Mausertossen skrev:Sådan et skema kan vi dog forvente at få flere at se af fremover. Sikkert i flere forskellige udgaver fra hver politikreds.
Politikredsen har ingen ret til at spørge om de ting skemaet indeholder. Hvis de er i tvivl om samlingen bliver opbevaret ulovligt kan de komme på inspektion.
Våbenkontorerne holder fællesmøder for at koordinere deres strategi, hvilket bla har givet sig udslag i de razziaer der finder sted for tiden. Hvis dette skema er en ide foreslået på et sådant møde skulle forslagstilleren skamme sig! Forslaget er simpelthen for småt begavet til en større forsamling.
Det er et groft eksempel på at etaten regner os for idioter, gad vide om de kan regne ud hvorfor vi så behandler dem derefter...?
Efter råd fra sagkyndig skrev jeg i mit svar på en tilsvarende skrivelse at dette papir ingen lovmæssighed havde. Jeg råder Dig til at gøre det samme.
Søren
Jeg tror man kan blive nødt til at udfylde skemaet hvis man vil have tilladelsen. Det er fordi, en våbentilladelse ikke er noget man automatisk har krav på. Politiet skal anlægge et skøn, og give tilladelsen til de, der skønnes at opfylde betingelserne. Efter forvaltningsloven er det politiets pligt at få sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes en afgørelse. Nu har de så fundet på dette skema, men de kunne også bare have ringet til dig for at få nogle flere oplysninger.
Hvis du nægter at udfylde skemaet, er politiet i sin gode ret til at afgøre, at de på det foreliggende grundlag ikke skønner, at du skal have en tilladelse. Og så får du det ikke.
Sørgeligt, men sådan er det.
Jeg ville sådan ønske, at politiet på samme måde kunne skønne, om man er berettiget til at få et kørekort eller ej. Som det er nu, får alle der har bestået køreprøven et kørekort. Men jeg tror, at mange ulykker kunne undgås, hvis politiet bare skønnede, at de mest flabede unge knægte alligevel ikke er ansvarlige nok til at få et kørekort, og så sagde nej. Det ville spare rigtig mange menneskeliv.
Sammenligningen er måske lidt absurd, men det fortæller lidt om, hvilken ringe retsstilling vi våbeninteresserede har. Dette skema er bare endnu et eksempel.