Side 1 af 1

Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 10. okt 2011, 21:57
af MTN
Jeg sad i går og så en genudsendelse af "Nak og Æd".
Efter kaninjagten skal de ud og samle bær, urter osv. Det er også meget godt..
Men han tager ikke geværet med sig!

Det afføder så flg. spørgsmål:
Må 'man' lade geværet ligge i bilen, i foderal/under tæppe/i bagagerummet etc. således det ikke er synligt, og samtidig forlade bilen på 'ubestemt tid'?

Mener, at jeg på et tidspunkt har hørt/læst om, at man må lade gevær og patroner ligge i bilen i 'aflåst gemme' i bilen (det vil i sagens natur jo sige bagagerummet). (naturligvis ikke i flere dage af gangen)

Dvs., kan jeg, med god samvittighed, stoppe gevær og patroner i bilen, køre til bageren (Naturligvis for efterfølgende at tage på jagt/skydbane) og lade geværet ligge uden opsyn(i bagagerummet)? Er det evt. nok at lade det ligge i foderal, evt. med tæppe/jakke over?
Eller SKAL der være en med jagttegn i bilen, som holder opsyn? (Eventuel lade geværet være hjemme og hente det efter bagerbesøget :biggrin: )

Håber spørgsmålet var til at forstå, ellers skal jeg prøve at uddybe
:razz:

Re: Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 11. okt 2011, 08:10
af JPedersen
Der var en der linkede lov teksten på et tidspunkt , da der blev snakket om Gunbokse.
Der var min tolkning af loven at man godt måtte lade den ligge i en aflåst bil ellers skulle den være under konstant opsyn.

Re: Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 11. okt 2011, 08:39
af Ssaaby
Der er flere relevante regelsæt vedr. våben, bl.a. våbenloven, jagtloven, våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret.

Våbenbekendtgørelsen har et afsnit om transport:

Transport

§ 8. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 15, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for civile statsmyndigheder.

Stk. 4. Politidirektøren kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 2.


Personligt foretrækker jeg en kombination af de 2, f.eks. altså aflåst under opsyn, hvis man f.eks. skal tanke eller holde et sted hvor der er bare en teoretisk lille chance for at der kommer uvedkommende forbi.

Desuden mener jeg personligt ikke, at man bør efterlade et fuldt funktionsdueligt våben i længere tid i en aflåst bil, men at man istedet bør tage en vital våbendel med sig på i fx en lomme.

Der står intet i bekendtgørelsen om hvorvidt man efterlade et våben i længere tid, da der jo så reelt ikke er tale om transport, men måske nærmere opbevaring.

Re: Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 11. okt 2011, 11:25
af Raptor357
At hive låsen ud og have den i lommen syntes jeg er en god regl jeg selv benytter hvis jeg skal gøre stop.

Re: Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 11. okt 2011, 18:57
af TFJ
nu har jeg flere gange på vej til Sverige , fortalt færgepersonalet at jeg har våben og patroner i bilen !, de kikker underligt og siger at betyder ikke noget for dem

Re: Opbevaring af gevær under jagt (?)

: 11. okt 2011, 22:36
af MTN
Tak for input :Hug:

Som jeg nu finder frem til, så er det lovligt, at lade geværet ligge i bilen, aflåst.
I sagens natur er jeg nu heller ikke så nervøs for at lade geværet ligge, mens jeg er inde ved bageren - medmindre man ligefrem skriver med store typer på bilen, at der er våben i bilen :biggrin:

Mht. til at tage låsen/bundstykke ud af geværet, så vil det i mit tilfælde være forskæftet, da jeg kun har haglgevær (endnu)

Vi kan hurtigt blive enige om, at det mest fornuftige/forsvarlige, vil være at pille forskæfte/lås eller lign. af geværet. selvom det er lovligt at lade være..

@tfj: den er for mig lidt både og.. Lidt som med turen til bagere, så er der i og for sig ingen der ved at der er våben og patroner i den og den bil, medmindre det står skrevet på den - omvendt skulle man jo mene det er relevant viden for dem, i forbindelse med indbrud på bil-dækket, brand osv..!