Så jeg sendte:
Munken skrev: Til Justitsministeriet
Emne: Lovlighed af ”hobbyknive”
Jævnfør ”Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer § 4. Stk. 3. 1)” er det forbudt at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af ”enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd”.
Gælder dette ”hobbyknive”, altså knive med udskifteligt blad?
Mit spørgsmål er foranlediget af, at på nær den gammeldags Stanley-kniv, hvor bladet er fastholdt af en skrue (hvorfor den må kategoriseres som en fastklinget kniv) er samtlige hobbyknive på markedet konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, hvorefter klingen kan låses i udslået/udtrukket stilling.
Er en hobbykniv med udskifteligt blad i juridisk forstand et ”lovligt værktøj” , en ”ulovlig enhåndsbetjent kniv” eller noget helt tredje?
Hvis det er en enhåndsbetjent kniv vil det betyde, at der findes et mindst 7 cifret antal ulovlige knive ved danske håndværkere, i husholdninger og i skoler.
Med venlig hilsen
Efter lidt mere end 2 uger fik jeg pr mail:
Så gik der til gengæld 4 måneder uden at jeg hørte noget, så der måtte røres lidt i gryden:Ulrik Fenneberg, Justitsministeriet skrev:Hobbyknives lovlighed
Ved e-mail af 24. august 2007 har De spurgt Justitsministeriet om hobbyknive, der kan foldes ud ved brug af én hånd, er lovlige. Når ministeriet har haft lejlighed til at gennemgå henvendelsen nærmere, vil ministeriet vende tilbage til sagen.
Med venlig hilsen
Ulrik Fenneberg
Og minsandten om der ikke lå et brev i dag:Munken skrev:Til Justitsministeriet
Emne: Juridisk stilling for "Hobbyknive". Journalnr. 2007-506-0383
Tak for deres mail af 11. september 2007.
Da der nu er forløbet 4 måneder siden de svarede på min mail, tillader jeg mig at spørge, om der er nyt i sagen vedrørende de mulige juridiske problemer i forhold til "hobbyknive".
Med "hobbyknive" menes knive med udskifteligt blad, der som oftest er konstrueret til at åbnes med en hånd og fastlåse klingen i åben stilling.
Henset til den seneste tids særdeles følelsesladede debat og politiske bevågenhed om knive, er det blevet endnu mere interessant, at få afklaret retsstillingen for ejerne af de mange hundredetusinde knive af denne type, der findes på virksomheder og i husholdninger i Danmark.
Med venlig hilsen
![]()
Og hvad kan man så konkludere på det?
- Hobbyknive er ikke forbudt
- Tilsyneladende er de sidestillet med fastklingede knive (eller JM har glemt at man gerne må have en <7cm folder uden lås på sig til næsten alle lejligheder) De er i hvert fald under §4, stk. 1. Og den formulering læser jeg som "Sidestillet med fastklinget kniv".
- En klar definition på hvad der gør en hobbykniv til en hobbykniv, og ikke "en enhåndsbetjent opfordring til massemord", gives ikke.
HePe, hvad siger du, du er vant til at læse "juridisk"?