Nordisk Våbenforum

Der har hersket en del polemik om hvad opbevaringskravene er til de forskellige ting, man som jæger, skytte eller samler beskæftiger sig med.

Jeg forsøger her at give et overblik over de lovfæstede minimumskrav der findes, med forklaringer undervejs. Først vil jeg tale om graden af beskyttelse, som jeg har valgt at inddele således:

Frit tilgængeligt:
F.eks. din have eller på fortorvet

Utilgængeligt for uvedkommende.
Bag lås og slå, dvs. en låst hoveddør.

Forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.
Bag lås og slå, dvs. en låst hoveddør og gemt af vejen i f.eks. skab eller lignende

SKAFOR BLÅ
sikringsskab eller boksrum, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

SKAFOR RØD
sikringsskab eller boksrum, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende. Der skal være installeret automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

Særligt farlige skydevåben:
Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolvere, bortset fra forladevåben. Halv- og fuldautomatiske skydevåben. Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm og glatløbede haglgeværer, som kan indeholde mere end 2 patroner eller er af højere kaliber end 12.

Blankvåben
Samlervåben:
Lovhjemmel til besiddelse: Våbencirkulærets § 13, stk. 1, nr. 6 (samling) og stk. 3 (samling til dekorativt formål)
Opbevaring: Opbevares utilgængeligt for uvedkommende.
Våben man ejer qua sin blankvåbenstilladelse må ikke anvendes eller bæres. De må alene tjene et samlermæssigt eller dekorativt formål og må gerne placeres i vægholdere, udstillingsmontre eller på lignende måde. Personer i hjemmet må gerne kunne se blankvåbene, men de må ikke placeres i f.eks. carporten eller lignende.

Husholdnings-, dykker-, spejder- og jagtknive og værktøj
Lovhjemmel til besiddelse: Det ligger i forholdets beskaffenhed, at man gerne må besidde knive og værktøj, men er klingen over 12 cm, kan disse kun besiddes uden tilladelse hvis de er udformet hertil, jf. våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 3.
Opbevaring: Utilægngeligt for uvedkommende.
Man må opbevare sine køkkenknive i køkkenet på sædvanlig vis (skuffe, knivblok, magnetholder), ragekniven på badeværelset, spejderkniven i skuffen og rockwoolkniven i værktøjskassen.

Skydevåben
Hele skydevåben
Lovregulering: Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Opbevaring: Indtil 25 skydevåben eller 10 særligt farlige skydevåben opbevares efter SKAFOR BLÅ. Ved flere skal opbevaringen ske efter SKAFOR RØD, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 3 og stk. 4
Hele skydevåben, dvs. også en sum af kompatible komponenter, der samlet kan udgøre et funktionsdygtigt våben, eller et våben der i samlet stand som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges til et skydevåben.
Man må have eksempelvis 10 særligt farlige skydevåben og 15 skydevåben i SKAFOR BLÅ.

Luft- og fjedervåben
Lovregulering: Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Våbenbekendtgørelsens § 1 a, stk. 1
Luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm sidestilles nu med skydevåben nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Våbenbekendtgørelsens § 1 a. Det lader dog til at Retsinfo ikke har opdateret Våbenbekendtgørelsen med seneste rettelser. Det er især bekendtgørelse nr 355 af 20. april 2012 der er interessant.
Opbevaring: Indtil 25 skydevåben eller 10 særligt farlige skydevåben opbevares efter SKAFOR BLÅ. Ved flere skal opbevaringen ske efter SKAFOR RØD, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 3 og stk. 4

Våbendele
Lovregulering: Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Opbevaring: Forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der efter en formålsfortolkning af begrebet "skydevåben" ikke tale om dele længere (se eksempelvis den kommenterede Våbenloven i Karnovs lovsamling, 4. bind s. 5927f). Våbendelene skal opbevares i f.eks. skab eller skuffe bag låst hovedør.


Ammunition
Lovhjemmel til besiddelse: Våbentilladelse eller våbensamling efter Våbencirkulærets § 14.
Opbevaring: Minimum SKAFOR BLÅ, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 2
Ammunition omfatter ifølge Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3 også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Opbevaring må gerne ske sammen med tilhørende våben.


1. edit: Rettelse vedr. 10 særlige farlige våben og 25 skydevåben. Tak til Fisc

2. edit: Rettelse vedr. begrebet "skydevåben" og "dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben", jf. Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Tak til Langenge

Hej Ssaaby

Tak for en glimrende gennemgang af opbevaringsreglerne.

Der er blot det lille men, at der er et sted, hvor du ikke er opdateret på reglerne:

Ssaaby skrev:Der er ikke sket en endelig afgørelse af, hvorvidt et særligt farligt skydevåben tæller som 2,5 skydevåben, men det synes mest korrekt at antage, at man må have eksempelvis 10 særligt farlige skydevåben og 15 skydevåben i SKAFOR BLÅ.

Da Midt- og Vestsjællands Politis udførte razzia den 6. marts 2012 mod en række skytteforeninger anvendte de pointreglen med 2,5 point pr. særligt farligt skydevåben til at konfiskere 38 våben, fordi de ikke var opbevaret i skafor rød.

Det fik DDS til allerede den 9. marts at skrive til justitsministeriet, at politiet ikke havde ret til at anvende pointreglen i deres fortolkning af opbevaringsbestemmelserne.

I DDS' nyhedsbrev nr. 32. den 23. marts 2012 skriver DDS:

Politiaktion: DDS tolker reglerne rigtigt
Midt- og Vestsjællands Politi har været på besøg i 42 skytteforeninger tidligere på måneden. Langt de fleste foreninger havde styr på våbenopbevaringen, men der var 11, der faldt igennem – her i blandt seks foreninger, som holder til i samme lokaler. Aktionen førte til 18 sigtelser. Nogle af sigtelserne hænger sammen med, at politiet og DDS tolker reglerne om våbenopbevaring forskelligt. DDS har henvendt sig til Justitsministeriet, som er kommet med følgende klare svar: Det er DDS, der tolker reglerne rigtigt. - Jeg har talt med Rigspolitiet, som har lovet at informere alle landets politikredse om, hvordan §21 i Våbenbekendtgørelsen skal fortolkes. Det er DDS’ og skytteforeningernes fortolkning, der er den rigtige. Hvis nogle skytteforeningerne føler sig dårligt behandlet, kan de klage til Rigspolitiet, oplyser advokat Steen F. Andersen, der er generalsekretær i DDS. §21 i Våbenbekendtgørelsen vil blive omformuleret og præciseret, så alle kan forstå teksten. Læs mere om politiaktionen på http://www.skytten.dk.

Både DDS's brev til JM og nyhedsbrevets indhold har været omtalt under "Skydning og våbenteknik" i tråden "38 våben konfiskeret i skytteforeninger."

Der er derfor overhovedet ingen tvivl om, at man kan nøjes med skafor blå opbevaring under følgende betingelser:

1. Der må højest opbevares 25 våben.
2. Selvom antal våben er under 25, kræves skafor rød, hvis der er mere end 10 pistoler.

Jeg vil derfor opfordre dig til at opdatere din ellers glimrende gennemgang, så der ikke er tvivl om, at 2,5 point reglen ikke gælder!!


mvh

Fisc

Fisc skrev:Der er blot det lille men, at der er et sted, hvor du ikke er opdateret på reglerne:


Der er derfor overhovedet ingen tvivl om, at man kan nøjes med skafor blå opbevaring under følgende betingelser:

1. Der må højest opbevares 25 våben.
2. Selvom antal våben er under 25, kræves skafor rød, hvis der er mere end 10 pistoler.

Jeg vil derfor opfordre dig til at opdatere din ellers glimrende gennemgang, så der ikke er tvivl om, at 2,5 point reglen ikke gælder!!

Hej Fisc.

Tak for opdateringen, jeg kunne ikke finde omtalte skrivelse

Den tilføjes med det samme.

Ssaaby skrev:Våbendele
Lovregulering: Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Opbevaring: Forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere. Våbendelene skal opbevares i f.eks. skab eller skuffe bag låst hovedør.


Ammunition
Lovhjemmel til besiddelse: Våbentilladelse eller våbensamling efter Våbencirkulærets § 14.
Opbevaring: Minimum SKAFOR BLÅ, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 2
Ammunition omfatter ifølge Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3 også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Opbevaring må gerne ske sammen med tilhørende våben.

Hvor ser du helt præcist det med rødt.
Er det lovtekst, eller bare sund fornuft???

Stillekaj skrev:

Ssaaby skrev:Våbendele
Lovregulering: Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Opbevaring: Forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere. Våbendelene skal opbevares i f.eks. skab eller skuffe bag låst hovedør.


Ammunition
Lovhjemmel til besiddelse: Våbentilladelse eller våbensamling efter Våbencirkulærets § 14.
Opbevaring: Minimum SKAFOR BLÅ, jf. Våbenbekendtgørelsens § 21, stk. 2
Ammunition omfatter ifølge Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3 også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Opbevaring må gerne ske sammen med tilhørende våben.

Hvor ser du helt præcist det med rødt.
Er det lovtekst, eller bare sund fornuft???

Det er Ssaabys egen fortolkning.

Ssaaby skrev:SKAFOR RØD
sikringsskab eller boksrum, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende. Der skal være installeret automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

der behøves vel heller ikke være alarm til kontrolcentral på et skafor rød skab, det er vel kun hvis man vil have forhandler tilladelse eller lign.

Allan3 skrev:

Ssaaby skrev:SKAFOR RØD
sikringsskab eller boksrum, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende. Der skal være installeret automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

der behøves vel heller ikke være alarm til kontrolcentral på et skafor rød skab, det er vel kun hvis man vil have forhandler tilladelse eller lign.

Ved opbevaring af mere end 25 våben, kræves der, desværre, både skafor rød OG alarm.

EDIT:

Stk. 4. Opbevaring af flere end 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal finde sted efter følgende regler:

1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

Langenge skrev: Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere.
Det er Ssaabys egen fortolkning.

Det er min egen juridiske formålsfortolkning af begrebet skydevåben. Som det også fremgår af kommentarerne til våbenloven i Karnovs lovsamling, bind 4, side 5928, er "skydevåben" ikke defineret i loven. Et våben skal herefter være deaktiveret eller på anden vis være gjort ufunktionsdygtigt for ikke længere at være omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (jf. nærmere note 5 til paragraffen i føromtalte) Men hvis man eksempelvis adskiller et våben i hoveddele, der uden videre kan samles, vil det ikke være undtaget for opbevaringskravet, da et sådant våben - samlet eller ej - vil udgøre et skydevåben.

Mig bekendt findes der ikke trykt praksis på området, men jeg vil på det kraftigste fraråde folk at adskille våben for at opbevare dem uden for våbenskabet. Som nævnt i en anden tråd, er det interessante om man kan nøjes med kun at låse en del af sit våben inde, og gemme en anden del i sokkeskuffen.

Ssaaby skrev:

Langenge skrev: Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere.
Det er Ssaabys egen fortolkning.

Det er min egen juridiske formålsfortolkning af begrebet skydevåben. Som det også fremgår af kommentarerne til våbenloven i Karnovs lovsamling, bind 4, side 5928, er "skydevåben" ikke defineret i loven. Et våben skal herefter være deaktiveret eller på anden vis være gjort ufunktionsdygtigt for ikke længere at være omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (jf. nærmere note 5 til paragraffen i føromtalte) Men hvis man eksempelvis adskiller et våben i hoveddele, der uden videre kan samles, vil det ikke være undtaget for opbevaringskravet, da et sådant våben - samlet eller ej - vil udgøre et skydevåben.

Mig bekendt findes der ikke trykt praksis på området, men jeg vil på det kraftigste fraråde folk at adskille våben for at opbevare dem uden for våbenskabet. Som nævnt i en anden tråd, er det interessante om man kan nøjes med kun at låse en del af sit våben inde, og gemme en anden del i sokkeskuffen.

Man får indtryk af at forlader pistoler ikke hører under særlig farlige våben , det mener jeg de gør hvis de er fabrikerede efter 1870 , feks replica pistoler som kan købes fabriksnye og beregnet til skydning (sortkrudt skydning) og kræver SKV 2 tilladelse

Ssaaby skrev:

Langenge skrev: Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere.
Det er Ssaabys egen fortolkning.

Det er min egen juridiske formålsfortolkning af begrebet skydevåben. Som det også fremgår af kommentarerne til våbenloven i Karnovs lovsamling, bind 4, side 5928, er "skydevåben" ikke defineret i loven. Et våben skal herefter være deaktiveret eller på anden vis være gjort ufunktionsdygtigt for ikke længere at være omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (jf. nærmere note 5 til paragraffen i føromtalte) Men hvis man eksempelvis adskiller et våben i hoveddele, der uden videre kan samles, vil det ikke være undtaget for opbevaringskravet, da et sådant våben - samlet eller ej - vil udgøre et skydevåben.

Mig bekendt findes der ikke trykt praksis på området, men jeg vil på det kraftigste fraråde folk at adskille våben for at opbevare dem uden for våbenskabet. Som nævnt i en anden tråd, er det interessante om man kan nøjes med kun at låse en del af sit våben inde, og gemme en anden del i sokkeskuffen.

Og det får vi nok ikke afklaret lige med det første.
Men som du også er lidt inde på i en anden tråd, så er der jo bonus pater, eller tænk selv, eller fornuft.

Personligt opbevarer jeg mine våben samlet, i våbenskab ........ normalt......
Er jeg i gang med en større vedligeholdelsesopgave på et eller andet gammelt våben, ja så hænder det ofte, at NOGLE af delene opbevares uden for våbenskab, i flere dage/uger. F.eks. en bokslås til en haglbøsse, der skal skilles af, renses og smøres. Et løb, der skal have en ny brunering osv.
Ligeledes har jeg et ekstra bundstykke til en af mine rifler, samt en del aftrækkerdele til en anden riffel, og disse dele opbevares ikke i våbenskab, men bag låst yderdør, samt låst dør til mit "værksted".

Keldda skrev:Man får indtryk af at forlader pistoler ikke hører under særlig farlige våben , det mener jeg de gør hvis de er fabrikerede efter 1870 , feks replica pistoler som kan købes fabriksnye og beregnet til skydning (sortkrudt skydning) og kræver SKV 2 tilladelse

Mjjaaaaaeee, jeg vil da tro, at de IKKE hører ind under særligt farlige skydevåben:

Stk. 8. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.

Der skrives "forstås navnlig", hvilket jo er lidt løst. Men der skrives meget specifikt "bortset fra forladervåben".

Langenge skrev: Og det får vi nok ikke afklaret lige med det første.
Men som du også er lidt inde på i en anden tråd, så er der jo bonus pater, eller tænk selv, eller fornuft.

Det er nu ikke en bonus pater-vurdering, men en ren og skær formålsfortolkning: Formålet med regelkonstellation er at sikre at 'skydevåben' skal opbevares i våbenskab. Hvis man kunne omgå reglerne ved at pille bundstykket og skæftet af sin riffel, ville reglen savne formål.

Langenge skrev:Personligt opbevarer jeg mine våben samlet, i våbenskab ........ normalt......
Er jeg i gang med en større vedligeholdelsesopgave på et eller andet gammelt våben, ja så hænder det ofte, at NOGLE af delene opbevares uden for våbenskab, i flere dage/uger. F.eks. en bokslås til en haglbøsse, der skal skilles af, renses og smøres. Et løb, der skal have en ny brunering osv.
Ligeledes har jeg et ekstra bundstykke til en af mine rifler, samt en del aftrækkerdele til en anden riffel, og disse dele opbevares ikke i våbenskab, men bag låst yderdør, samt låst dør til mit "værksted".

Langenge skrev: Der skrives "forstås navnlig", hvilket jo er lidt løst. Men der skrives meget specifikt "bortset fra forladervåben".

Helt enig! Forladevåben er ikke særligt farlige skydevåben.

Det er også lige præcis den slags situation at det tillades, at opbevare dele af våben uden for skabet: hver for sig er delene ikke brugbare som våben.

Langenge skrev:

Keldda skrev:Man får indtryk af at forlader pistoler ikke hører under særlig farlige våben , det mener jeg de gør hvis de er fabrikerede efter 1870 , feks replica pistoler som kan købes fabriksnye og beregnet til skydning (sortkrudt skydning) og kræver SKV 2 tilladelse

Mjjaaaaaeee, jeg vil da tro, at de IKKE hører ind under særligt farlige skydevåben:

Stk. 8. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.

Rigtigt nok , men de skal opbevares i våbenskab og forladere som er undtaget våbenloven skal være fra før 1870. mon ikke det er "enkeltskuds pistoler" ????
Der skrives "forstås navnlig", hvilket jo er lidt løst. Men der skrives meget specifikt "bortset fra forladervåben".

Naa hvis man tænker over det kan et forladervåben ikke være " særlig farligt" bare den tid det tager at lade det , så det er sq nok rigtigt nok , forladere er ikke særlig farlige ,

Ssaaby skrev:Det er nu ikke en bonus pater-vurdering, men en ren og skær formålsfortolkning: Formålet med regelkonstellation er at sikre at 'skydevåben' skal opbevares i våbenskab. Hvis man kunne omgå reglerne ved at pille bundstykket og skæftet af sin riffel, ville reglen savne formål.
.

Det er også det jeg, som ikke-jurist, kalder fornuft/tænk selv.

Keldda skrev:

Langenge skrev:

Keldda skrev:Man får indtryk af at forlader pistoler ikke hører under særlig farlige våben , det mener jeg de gør hvis de er fabrikerede efter 1870 , feks replica pistoler som kan købes fabriksnye og beregnet til skydning (sortkrudt skydning) og kræver SKV 2 tilladelse

Mjjaaaaaeee, jeg vil da tro, at de IKKE hører ind under særligt farlige skydevåben:

Stk. 8. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.

Rigtigt nok , men de skal opbevares i våbenskab og forladere som er undtaget våbenloven skal være fra før 1870. mon ikke det er "enkeltskuds pistoler" ????
Der skrives "forstås navnlig", hvilket jo er lidt løst. Men der skrives meget specifikt "bortset fra forladervåben".

En forlader er en forlader.
Er den fra før ruder konge, så må den opbevares udenfor våbenskab.
Er den af nyere dato, så i våbenskab.
Det er ikke et særligt farligt våben. Heller ikke selvom det er en seksløber.

Ssaaby skrev:

Langenge skrev: Våbendele omfatter bl.a. aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler. Hvis man har tilstrækkeligt med kompatible komponenter til at kunne danne et skydevåben, se ovenfor, er der ikke tale om dele længere.
Det er Ssaabys egen fortolkning.

Det er min egen juridiske formålsfortolkning af begrebet skydevåben. Som det også fremgår af kommentarerne til våbenloven i Karnovs lovsamling, bind 4, side 5928, er "skydevåben" ikke defineret i loven. Et våben skal herefter være deaktiveret eller på anden vis være gjort ufunktionsdygtigt for ikke længere at være omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (jf. nærmere note 5 til paragraffen i føromtalte) Men hvis man eksempelvis adskiller et våben i hoveddele, der uden videre kan samles, vil det ikke være undtaget for opbevaringskravet, da et sådant våben - samlet eller ej - vil udgøre et skydevåben.

Mig bekendt findes der ikke trykt praksis på området, men jeg vil på det kraftigste fraråde folk at adskille våben for at opbevare dem uden for våbenskabet. Som nævnt i en anden tråd, er det interessante om man kan nøjes med kun at låse en del af sit våben inde, og gemme en anden del i sokkeskuffen.

Jeg mener ikke at danske domstole i særlig grad dømmer efter lovens formål, men derimod efter dens bogstav. Som myndighedsudøver og -vejleder er man derimod i høj grad henvist til at tage lovens formål med i overvejelserne, når man skal vejlede borgere om, hvordan reglerne skal fortolkes.

Jeg kan derfor nemt være enig med dig i, at det bør tilrådes at opbevare våben i våbenskabet selvom de evt. er adskilt i enkeltdele.

Men jeg tror stadig ikke man vil blive dømt for en overtrædelse når det helt klart fremgår af reglerne, at skydevåben skal opbevares i skabet, mens de dele skydevåbnet består af ikke skal. Den uklarhed bør om nogen skabe så meget tvivl, at det kommer den sigtede til fordel.

Hvis ikke det er lovens bogstav man skal rette sig efter, så må man da være på herrens mark.

Flitsbue=Lovlig
Træpind med klemme i forenden=Lovlig
Flitsbue monteret på træpind med klemme i forenden=armbrøst=ulovlig

Y formet pilegren=Lovlig
Kraftig gummibånd=Lovlig
Kraftig gummibånd monteret på Y formet pilegren = Slangebøsse = Ulovlig.

1,5 liters colaflaske= Lovlig
Gevindstykke med m14x1 gevind i den ene ende, og Cola flaskegevind i den anden ende = Lovlig
Colaflaske i-skruet gevindadapter = lyddæmper til montering på skydevåben = Ulovlig

Laserpointer = Lovlig
Kikkertringe = Lovlig
Laserpointer skruet fast i kikkertringe = Ulovlig jfr. §1 stk1 pkt. 10

Hvornår går noget fuldt lovligt til pludselig at være ulovligt

Lassescout skrev:Jeg mener ikke at danske domstole i særlig grad dømmer efter lovens formål, men derimod efter dens bogstav. Som myndighedsudøver og -vejleder er man derimod i høj grad henvist til at tage lovens formål med i overvejelserne, når man skal vejlede borgere om, hvordan reglerne skal fortolkes.

Jeg kan derfor nemt være enig med dig i, at det bør tilrådes at opbevare våben i våbenskabet selvom de evt. er adskilt i enkeltdele.

Men jeg tror stadig ikke man vil blive dømt for en overtrædelse når det helt klart fremgår af reglerne, at skydevåben skal opbevares i skabet, mens de dele skydevåbnet består af ikke skal. Den uklarhed bør om nogen skabe så meget tvivl, at det kommer den sigtede til fordel.

Jeg må desværre nok trække det famøse "jeg har gået til det"-kortet...

Når man taler om "ordlydfortolkning" og "formålsfortolkning" taler om de regler (og ikke principper) der anvendes til fortolke love efter en fast karakter og et konkret indhold. Fortolkningsreglerne har ikke en indbyrdes rangorden, men man ikke vilkårligt vælge en bestemt fortolkningsregel.

Ordlydsfortolkningen tager udgangspunkt i den sædvanlige og naturlige forståelse af ordlyden. Ordlydsfortolkningen anvendes, når forståelsen ikke giver anledning til tvivl (f.eks. ved overskridelse af hastighedsbegrænsningen i byzonen pålægges billisten bødestraf). Hvad der menes med en sædvanlig og naturlig forståelse er ikke lægmands opfattelse af ordet som universelt gældende, men forudsætter kendskab til ordets leksikale betydning, om ordet optræder i andre sammenhænge i lignende love og om det her har samme betydning og/eller indhold.

Der sondres almindeligvis mellem objektiv og subjektiv formålsfortolkning. Den objektive formålsfortolkning er hvor loven fortolkes efter sit formål, støttet på dens eget indhold, herunder eventuelle formålsbestemmelser eller i våbenlovens tilfælde: internationale forpligtelser og principerklæringer så som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2008, nr. L 179, side 5, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 1.

Subjektiv formålsfortolkning er en formålsfortolkningsregel der inddrager lovens motiver og forarbejder, der ikke umiddelbart fremgår af loven. Folketingsbehandlinger og forhandlinger, udvalgsarbejder og kommissionsbetænkninger.

Professor dr.jur Jens Evald kom med et meget godt eksempel herpå:
En skorstensfejer gik til en advokat, der var kurator for et konkursbo med krav om betaling af ikke-betalt skorstensfejning hos den konkursramte. Skorstensfejeren fastholdt stædigt, at han havde et privilegeret krav (dvs. med forrang for alle øvrige kreditorer), for han havde læst konkursloven både forfra og bagfra, uden nogetsteds at være stødt på antydning af, at hans krav ikke var privilegeret. Advokaten havde vanskeligt ved at overbevise skorstensfejeren om, at kravet ikke var privilegeret. Dette skyldtes, at skorstensfejeren ikke var fortrolig med det hensyn - det værdigrundlag - som konkursloven hviler på og som man ikke kan læse i loven, nemlig at alle den konkursramtes kreditorer principielt skal stilles lige, medmindre en særlig fortrinsstilling er motiveret. Skorstensfejeren kendte ikke konkurslovens værdigrundlag og kreditorernes ligestilling, hvorfor han ikke uden videre ud fra lovens tavshed for så vidt angik skorstensfejerens krav, var i stand til at slutte, at sådanne krav ikke er privilegerede.

Forudberegnelighed for borgerne, samt at forarbejderne ikke er kundgjorte, taler begge imod at anvende subjektiv formålsfortolkning, men for taler, at forarbejder giver et bredere grundlag for fortolkning med her af følgende større retsikkerhed ved mere ensartet fortolkning.
Inden for strafferetten findes det såkaldte hjemmelskrav, at straf kun kan gives med hjemmel i lov. Inden for forvaltningsretten findes det såkaldte leglitetsprincip, der dels indeholder et hjemmelskrav. Dette betyder, at strafpålæggelse og myndighedsudøvelse alene kan ske med hjemmel i lov, hvilket kan være uforeneligt med subjektiv formålsfortolkning.

Opsummerende, så findes der righoldige praksis på domsfældelse i medfør af formålsfortolkning, men inden for strafferetten, ses der - af retsikkerhedsmæssige grunde - ingen domsfældelse på grundlag af en subjektiv formålsfortolkning.
Som eksempler kan henvises til Østre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1995 s. 390 "Landsretten tiltræder, at ejerlejlighedslovens § 2, stk. 4, efter den klare ordlyd og reglens formål som en beskyttelse af medejerne af enkelte lejligheder finder anvendelse i nærværende sag..."
I Vestre Landsrets kendelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 s. 369 hedder det: "Det tiltrædes, at der efter en vurdering af formålet med lov om Lønmodtagernes Garantifond..." og i Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 s. 205 "kommunen har mulighed for at skride ind over for sådanne forhold på ubebyggede arealer, der strider mod lovens formål."
I Østre Landsrets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 s. 815 nævnes "efter forarbejderne til § 4, stk. 11...", I Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 19995 s. 575 "efter § 26, stk. 3 og 4's ordlyd og forarbejder" og Østre Landsrets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1995 s. 399 "hverken efter formuleringen eller forarbejderne..."

I tilfældet med våbenloven, så fremgår det tydeligt af § 2, at det er forbudt uden tilladelse at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer.
Af § 3, stk. 2 fremgår det, at Justitsministeren kan fastsætte bekendtgørelser vedrørende opbevaringen af og rådigheden over de i § 1 nævnte genstande og stoffer, som er påkrævet af hensyn til sikkerheden.

Formålet med loven er her helt klart forbud mod besiddelse uden tilladelse, og opbevaring af hensyn til sikkerhed. Det er en objektiv formålsfortolkning.

Det vil stride imod lovens formål - opbevaringssikkerhed - hvis man ved omgåelse kunne adskille et våben i hoveddele og dermed slække på opbevaringskravene.

Endvidere vil man ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, sammenholdt med lovens § 1, stk. 1, nr. 1 nå frem til, at et skydevåben ikke behøver være samlet for at kunne opfattes som et skydevåben. Selv genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, er efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2. led et skydevåben.

En bil er stadig en bil, selvom man tager hjulene af og motoren ud. Et skydevåben er stadig et skydevåben, selvom det adskilles. Det er ordets leksikale betydning.

Jeg kan ikke se nogen uklarhed: enten har man våbendele, eller også har man et adskilt skydevåben.
Enten har man en usamlet IKEA-reol i flade pakker, eller også har man assortede skruer, finérplader og hyldeknægte.

Lovens § 1, stk. 1, nr. 2 omfatter ikke "de dele skydevåbnet består af", men derimod " dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben, og som er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler."

Vedr. § 1.1.1-3 Har man vel ved den seneste justering, forsøgt at bringe den danske våbenlov i overensstemmelse med FN og EU forordninger, hvor man i de nævnte stykker, præcisere at loven også omfatter dele til hoveproduktet.
I de efterfølgende §1,1,4-10 har man ingen præcisering, eller bevidst undladt at præcisere, af at komponenter til disse ting er omfattet af våbenloven.
Er det på grund af fornuft, eller simpel forglemmelse fra lovgivers side.

I fortolkning af disse stykker, er man da helt overladt til lykkehjulet . Jfr. tidligere hypotetisk spørgsmål.

En bil er et motorkøretøj,
Et hjul kan være en del af en bil.
Skal et hjul betragtes lovgivningsmæssigt som et motorkøretøj.
Har man samtlige reservedele, som enkeltdele, til en hel bil, har man så lovgivningsmæssigt et motorkøretøj

synes godt nok der er gået ordkløveri i debatten.

jeg mener her at man da bare skal bruge sin sunde fornuft, så er der mange ting der kan udelukkes inden man kommer for godt igang.

er man i tvivl så lås det inde "overkill" så er man sikker.

Nic skrev:synes godt nok der er gået ordkløveri i debatten.

jeg mener her at man da bare skal bruge sin sunde fornuft, så er der mange ting der kan udelukkes inden man kommer for godt igang.

Ordkløveri? Det synes jeg ikke.

Lige når det gælder våbenloven, så er valget mellem "sin sunde fornuft" og "vejledning af en erfaren jurist (Ssaaby)" ikke så svært for mig.

Konsekvenserne, hvis man begår noget ulovligt, kan jo være ganske omfattende.

Det kan godt være, at nogen synes det er ordkløveri, men det er nu skønnere at kløve ordene her i sikkerhed bag skærmen, fremfor at få dem læst og påskrevet af en dommer.

Jeg har f.eks. læst Ssaabys indlæg grundigt, og er kommet frem til at jeg må give mig. Jeg tror han har ret i, at et skydevåben er et skydevåben uanset om det er samlet eller adskilt. I konsekvens heraf må jeg så indrømme at man nok ikke kan komme uden om opbevaringskravet ved at adskille det.

Men jeg synes stadig at bekendtgørelsen som den er formuleret nu er en værre gang sjusk, og skulle jeg nogensinde blive sigtet for ulovlig opbevaring vil jeg i hvert fald påpege det punkt meget meget vedholdende under mit forsvar.

Lassescout skrev:Det kan godt være, at nogen synes det er ordkløveri, men det er nu skønnere at kløve ordene her i sikkerhed bag skærmen, fremfor at få dem læst og påskrevet af en dommer.

Jeg har f.eks. læst Ssaabys indlæg grundigt, og er kommet frem til at jeg må give mig. Jeg tror han har ret i, at et skydevåben er et skydevåben uanset om det er samlet eller adskilt. I konsekvens heraf må jeg så indrømme at man nok ikke kan komme uden om opbevaringskravet ved at adskille det.

Men jeg synes stadig at bekendtgørelsen som den er formuleret nu er en værre gang sjusk, og skulle jeg nogensinde blive sigtet for ulovlig opbevaring vil jeg i hvert fald påpege det punkt meget meget vedholdende under mit forsvar.

Betyder det så at du erkender, at samtlige dele uden undtagelse, af et adskilte skydevåben, skal opbevares under "skafor" krav, eller er det nok hvis over "halvdelen" er opbevaret under "skafor"????????????
Hver gang man pærre i denne lo*t, dukker der nye uafklarede spørgsmål op

Konsekvenserne, hvis man begår noget ulovligt, kan jo være ganske omfattende

netop derfor jeg siger er du i tvivl så lås det inde så er der ikke noget at komme efter

Nic skrev:

Konsekvenserne, hvis man begår noget ulovligt, kan jo være ganske omfattende

netop derfor jeg siger er du i tvivl så lås det inde så er der ikke noget at komme efter

Det er bare ikke altid muligt at låse alt inde, det er det selvfølgelig hvis man aldrig laver andet and at rengøre og rense våben, men jeg har det præsis som langenge, til tider arbejder man på dele af sine våben som vil lægge fremme i nogen tid.
Jeg har af princip aldrig alle stumper til et helt funktionsdygtig våben liggende fremme, visse hoveddele vil altid være låst inde (har alle mine våben i skafor Rød) men hvad hjælper det hvis betjenten der kommer forbi er af den emsige slags og har fortolket våben loven på den måde at alt skal være låst inde.
Det var et meget interessant indlæg Ssaaby har skrevet og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at det med at lovene er sådan lidt flydende og at det oftest er et fortolkningspørgsmål, faktisk er sat i system

Er det virkeligt så vanskeligt at udtrykke sig mere tydeligt i en lovtekst ??

Det er muligt at det er vanskeligt at lovgive for en større nation (vi er jo næste på størrelse med Chicago), men Retssikkerhed har i min verden ikke noget med fortolkning at gøre, for så bliver det retfærdighed efter hvilken Advokat man har råd til, nu vil jeg ikke gå off topic her og uddybe min mening om personer der der regulerer deres timepris alt efter hvor stort ens problem er