hvor vi skyder med kalibre i alle størrelser, og at jeg tillige ingen problemer har/eller har haft i at erhverve mig tilladelser til de våben jeg nu har ønsket at besidde, lovligt!
Mjah, det kunne han nu godt se, og vi begyndte ransagningen.
Det skal siges at konen og barnepigen ”flygtede” hen til naboen og at den store af mine børn, min 4-årige søn var decideret rædselsslagen.
Han tudbrølede og troede at de kom for at fjerne hans far fra ham.
Vi startede med våbenskabet, gik historiske våben, ammo mv. igennem, så på tilladelser og kom frem til at alt var i skønneste orden.
Under ransagningen talte jeg med en vældig flink ung betjent som var meget interesseret i en Garand jeg havde haft. Han spurgte dernæst til ”justérbare sigtemidler” som jeg senere skulle have påført geværet. Aldrig svarede jeg, da jeg havde netop dette gevær af historiske årsager og ikke ville ”spolere” det.
Da slog det mig; ”Justérbare sigtemidler”?
Godt en uges tid forinden oprettede jeg et emne på NVF omkring en S&W 1911 Pro pistol jeg havde købt, hvor SKV’eren endnu var i luften, og at netop den årsag havde jeg selvsagt ikke fået pistolen udleveret endnu.
Sig mig, har du/i læst dette på våbenforummet NVF? Spurgte jeg, og det bekræftede han. Han fortalte at ”nogen” var blevet nervøse over det jeg have postet på forummet, og efterfølgende var politimesteren i Roskilde tillige blevet nervøs. De havde derfor iværksat en efterforskning og undersøgt sagen nærmere.
Derefter spurgte han til hvad det betød det jeg havde skrevet på Facebook?
-På et tidspunkt havde jeg skrevet ”Jeg har købt noget spændende, kan bare ikke sige hvad” på FB.
Hvilket set i bakspejlet fortjener en konsekvent dumflad. Meget teenagepræget kommentar og handling, -I Know. Hold nu venligst fordommene tilbage, inden i skriver hånende kommentarer til netop denne handling!
Jeg skrev det, netop for at fange de mange våbeninteresserede af mine venners interesse. Det skal siges at 70% af mine FB-venner er soldater. Men igen, der er ingen undskyldning for dette.
Jeg forklarede herefter betjenten at den pistol jeg omtalte var købt lovligt, og at jeg naturligvis ikke havde den hjemme da jeg som skrevet havde SKV’eren i luften. Mit umiddelbare indtryk var, at hver indsatsleder eller nogen af de andre betjente have den fjerneste anelse om, hvad en SKV-tilladelse er. Da jeg viste dem kortet blev det sendt på rundvisning, som var det noget helt nyt for dem alle.
I bund og grund foregik ransagningen hurtigt og med en meget venlig tone. Det tog sølle 30 minutter og de var på vej hjem igen. De undskyldte mange gange for ulejligheden, og jeg forsikrede dem for, at jeg var indforstået med at de blot gjorde deres arbejde og konceptet ”Sikkerhed frem for alt” også betød meget for mig.
Desværre har min søn været meget påvirket siden. Han vågner stort set hver nat grædende og fortæller at ”Politjiet kommer o’ tar’ mig”. Det er et rigtig dårlig indtryk han har fået af ordens magten, og jeg har søgt hjælp fra psykolog til håndteringen af dette.
Heldigvis har vi efterhånden en håndfuld venner inden for styrken og vi har fået en aftale i hus med, at sønnike kommer ind og leger med lys- og lyd i politibiler og får lidt slik og saftevand i håb om at dette vil ændre hans opfattelse af vores fornemme danske Politi.
Jeg har senere modtaget brev om at efterforskningen er indstillet og jeg er velkommen til at søge erstatning. Dette agter jeg ikke at gøre, da Herrerne jo ”blot gjorde deres arbejde”. Jeg er blot ked af min søns reaktion og konens fremtidige nervøsitet omkring Politiet.
Konklusion: Tænk over hvad i poster på internettet. Jeg føler personligt ikke at jeg har gjort noget der burde iværksætte sådan en efterforskning og spilde statens penge. Men naturligvis er det hårde tider, med bandekrig, strammede våbenlove osv.
Jeg søger hverken medlidenhed eller kritik, jeg ville blot, per andres opfordring dele historien med jer.
MVH
Thomas
Eks-mistænkt for brud på våbenloven!