Hej Fireman
Jeg håber ikke du tager dette som en fornærmelse - men du er ny her inde, og i mine øjne ser det ud til du har MEGET travlt med at få et håndvåben.
Du skriver selv, at du MÅSKE skal til at BEGYNDE med skydning - så det giver slet ingen mening at du allerede nu går og tænker på at få håndvåben med hjem...
Start du nu med at finde en god klub, hvor der er gode skyttekammerater og hvor du trives, og find så ud af om du har lyst til at være sportsskytte.
Vil du bare ha' en pistol hurtigst muligt, kan de købes her:
http://www.br.dk/Kategorier/Fest%20og%2 ... vid=431571
Jeg har fremhævet et par ting i dine posts, som afføder mit lidt frække svar ovenfor:
Fireman skrev:Jeg står og skal måske til at begynde til skydning, men mangler lige at få et par detaljer på plads:
1. Jeg kan forstå, at man først får lov til at skyde med en .22, og formanden og politiet KAN godkende, at man må et købe et sådan våben efter to års aktivt medlemskab af våbenklubben. Men HVIS man nu får en sådan tilladelse, kan man så bare uden erfaring med fx en .357 eller 9mm også købe dem, eller kræver det, at man først skyder med dem i to år og så får våbentilladelse af formand og politi til dem?
Nøgleordene her er KAN og HVIS...
Du får IKKE lov at købe en pistol i nogen klub, før du har vist dig som en fornuftig og seriøs sportsskytte.
Det kræver en aktiv og vedvarende indsats fra din side (dvs. du skal dukke op til klubskydninger og træning så jævnligt, at man i klubben kan se at du er der, fordi du faktisk interesserer dig for SKYDNING).
Når du har gjort det i et par år, har du også haft muligheden for at prøve nogle forskellige våben fra de andre klubmedlemmer (hvis du spørger pænt), og så ved du også lidt bedre hvilken type våben du skyder godt med, og hvad du kan lide rent funktionelt/æstetisk.
Går du kun efter at få et våben med ud af døren ASAP, så er vi tilbage ved linket øverst i mit svar
Nogle klubber har faciliteter, så de kan give dig MULIGHED for at købe en .22 pistol i KLUBBENS navn, og lade KLUBBEN opbevare den i deres boks.
Pistolen er selvfølgelig "din" i den forstand at andre i klubben ikke må bruge den - men den bliver altså liggende i skytteklubben fra gang til gang
Jeg er dog ret sikker på at klubben gerne lige vil se dig an som person - og som skytte, inden du muligvis får dén mulighed - det tager nok et par måneder hvis du er helt ny - og kommer du IKKE ret tit, så kan du roligt skyde en hvid pind efter den ide.
Her ligger den så til du (sandslynligvis) sælger pistolen til klubben fordi du ikke kunne få lov at få den med hjem hurtigt nok - eller til du har været seriøst, aktivt skydende skyttemedlem i klubben i de min. 2 år som er kravet for at få våbenpåtegning OG at formanden tør skrive under på at du er seriøs og pålidelig skytte.
Fireman skrev:2. Jeg forstår, at loven kræver, at pistoler, rifler og halgeværer af alle slags skal opbevares i et skab, der skal leve op til bestemte krav. Men er det sådan, at de mennesker, man køber sine våben af, først skal se, at man har et våbenskab at placere dem i? Eller kan man bare købe våbnene ved at fremvise sin våbentilladelse, og så er de ellers ligeglade med, om de bliver lagt i skuffen derhjemme?
Som du selv skriver, så er det et lovkrav at du opbevarer dine våben forsvarligt i et godkendt skab, når du har det hjemme - så derfor er det der med at smide den i skuffen direkte i modstrid med våbenloven, og hvis IKKE du opbevarer dine våben jfr. forskrifterne/loven, så er det meget sandsynligt at du får en rimelig stor bøde + evt. inddragelse af din våbenpåtegning, hvis du f.eks. skulle få indbrud.
I øvrigt skal du jo være opmærksom på at det jo er et "sportsvåben" - dvs. du har INTET at bruge det til, andet end til øvelsesskydning eller konkurrenceskydning (anerkendelsesværdige formål).
Muligheden for at tage det med hjem er udelukkende for at give seriøse skytter mulighed for f.eks. en grundig rensning, nem adgang når de skal til konkurrencer osv. Den giver dig ikke lov til at gå ud i baghaven og skyde gamle dåser ned.
Du må også kun transportere den mellem bopæl og trænings-/konkrurencested eller f.eks. en våbensmed (igen - anerkendelsesværdige situationer).
Fireman skrev:Okay. Så fik vi det på plads. Jeg skal bare lige se, om jeg har forstået det korrekt:
Man skal kun møde op 12 gange i skytteforeningen (seks gange pr. år) for at få MULIGHEDEN FOR AT FÅ en våbentilladelse, og den gives af både skytteforeningen og politiet. Derefter har man adgang til en .22, en .357 og en 9mm. Er det korrekt forstået?
Jeg er selv medlem i flere skytteklubber her på Fyn - og INGEN af dem giver våbenpåtegning til personer som bare kommer for at få våbentilladelse.
Hvis du regner med at få/bibeholde en våbenpåtegning bare ved at dukke op et par gange om året, så vil jeg foreslå at du lader være med at spilde din tid.
Jeg har et par gange oplevet at foreningen har skrevet en SKV5 ud til medlemmer som ikke var aktive nok (inddragelse af tilladelse - herunder orientering til politiet om at tilladelsen ikke længere er gældende).
Fireman skrev:Selvom man køber sine egne pistoler, kan man så godt bruge en af klubbens, når man går til skydning? Kan man også købe skiver og ammunition i selve klubben, eller skal man selv sørge for det?
Og HVIS man så har fået sin våbentilladelse, gælder den så kun for to år, hvorefter den så skal fornys igen efter to år, eller er det resten af livet?
Hvis du køber en pistol, så er det vel fordi DU gerne vil bruge den i SKYTTEFORENINGSSAMMENHÆNG???? Hvorfor skulle du ellers have din egen?
Men ja - selvfølgelig kan du da bruge klubbens våben, selvom du selv har et våben (f.eks. kan du sikkert godt få lov at skyde med klubbens grovpistoler, hvis du selv har en .22'er).
Skiver og ammunition køber man i klubben. Tilladelse til selv at købe ammunition forudsætter tilladelse til et våben i den pågældende kaliber!
En våbenpåtegning løber i op til 5 år ad gangen, og skal fornys hver gang den udløber indtil du ikke længere kan få/ønsker at have våben.
Tilladelsen kan til enhver tid inddrages pr. omgående hvis du f.eks. ikke er aktivt skydende, hvis du bliver sigtet for vold, bliver psykisk syg eller lignende.
Fireman skrev:Så det er ikke nok bare at være passivt medlem? Man skal helst komme hver uge?
Et passivt medlem er pr. definition ikke "aktivt skydende", og kan således ikke have våbenpåtegning. Vil du ha' våbenpåtegning, så forudsætter det altså et aktivt skydende medlemsskab i klubben.
Læs evt. denne...
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... nmark.html
Fireman skrev:Hvor mange fremmøder skal man have i din klub får at få sin våbentilladelse? Og skal den fornys efter to år? Er politiet også med inde over processen?
Jeg er bange for at med de svar du allerede har fået - både tidligere i tråden - og i dette svar, at du har fået informationer nok til selv at kunne svare på det.
At få en våbenpåtegning er ikke som sådan antalsafhængigt ift. fremmøde ud over de minimumskrav, vi allerede har været inde på.
Det handler om indstilling, attitude, indsats og i sidste ende klubbens opfattelse af dig som person, hvorvidt du kan få en våbenpåtegning.
Det er klubbens formand, som med EGET navn skriver under på/står inde for at du er fornuftig nok til at få våbenpåtegning - han KAN gøre det - han kan også lade være.
Og mht. politiet, så er de som minimum inde over 1 gang årligt ifm. våbenkontrol (ved uoverensstemmelser) + når skytteforeningens bestyrelse vurderer medlemmer som skal have SKV5.