Side 1 af 1

Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdenskrig?

: 23. jun 2012, 20:40
af VonGullestrup
Halløj derude!

Nogen der ved hvordan og om man kan få en tilladelse til at samle på skydevåben, (for mit vedkommende kun fra 2 verdenskrig, og ikke deaktiverede) det skærer mig i hjertet at se hvordan våben bliver deaktiverede :cry:

Kan det overhovedet lade sig gøre?

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 23. jun 2012, 23:01
af Lycon
VonGullestrup skrev:Nogen der ved hvordan og om man kan få en tilladelse til at samle på skydevåben, (for mit vedkommende kun fra 2 verdenskrig, og ikke deaktiverede)


Bwahahahahahahahah.... :rolf: :fun: :NVFguys: :giggle:

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 23. jun 2012, 23:15
af Schweizertossen
VonGullestrup skrev:Halløj derude!

Nogen der ved hvordan og om man kan få en tilladelse til at samle på skydevåben, (for mit vedkommende kun fra 2 verdenskrig, og ikke deaktiverede) det skærer mig i hjertet at se hvordan våben bliver deaktiverede :cry:

Kan det overhovedet lade sig gøre?
Nej nej nej....

Du kan ikke få en samler tilladelse til ww2 våben

Samlertilladelsen er til våben med model år før 1890 samt glatløbet haglgevær..

Lycon dit svar siger ikke så meget :giggle:
eller gør det :rolf:

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 23. jun 2012, 23:55
af Garand01
Det er jo et reelt spørgsmål :razz:

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 24. jun 2012, 09:53
af Lassescout
Hej Von Gullestrup, velkommen på forum :welcome:

Som det nok fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at samle på WWII våben direkte på en samlertilladelse, det ville ellers være den logiske måde at gøre det på, når det nu er de historiske genstande man interesserer sig for.

Men derfor kan man godt have en fin samling WWII våben alligevel, det er der mange der har. Man kan f.eks. sagtens købe tyske Kar.98 og britiske Lee Enfield på jagttilladelse hvis man tager jagttegn. Også US Carabin og Garand geværet kan fås på jagttilladelser, endda i fuldt funktionsdygtig halvautomatisk stand, til jagt i udlandet.

En anden mulighed er, at melde sig ind i en skytteforening og begynde at skyde 200 m kombi, eller melde sig ind i våbenhistorisk skytteforening. Når man har vist formanden at man er seriøs, kan han give lov til at man køber sine egne våben på SKV, der er skytteforeningernes våbentilladelsessystem. Det er vistnok for øjeblikket ikke muligt at have halvautomatiske rifler på SKV, men de kan godt ombygges til repeterfunktion. Gør man det, kan de også fås på jagttilladelse til jagt i Danmark uden begrænsnig på magasinkapaciteten. Du kan også begynde at skyde pistolskydning i en forening. Når du har været aktivt medlem i to år, kan du på samme måde som med riflerne få lov til at købe egne våben hvis formanden har tillid til dig. Og mange af WWII pistolerne kan du sagtens bruge på skydebanen, f.eks. P08, P38, den amerikanske Colt .45 model1911 eller vores egen "Neuhausen", der såvidt jeg ved er en 9mm udgave af en model 1911 (correct me if I´m wrong).

Det eneste der er fuldstændig no-go er de fuldautomatiske våben. Eneste mulighed for at føje dem til samlingen er at købe deaktiverede modeller, eller vellignende replikaer. Skulle jeg gå den vej, tror jeg nærmest jeg ville vælge en replika, så har man da i det mindste ikke ødelagt et originalt våben. Jeg er nemlig helt enig med dig i, at det er en sørgelig forbrydelse at deaktivere et skydevåben. Skydevåben skal holdes i funktionsdygtig stand, og man skal selvfølgelig skyde med dem af og til.

Så dit ønske er slet ikke umuligt, men du skal arbejde seriøst med det. Den gode nyhed er, at mens du arbejder på at opnå tilladelserne til at købe det du gerne vil have, kan du ikke undgå at møde en masse spændende mennesker der interesserer sig for det samme som dig. De har måske en anden tilgang til stoffet end dig, og måske opdager du helt nye interessefelter, du slet ikke anede eksistensen af. F.eks. skal man være varsom med at bruge en gammel P08 (Luger) med moderne ammunition. Den skal helst lades med specielle patroner med svag ladning, som ikke belaster funktionen unødigt. Derved kan man nemt komme til at interessere sig for genladning af patroner, og det i sig selv åbner en helt ny verden af muligheder for dybere forståelse af den tekniske side af skydning.

Så der er kun tilbage at sige: Velkommen i klubben, det er en livslang hobby du har valgt.

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 24. jun 2012, 10:40
af TGA
:thumbup: :goodpost:

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 25. jun 2012, 23:48
af GBBF83
Som en tilføjelse til Lassescout's indlæg, kan jeg kun anbefale dig, at melde dig ind i en historisk skytteforening. Hvis du ønsker, at dyrke din interesse for skydevåben fra 2. VK. Jeg meldte mig ind for ca. 6 måneder siden og har nydt at være sammen med andre, som deler samme interesse for både skydningen og det historiske perspektiv.

Jeg mener, at der er 2-3 foreninger på Sjælland. Og der er rimlig vide grænser for de våbentyper, der ligger imellem ca. 1890 og indtil ca. 1950 på SKV.
Så længde de ikke er semi-automatiske, der skal man som nævnt ud i noget med jagt-i-udlandet. Men der bliver arbejdet på, at få ændret på reglerne, så de kommer til at ligne dem for pistoler (min. to år i foreningen). Det har dog relativt lange udsigter, da alle med våbeninteresse per difinition er psykopatiske dræbermaskiner, som sælger våben til bander hvis vi kan komme til det, hvis man skal tro politiet og myndighederne :puke: (skulle lige af med lidt galde -beklager)

Men bortset fra ovenstående malurt i bægret, så er det en hyggelig interesse, både på skydebanen og i klubhuset til en snak om våben og historie. Men forbered dig på, at det hurtigt kan gribe om sig og man pludselig bruger mange timer på, at lede efter det næste våben til skabet.

Re: Tilladelse til at samle på skydevåben fra anden verdensk

: 26. jun 2012, 19:18
af VonGullestrup
Lassescout og GBBF83


Tusind tak for svarene, det var jo lige det jeg ledte efter og det gav mig lige de svar jeg søgte, for det blev lidt af en jungle for mig til sidst.
Nu har jeg noget at gå videre med...

Endnu engang tak... :respekt: