Side 1 af 1

Maks 25 våben sikringsklasse blå. (er det 50 på 2 adresser?)

: 13. okt 2012, 10:38
af Sejr
Hej, jeg har 2 adresser, en privat adresse og et værksted et andet sted i byen. jeg ville godt vide om jeg så ma have 25 våben hvert sted, mit værksted er i forvejen godkendt til genladning, der er opsat alarm til vagtcentral begge steder. følger antallet mit CPR nr. eller må man have 25 hvert sted??

God weekend :razz:

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 11:28
af Lassescout
Det er da et godt spørgsmål. Det er denne paragraf det handler om:
Stk. 4. Opbevaring af flere end 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal finde sted efter følgende regler:
1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.
Mit umiddelbare gæt er, at da dine tilladelser er personlige, og automatisk følger din folkeregisteradresse, er det ligemegt hvor mange skabe og adresser du deler våbnene op i. Det er stadig dig der opbevarer over 25/10, og så gælder bestemmelsen om klasse "rød" med alarm og hele borgermusikken.

På den anden side: Da politiet rykkede ud til en hel masse skytteforeninger med kontrol af opbevaring talte de alle våben på adressen med. Både foreningsvåben og medlemmernes våben. Det tyder jo på, at det skal forstås sådan, at det er antallet af våben på den enkelte adresse der er afgørende, og man må vel gå ud fra, at de medlemsvåben der er talt med i antallet hos en skytteforening fordi de stod der, ikke samtidig tæller med hjemme hos skytten, da de jo ikke stod der. Det betyder vel, at du må have 25/10 hvert sted ???

Jeg må tilstå, at jeg er helt åben her. Politiet begik så mange fejl ved de razziaer, så det er svært at vide hvad der holdt vand, og hvad der ikke gjorde. Og sjovt nok er politiet meget mere åbne om, hvor mange sigtelser de rejste, end om hvor mange domme der så faldt, det gør det jo ikke nemmere.

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 12:53
af Langenge
Jeg kan ikke se et problem i 25 våben hvert sted, hvis de forskellige våben er anmeldt de respektive opbevaringssteder, på de respektive tilladelser.

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 13:58
af Allan3
Jeg ville også mene at hvis du har 50 våben, og på 25 af den står der en opbevaringsadresse og på de sidste 25 står der en anden, er loven overholdt, da du ikke opbevar flere end 25 samme sted, så kan det godt være du har tilladelse til 50.

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 17:17
af PerD
Her skal du passe på. Op til sheriffen og fremlæg sagen. Gør som han siger. Punktum.

Mvh.
Per

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 17:53
af Pat
PerD skrev:Her skal du passe på. Op til sheriffen og fremlæg sagen. Gør som han siger. Punktum.

Mvh.
Per
Og få det på skrift, med tro og love. For det er før sket at selv sheriffen ikke har helt styr på fortolkningen... Bare så du ikke står med (hele) aben, ved eventuelle problemer.

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 13. okt 2012, 20:11
af Sejr
Jeg søger politiet på mandag, så skal jeg nok skrive svaret her inde.
Fortsat god weekend :razz:

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 16. okt 2012, 21:21
af Sejr
Nu har jeg snakket med Politiet, man må gerne have våben delt op på 2 adresser, det skal bare opgives til politiet hvilke våben der er hvor. så kan man godt have 25 hvert sted under skafor blå. :razz:

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 16. okt 2012, 21:34
af Keldda
Kræver det at beboeren på adressen har tilladelser/jagttegn ???
Hvis det nu er en andens adresse ? eller gælder det kun ens egen adresse man evt ikke bor på ??

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 16. okt 2012, 22:08
af Lassescout
Jeg tror ikke beboeren behøver have jagttegn eller tilladelse til våbnene, men så må beboeren selvfølgelig heller ikke have en nøgle til skabet. Det klassiske eksempel er vel det hvor en ung mand flytter hjemmefra, men da han starter med at bo på kollegier, værelser og andre skiftende løsninger, er det mest praktisk at våbenskabet med indhold bliver stående hos forældrene. Det kan man fint gøre, så skal det bare anføres i ansøgningen/registreringen, at våbnene befinder sig på en anden adresse end ejerens folkeregisteradresse.

Men det kommer lidt bag på mig at du kan have 50 våben i Skafor blå ved at dele dem op på to adresser. Men fint nok, så ved vi det.

Kommer lige i tanker om, at vi da vistnok behandlede det modsatte problem for et stykke tid siden. En våbensamler havde sin store søn boende hjemme, og nu var sønnen også begndt at samle. Døgenigten ville ikke flytte hjemmefra, og for hvert våben sønnen anskaffede, måtte faderen skaffe sig af med ét, så husets samlede beholdning holdt sig under 25/10 grænsen.

Så er det altså på tide man får sit afkom vippet ud af vagten :giggle: :giggle: :giggle: Man kan selvfølgelig også give knægten rådighed over en skovl og en betonblander, og besked på ikke at komme ind og spise før der er støbt et boksrum.

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå.

: 17. okt 2012, 08:54
af Refraktorius
Sejr skrev:Nu har jeg snakket med Politiet, man må gerne have våben delt op på 2 adresser, det skal bare opgives til politiet hvilke våben der er hvor. så kan man godt have 25 hvert sted under skafor blå. :razz:
Tak for det.

Det er faktisk et meget interessant svar.

Der er fin logik i det. Lovens ide må være, at et indbrud maksimalt kan give 25 våben.

I og med at politiet gerne vil vide hvilke våben der er hvor, så er der også taget højde for "tilladelsen gælder på folkeregisteradressen (medmindre andet er oplyst til politiet)".

:razz:

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå. (er det 50 på 2 adress

: 19. okt 2012, 13:07
af Sejr
Man skal have begge adresser selv. i mit tilfælde privat adresse og værksteds adresse. jeg mener ikke man kan opbevare det hos venner familie osv.. :razz:

Re: Maks 25 våben sikringsklasse blå. (er det 50 på 2 adress

: 19. okt 2012, 21:12
af Truffel
så længe det kun er dig som har adgang til skabet må du gerne stille det hos naboen, men husk at i sammenlagt kun må ha 25/10 våben på adressen, så vælg den nabo med færrest våben :blink: