Spørgmåls ang. våben fra dødsbo m.m

[Grendel]

Jeg/vi har mistet et kært familiemedlem som har jagttegn med riffeltilladelsen og jeg har påtaget mig opgaven at afvikle/sælge hans våben. Som jeg forstår reglerne, har boet efter skytten, 4 uger til at gøre dette og hvis man selv har jagttegn (det har jeg ikke) kan man transportere haglvåben uden anden tilladelse end eget jagttegn? Kan man også det med en jagtriffel?!.

Jeg kunne også bruge lidt hjælp på en vurdering af våbnene og ved godt at et billede ville være et godt udgangspunkt. Kan være de kommer senere. Indtil videre håber jeg på lidt hjælp ud fra beskrivelse. Det drejer sig om følgende ..

Haglgevær fra Jaguar gruppen, mærket "Black Diamond" kal 12 (ingen kaliber mærkning umiddelbart på geværet men der lå nogle æsker 12/65 og 12/70 i en kasse)Geværet er i god stand efter min vurdering, dog med pletter på løbene. indvendig ser de blanke ud.

Gew98, ompibet til 6.5X55 Schültz & Larsen, påsat en Bausch & Lomb "Elite 3000" og med jagtskæfte. Ok stand på riflen, kikkerten er vist nok købt brugt og brugspræget, men virker optisk i god stand?! Den største værdi her er jo nok kikkerten, da jeg vurdere riflen til 500-1000kr eller?

Så er der en kort Husqvarna mærket "Säkrat" i .22lr - Som jeg tror, er uden tilladelsen .. Men da jeg ikke har set hans våbentilladelse endnu (og hvordan ser sådan én egentlig ud, når vi skal til at lede efter den?) ved jeg det selvsagt ikke om den er ulovlig pga. størrelse eller andet?

Den sidste er en Kineserluftbøsse i 5.5mm som nok heller ikke er blevet registeret og som jeg bare afleverer til ophug, mener ikke det kan svarer sig at bruge tid på den.

Det er situationen indtil videre. Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal aflevere våbnene til Politiet til opbevaring med henblik på salg eller om jeg skal allierer mig med en jagtkammerrat som kan "overtage" våbnene, også med senere salg for øje. Så er der bare kommet mere ro på!

Råd modtages gerne.

[Lassescout]

Her er allerførst de gældende regler:

Våben og ammunition mv. i dødsboer og konkursboer

§ 35. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politidirektøren indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 2, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Politidirektøren kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4. Politidirektøren kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Om du må transportere riflerne hjem til dig selv afhænger af, om du er arving, kurator eller du varetager boet for arvingerne. Er du det, kan du besidde våbnene uden tilladelse i 4 uger, og kan selvfølgelig også tage dem hjem i dit eget våbenskab. Hvis du ikke har så tæt tilknytning at du falder i én af kategorierne, skal du ikke tage riflerne med hjem, for det kan godt give lidt bøvl.

Haglgeværet kan du sagtens tage med hjem, og så registrere dig som ejer indenfor en uge derefter. Det er gratis, og så haster det ikke mere med at afsætte det. Hvis du ikke kan få afsat riflerne indenfor de 4 uger, hjælper det ikke rigtigt at stille dem hos en kammerat. Han skal ihvertfald søge tilladelse til dem, og det koster jo en del penge. Så istedet ville jeg tale med en våbenforhandler og få ham til at modtage de våben du ikke kan få afsat indenfor de 4 uger. Våbenhandleren kan skrive dem ind i sin våbenbog, så det er billigere at have dem stående der.

Angående værdien af samlingen, så må den nok siges at være begrænset. Det er såmænd udmærkede brugsvåben som kan det de skal, men de er lidt på "husmandsniveau" hvis man kan sige det sådan. En Bausch & Lomb er ca. på niveau med en Bushnell 3200. Altså en OK brugskikkert til dansk jagt, men ikke oppe i eliten. Salonriflen har et godt ry, men de handles ikke til store priser.

Begynder det at knibe med tiden, så tag kontakt til det lokale våbenkontor. Der er ikke noget i den samling det er værd at risikere en overtrædelse af våbenloven for.

[Kalthoff]

Den paragraf er jo klar nok. Bare trist den ikke nævner transport, for det er nok så relevant for boet at kunne transportere våbnene f.eks. til en våbenhandler/våbensmed for vurdering eller kommissions salg. Jeg kender ikke til nogen paragraf der beskæftiger sig med den situation.

Våbentilladelser til jagtriffel er et A4 ark. Det opbevares ofte foldet to gange i en A6 plastlomme som udleveres af politiet sammen med tilladelsen

Mht. Salonriflen så kan den godt være besiddet lovligt af afdøde, hvis følgende er opfyldt:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=142859

Lov nr. 217 af 31. maj 1963 om ændring i lov om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v.4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af ikke-automatiske salongeværer af kaliber ikke over . 22 eller ammunition hertil, kan fortsat besidde de nævnte våben m.v., men må ikke bære eller anvende dem uden tilladelse.

Stk. 2. (Udelades).

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1963.

[HappyNanoq]

Hvis du har brug for tid, ud over de 4 uger til at finde den perfekte løsning og få alt til at falde nydeligt i hak - så snak med politiet i dit område og anmod om mere tid.

De 4 uger er en sikret/garanteret periode som alle arvinger har ifølge loven - men denne kan dispenseres fra og forlænges. Det plejer at være en formsag.

Det bedste vil være at arvingerne, eller kuratoren sætter et simpelt brev sammen, at du er udpeget til på vegne af arvingerne/boet - at tage hånd om våbnene og finde en løsning på disse. Dermed skulle dét være dokumentation nok til at du kan transportere våbnene rundt, og dermed få en vurdering af våbnene - eller fremvise dem til interesserede.


Ja, det er sådan jeg lige læser det i hvert fald - at det må være muligt at opbevare dem og eventuelt transportere dem på lige fod som hvis du havde tilladelse til dem. For det er langtfra alle som ønsker at komme ud i et dødsbo og vurdere våben m.v, så selvfølgelig bør der være mulighed for at kunne transportere dem til våbenhandler, eventuelt.

En våbenhandler har heller ikke egentlig tilladelse til transport af våben, og specielt ikke våben der ikke er opført i hans våbenbog - så én eller anden form for transport, må der nødvendigvis ske i forbindelse med at våbnene overdrages.


Så det bedste vil være at kuratoren, eller den der styrer boet, udfærdiger et kort brev - eventuelt med nævnelse af våbnene - om at du på vegne af boet, står for at finde en løsning mht våbnene.
Gerne med henvisning til papirerne fra skifteretten, dødsboets sagsnummer eller andet som direkte kan linke det til præcis den sag.

Og selvfølgelig transportere dem som du ville transportere alle andre våben - emballeret, i bagagerum, ude af syne m.v.

Så burde alt være fjong.

Og hvis du kan se du får brug for tid, som hvis de nærmeste våbenhandlere ikke giver en god nok pris - men du først kan nå våbenhandlere længere væk, efter de 4 uger, så anmod om mere tid ud over de 4 uger. Der skulle ikke være noget galt i at denne tidsramme forlænges.

[Grendel]

Tusind tak for de gode svar og ikke mindst henvisning til paragrafferne, det er en stor hjælp

Det var meningen at våbensamlingen skulle vurderes men jeg er også godt klar over de ikke ligger i den høje ende. Sagen har taget en lille drejning idet den ene af sønnerne har gået med en lille drøm om at skulle tage jagttegn og nu kan det så på sigt måske blive til noget (Det må tiden vise). Så vi er kommet frem til denne løsning, sammen med boet, at indtil videre overtager et andet familiemedlem med jagt/riffeltegn våbensamlingen på hans tilladelser og når sønnen har taget jagt/riffeltegn bliver det givet tilbage til ham. Umildbart ser jeg selv det som den bedste løsning men er der andre af anden mening hører jeg gerne derom.

[Lassescout]

Det lyder da som en fin løsning.

Det familiemedlem der skal have dem stående kommer til at betale 2x420 = 840 kr. for tilladelserne (forudsat han har riffel i forvejen). Sønnen kommer til at betale 840,-kr. for den første og 420 kr. for den anden tilladelse = 1260,- kr. Men så har han også gedigne brugsvåben han kan have glæde af i lang tid.

Hvis sønnen allerede ved overtagelsen har en idé om, at han med tiden vil have en anden jagtriffel, men at han vil beholde salonriflen altid, så kan han da lige være opmærksom på, at han får salonriflen på "den dyre" tilladelse. Så koster det ham jo kun 420 kr. senere, når han udskifter jagtriflen. Altså skal han kort sagt sørge for at få en "keeper" på den dyre tilladelse. Det kan også tænkes at han vil beholde begge riflerne altid af sentimentale grunde. Så er det ligemeget hvilken der er på den dyre tilladelse.

[Lasse68]

At sønnen viser interesse for sin fars gamle våben, lyder i mine øjne som den absolut bedste løsning.
At kunne gå på jagt med sin afdøde fars skydere må være en god måde at mindes ham på. Jeg ville ønske at jeg havde haft den mulighed.
Jeg ved hvem der fik min fars skydere, men de har efterfølgende ikke ville indgå nogle aftaler om et evt. køb af våbene. Fint nok, min far vidste ikke at jeg ville blive jæger og han havde kun kort tid til at finde en løsning inden han døde af sygdom.

[HappyNanoq]

Snak eventuelt med politiet, om hvorvidt han kan få våbnene på tilladelse - direkte, uden jagttegn.
Dog under forudsætning at han får taget jagttegnet ved førstgivne lejlighed.

Dermed kan i spare det ekstra gebyr ved riffeltilladelse når våbnene skal "flyttes" - og i denne sammenhæng kan de måske godt strække sig til at give den unge mand våbentilladelse til ren opbevaring (ingen ammunition, og ingen mulighed overhovedet for at benytte våbnene, før jagttegn er erhvervet)

Våbnene kan eventuelt aftales at de deponeres hos en våbenhandler, eller opbevares uden ammunition hos den kommende jæger - i skab naturligvis.


Jeg har før set eksempler på at folk er rejst til Grønland - har gået på jagt heroppe og fattet interesse for det, og gerne vil tage våbnene med hjem til Danmark - trods de ikke har dansk jagttegn.

Det har også kunnet lade sig gøre, under forudsætning at jagttegnet erhverves hurtigst muligt.
I nogle tilfælde har personen selv opbevaret våbnene - i andre tilfælde har våbnene været deponeret hos en våbenhandler. Det har været både haglgeværer og rifler.


Så det bedste vil naturligvis være at forelægge det hele for det lokale politi/våbenkontor - og tage det i samarbejde med dem.

En løsning kunne være at våbnene skrives over til én der har jagttegn - og overgår til den kommende jæger, når han har fået jagttegnet.

En anden løsning kan være, at han overtager haglgeværer/rifler/våbenskab direkte - under forudsætning at han tager jagttegn. Det er dog ikke alle politikredse der er særlig vilde med at give våbentilladelse til folk uden jagttegn, men da våbnene stammer fra et dødsbo kan der jo næppe ligge onde hensigter bag, og det BURDE kunne lade sig gøre at han får opbevaringstilladelse - dog uden mulighed for ammunition, eller anvendelse af våbnene.

[Kruffe]

Der er en paragraf, der siger, at der kan gives våbentilladelse med henblik på senere "overdragelse til livsarvinger"... Våbencirkulæret paragraf 2, nr 7.