Side 1 af 1

Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 15. jun 2011, 17:20
af Armand
Hej!

Jeg smutter til Thailand om nogle få dage, men hvordan gør jeg rent praktisk, hvis jeg finder en interessant kniv dernede som jeg gerne vil have med hjem? Jeg skal jo have en importtilladelse, men er det noget jeg skal lave i tolden når jeg kommer til Danmark eller hvordan fungerer det?


(Og så håber jeg Refraktorius finder min overskrift tilstrækkelig præcis) :blink:

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 15. jun 2011, 20:20
af Mapzter
Jeg har tidligere fået udstedt importtilladelser hvor kun "Ammunition" og et land var angivet. Prøv at kontakte dit lokale våbenkontor, og hør om du ikke kan få en importtilladelse til "Blankvåben fra Thailand".

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 15. jun 2011, 20:48
af Armand
Det må jeg prøve. Det kunne nu være meget rart med en "blanco-ansøgning" som man kunne udfylde inden man rejser hjem.

Tak for tippet.

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 16. jun 2011, 09:10
af JBM
Håber Århus er mere medgørlige end Kbh. En medsamler og jeg fik begge afslag på en blanco-importtilladelse af blankvåben fra Tyskland. Vi skulle vide hvad vi ville købe på forhånd på messen, eller sende en blanket pr. fax dernede fra, og håbe på at vi havde fået tilladelsen når vi kom over grænsen. :wall:

At en kollega så noget tid efter kommer hjem fra Kina, hvor hendes unger har købt de første 15 ninjasværd, som tolderne er totalt ligeglade med, og sender dem videre uden anmærkninger, kan man undre sig over. :freak:

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 18. jun 2011, 10:52
af Armand
JBM skrev:Håber Århus er mere medgørlige end Kbh. En medsamler og jeg fik begge afslag på en blanco-importtilladelse af blankvåben fra Tyskland. Vi skulle vide hvad vi ville købe på forhånd på messen, eller sende en blanket pr. fax dernede fra, og håbe på at vi havde fået tilladelsen når vi kom over grænsen. :wall:

At en kollega så noget tid efter kommer hjem fra Kina, hvor hendes unger har købt de første 15 ninjasværd, som tolderne er totalt ligeglade med, og sender dem videre uden anmærkninger, kan man undre sig over. :freak:
Jeg fik det samme svar i Århus. Jeg skulle på forhånd vide hvad jeg ville købe. Meget ufleksibelt system... :(

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 18. jun 2011, 17:01
af Bino
Bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og ammunition mv. skrev:

Indførsel og udførsel
§ 27. …
Stk. 2. De våben, der er nævnt i § 15, stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politidirektøren.

Stk. 3. Dolke og knive, der er nævnt i § 15, stk. 3, kan dog indføres uden tilladelse.



Blank-, slag-, stik-, stød-, el- og sprayvåben...
§ 15. Det er forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at erhverve, besidde, bære eller anvende:
1) skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,
2) knive med tværstillet greb beregnet til stød (push daggers),
3) springknive og springstiletter,
4) faldknive og faldstiletter,
5) enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),
6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,
7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lignende,
8) kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand,
9) slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende,
10) våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm, og
11) spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner.

Stk. 2. De våben mv., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politidirektøren.

Stk. 3. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, hvis de er udformet hertil. Tilsvarende gælder uanset stk. 1, nr. 9, for slagvåben til jagt eller lystfiskeri. De nævnte våben kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.

Så på papiret burde det vel ikke være nødvendigt med en tilladelse eller ? Men i det virkelige liv er det nok smartest at få en.

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 18. jun 2011, 21:53
af BackpackM
Hos Hillerød politi fik jeg at vide, at til mine kenyanske spyd burde søge om importtilladelse, i tilfælde af at jeg mødte en emsig tolder i lufthavnen. Det var deres formulering til mig. Så det kunne tyde på at det er som vinden blæser, hvorvidt man på forhånd skal sikre sig importtilladelse eller ej.

For en del år siden købte jeg en bajonet-kopi i Thailand og tog den med hjem..... Uden at have blankvåbentilladelse. Sikken en tur i fedtefadet jeg var kommet, hvis det var blevet opdaget! Men tænkte slet ikke så langt for 7 år siden. Og det er der garanteret rigtig mange andre, der heller ikke gør, men som køber turist"våben" med hjem som souvenirs.

Mvh Michael

Re: Kniv med hjem fra ferie - importtilladelse?

: 21. jun 2011, 11:25
af Armand
Jeg tror sgu ikke at jeg har lyst til at tage chancen. :-/