Side 1 af 1
Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 3. jun 2012, 21:30
af ACE1
På den gamle blanket var der 2 felter: et til max 2 skud, og et til over 2 skud.
Den nye:
Anmeldelse af erhvervelse/køb
og/eller overdragelse/salg af
glatløbede haglgeværer og vekselsæt hertil:
http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0BF2B ... 7_0512.pdf 
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 3. jun 2012, 23:12
af HePe
Det har jeg også bemærket. Rigspolitiet har ikke tænkt sig om, da de lavede den nye anmeldelsesblanket. Der er flere fejl og mangler.
NVF/RT skriver snart til Rigspolitiet i anden anledning, og måske vi skal henlede opmærksomheden på deres mange blanketfejl?
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 3. jun 2012, 23:19
af Marc
Der står heller ikke 'Max. kaliber 12" nogen steder på den nye?

Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 3. jun 2012, 23:30
af HePe
Marc. skrev:Der står heller ikke 'Max. kaliber 12" nogen steder på den nye?

Det er samme problematik som ACE1 gør opmærksom på. Den gl. anmeldelsesblanket havde en sektion til "Andre glatløbede haglgeværer", dvs. til haglgeværer som må erhverves og besiddes, men ikke må anvendes, jf. våbenlovens § 2 a, stk. 2.
Den mulighed for anmeldelse er udeladt på den nye blanket.
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 4. jun 2012, 19:07
af Lassescout
Betyder det noget ?
Jeg mener, hvis jeg anmelder til politiet, at jeg har købt en enkeltløbet halvautomat, så ved de det, og så er den potte vel ude. Om jeg så indretter magasinet til lovlig jagt i DK eller til eftersøg efter vildsvin i Sverige er vel min egen sag, det er stadig mit ansvar at overholde alle regler for det jeg vil anvende våbnet til. På samme måde er der ingen grund til at anføre "Maks kaliber 12" nogen steder, jeg kan jo sagtens købe en kaliber 10 eller 8 selvom jeg ikke kan gå på jagt med den.
Som jeg ser blanketten er den en tiltrængt forenkling, der lægger ansvaret for våbenbrugen der hvor det hører hjemme: hos våbenejeren.
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 4. jun 2012, 20:40
af HePe
Lassescout skrev:Som jeg ser blanketten er den en tiltrængt forenkling, der lægger ansvaret for våbenbrugen der hvor det hører hjemme: hos våbenejeren.
Hvis Rigspolitiet virkelig har ønsket dette, er det absolut et prisværdigt tiltag.
På det grundlag gør vi ikke mere ud af det.
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 4. jun 2012, 20:43
af Timber
HePe skrev:Lassescout skrev:Som jeg ser blanketten er den en tiltrængt forenkling, der lægger ansvaret for våbenbrugen der hvor det hører hjemme: hos våbenejeren.
Hvis Rigspolitiet virkelig har ønsket dette, er det absolut et prisværdigt tiltag.
På det grundlag gør vi ikke mere ud af det.
Det vil da også være tiltrængt, hvis der endelig var en gut derinde, som har set lyset. Stor ros til RP, hvis dette er rigtigt..
M.v.h. Timber
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 6. jun 2012, 09:56
af FWK
De vil nu også vide totallængde og pibelængde.
Hvis man på et senere tidspunkt køber en anden kolbe/greb og en anden pibe (over 55cm) så vil våbenet nu ikke stemme overens med anmeldelsen. Er dette så ulovligt? Altså at ændre pibelængde/kolbe? Eneste krav har da altid været at piben blot er over 55cm, men i princippet måtte man da gerne skifte til pistolgreb og 56cm pibe som det nu passede en. Er dette ikke korrekt?
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 6. jun 2012, 11:41
af Marc
FWK skrev:De vil nu også vide totallængde og pibelængde.
Hvis man på et senere tidspunkt køber en anden kolbe/greb og en anden pibe (over 55cm) så vil våbenet nu ikke stemme overens med anmeldelsen. Er dette så ulovligt? Altså at ændre pibelængde/kolbe? Eneste krav har da altid været at piben blot er over 55cm, men i princippet måtte man da gerne skifte til pistolgreb og 56cm pibe som det nu passede en. Er dette ikke korrekt?
Så er det vel meningen man indberetter hvis der ændres total-/pibelængden?
Her er det så et problem for dem der måtte ha' folde- eller teleskopskæfter.
Har f.eks. hørt og set folk med foldeskæfte på US Carbine blive bedt om at svejse skæftet i udfoldet position.
Re: Til ½-auto kal. 12 kan man ikke mere angive over 2 skud?
: 6. jun 2012, 14:15
af Lassescout
Har f.eks. hørt og set folk med foldeskæfte på US Carbine blive bedt om at svejse skæftet i udfoldet position.
Én ting er, at forivrede politifolk stiller krav de synes er rimelige, og at autoritetstro borgere opfylder kravene. En ganske anden ting er, om kravet er begrundet i nogen gældende lovgivning.
F.Eks. gælder der ingen regler om mindstelængde på riffelpiber eller skæftelængder i Danmark, så man kan roligt, på en pæn og høflig måde, bede politimanden rende og hoppe hvis han skulle stille det krav. Der er heller ingen krav om, at man indberetter på ny hvis man ændrer på pibelængde eller totallængde, så hvis bare målene passer på geværet når det indberettes, behøver man ikke gøre mere.
Jeg ved godt, at EU-våbendirektivet definerer et langt våben som et våben med en pibelængde over 30 cm og en totallængde over 60 cm, men et direktiv gælder kun i medlemslandene hvis medlemslandet indfører bestemmelserne i national lovgivning. Dette i modsætning til en Forordning, som er umiddelbart gældende i alle medlemslande. Da Danmark ikke har gennemført artiklen med definitionerne fra EU våbendirektivet i dansk våbenlovgivning, gælder det ikke her. Alligevel er det sikkert en god idé at overholde det, for en dommer vil nok skele til bestemmelsen hvis han skal tage stilling til, om du har fremstillet en pistol når du står med en riffel med en totallængde på 20 cm.
