Nordisk Våbenforum

Hej
Jeg er kommet i den kedelige situation at jeg er blevet ramt af bla. Epilepsi, og hvad så???
Jeg har mistet retten til at føre motorkøretøjer i mindst 2år , + over 3500Kg i mindst 10år.
Men hvad med mine våben?? jeg har selvfølgelig haft dem stående i skabet siden jeg blev syg, men er der nogen der kender loven? Har jeg nogen muglighed for nogen sinde at komme til at bruge dem igen eller er det tid til salg?

Alt efter hvor hårdt du er angrebet kan man medicineres så godt at man feks kan få kørekortet tilbage. Hvis du bliver bedømt til at være rask nok til at føre et køretøj er du vel også rask nok til at bruge et våben.

Slå koldt vand i blodet, se hvor godt medicinen kommer til at virke for dig. Jeg har mere end et eksempel på folk , der efter deres medicin er blevet justeret ind, ikke har haft anfald i årevis, en enkelt i noget der ligner 8 år.

Vent med at sælge, se hvad der sker, tag stilling hvis det viser sig du ikke kan hjælpes med medicin.

God bedring!

Enig med Bofhenator.

Der er ikke nogen lov der siger, at du ikke må have våbentilladelse eller jagttegn som epileptiker.

Hvis man går kold bag rattet, så er sandsynligheden for at ramme andre meget stor. På jagt har du kun afsikret lige før du trykker, så du er faktisk ikke specielt farlig.
Når du får det godt nok til at kunne gå på jagt, så er der intet problem.

Jeg ville ikke tage alene på jagt (at ligge alene og ralle i en lille båd eller i en hochsitz langt ude i skoven kan blive småfarligt) før der var rimeligt styr på medicineringen.
Jeg ville også fortælle mine jagtkammerater om det, så de ikke blev alt for overraskede hvis du fik et anfald.

god bedring!

Enig.

Hvis og når du får det bedre så husk og fortæl dine gode jagt/skyttekammerater hvad du fejler og hvordan de skal forholde sig. Så står de ikke magtesløse og rådvilde hvis du får det skidt og de kan bedre tage de nødvendige hensyn.

Det gjorde jeg da jeg blev alvorligt syg. Jeg kunne fortsætte med mange af de vigtige ting (herunder skydning) fordi jeg vidste at der var et par stykker der velvilligt holdt øje med mig. Det gjorde det MEGET lettere at være alvorligt syg gennem lang tid.

God bedring og med håbet om at møde dig på en skydebane en dag.

En svær situation at stå i, men der er ikke noget i loven, som gør, at du ikke kan beholde dine våben. Der er allerede nævnt gode og fornuftige foranstaltninger (fortæl andre om sygdommen og ikke gå på jagt alene).
Jeg har pga. mit arbejde ofte kontakt til folk med epilepsi i forskellig grad og der er meget normalt, at der i starten skal forsøges nogle forskellige medicin typer, før der kommer styr på det. Det ses også nogen gange at epilepsien "brænder ud/stopper" med tiden (længere årrække).

Jeg kan derfor kun anbefale at du venter med at sælge dine våben.

hilsen sol.

takker for svarene, hvor når mener i det er ok at tage på skydebane med en "hjælper" der kender mig og min sygdom?
(savner det efter snart 4 års sygdom)

skjw skrev:takker for svarene, hvor når mener i det er ok at tage på skydebane med en "hjælper" der kender mig og min sygdom?
(savner det efter snart 4 års sygdom)

Spørg din læge :-) men ellers syntes jeg du skal se på hvornår du har haft det sidste epilepsi anfald. Hvis du har en hjælper med, kan jeg gennerelt ikke se noget problem i at du tager af sted med det samme. (medmindre lægen siger noget andet)

skjw skrev:takker for svarene, hvor når mener i det er ok at tage på skydebane med en "hjælper" der kender mig og min sygdom?
(savner det efter snart 4 års sygdom)

Rammer anfaldet dig som et lyn fra en klar himmel, eller når du bare at have tre sekunder hvor du tænker "jeg får det dårligt"?
Jeg har en kollega der er epileptiker, og han kan godt mærke, når der muligvis er et anfald under optrækning

Hvis du har varsel nok til at kunne nå at sikre våbnet og gå ned i klarstilling før du begynder at gnave i grønsværen.... så var du velkommen på banen når jeg var skydeleder!

Det helt afgørende er: "Vil du udgøre en større fare for andre på banen, end en "almindelig" skytte gør?"


Hvis anfaldene komme helt overraskende, så ville en hjælper der sad ved siden af dig, kunne sikre våbnet hvis du begynde at se mærkelig ud.
Det er skydelederen der har kommandoen på banen, så du skal snakke med ham før du går i gang.

Rammer anfaldet dig som et lyn fra en klar himmel, eller når du bare at have tre sekunder hvor du tænker "jeg får det dårligt"?
Jeg har en kollega der er epileptiker, og han kan godt mærke, når der muligvis er et anfald under optrækning

Hvis du har varsel nok til at kunne nå at sikre våbnet og gå ned i klarstilling før du begynder at gnave i grønsværen.... så var du velkommen på banen når jeg var skydeleder!

Det helt afgørende er: "Vil du udgøre en større fare for andre på banen, end en "almindelig" skytte gør?"


Hvis anfaldene komme helt overraskende, så ville en hjælper der sad ved siden af dig, kunne sikre våbnet hvis du begynde at se mærkelig ud.
Det er skydelederen der har kommandoen på banen, så du skal snakke med ham før du går i gang.

Hej og tak for svarene, nej jeg får ikke anfald som lyn fra en klar himmel, jeg kan mærke det 1-2 min. før, og 99 af 100 gange bliver det ikke rigtigt til mere dvs. små anfald som så er over igen med det samme, de kraftige anfald får jeg somregel når jeg sover, eller kan som sagt mærke dem i rimelig god tid.

grunden til mine bekymringer er bla. den meget kraftige opstramning på loven mht kørekort

men hvad så med næste skridt, hvornår kan jeg begynde at tænke på riffeljagt??? (selfølgelig stadig med hjælper)

mvh. John

skjw skrev:
Hej og tak for svarene, nej jeg får ikke anfald som lyn fra en klar himmel, jeg kan mærke det 1-2 min. før, og 99 af 100 gange bliver det ikke rigtigt til mere dvs. små anfald som så er over igen med det samme, de kraftige anfald får jeg somregel når jeg sover, eller kan som sagt mærke dem i rimelig god tid.

grunden til mine bekymringer er bla. den meget kraftige opstramning på loven mht kørekort

men hvad så med næste skridt, hvornår kan jeg begynde at tænke på riffeljagt??? (selfølgelig stadig med hjælper)

mvh. John

Du får det råt for usødet: Du har ikke noget problem, og det er bare med at komme på jagt!

Du udgør ikke nogen fare for dig selv eller andre, så der er ikke nogen grund til at begrænse dig.





(Spørg gerne din læge, og jeg er overbevist om at han vil sige det samme)