Nu skal vi dømmes for andres lovovertrædelser
: 4. dec 2013, 10:16
Den korte avis
Regeringen har fremsat et forslag, hvor fartbøderne skal pålægges bilejeren, ikke føreren af bilen. Umiddelbart kan det måske synes rimeligt, at bøden bliver sendt til bilejeren, hvis det ikke er muligt, at identificere føreren ud fra et foto. Det vil jo i mange tilfælde være ejeren, der også kører i bilen, eller han vil vide, hvem, der har kørt i bilen på det pågældende tidspunkt, og kan, i det tilfælde, kræve bøden refunderet af den faktiske lovovertræder. Men skal vi holde os til til det konkrete lovforslag, kan vi jo spørge, om en fartoverskridelse på 100% så også medfører at ejeren fradømmes kørekortet?
Men det handler om langt mere end færdselsbøder. Det er et groft brud på både retssikkerheden og retspraksis.
Det er et helt grundfæstet princip i dansk lovgivning, at det skal bevises, hvem der har begået en lovovertrædelse, før der kan dømmes. Hidtil har det været sådan, at selv om det kun var to forskellige personer, der kunne have begået en forbrydelse, kunne ingen af dem dømmes. Det er princippet om, at det er bedre at lade en skyldig gå fri, end at dømme en uskyldig.
Hvis lovforslaget vedtages, forsvinder det princip, og der vil være åbnet mulighed for at lave tilsvarende love på andre områder. Hvis f.eks. en skytte udlåner sit våben til en anden skytte, for at han kan bruge det i en konkurrence - naturligvis med behørig bæretilladelse udstedt af foreningen - og han der har lånt våbnet, så finder ud af at han vil benytte lejligheden til at begå et røveri på vej hjem, så er det ikke røveren, men ejeren af våbnet, der får 4-5 år i skyggen. Et tænkt eksempel, for heldigvis begår skytter ikke væbnet kriminalitet. Men det kunne jo også være en flok mindreårige unge, der begår kriminalitet. Skal vi så sende deres forældre i fængsel? Det er jo deres børn, og på grund af deres alder, kan de ikke selv straffes. (Ja, jeg ved godt, at Kjærsgård & Skårup gerne vil fremsætte det forslag, hvis man undtager etniske danskere, men det kan man ikke gøre (endnu).
Begrundelsen for Regeringens forslag angives til at være økonomisk. Sidste år var der 37.000 bøder, der ikke blev opkrævet, fordi billederne var for dårlige. Hvis vi sætter en gennemsnitsstørrelse på de bøder til 5.000 kr, hvilket nok er lidt højt, betyder det at forslaget, hvis det havde været gældende, ville have indbragt en merindtægt til S
taten i omegnen af 183 millioner. Ikke noget svimlende beløb i statsbudgettet, men der skal altså ikke mere til, før at Regeringen sælger ud af retssikkerheden.
Jeg har svært ved at tro, at det kun er økonomien, der ligger til grund for forslaget. Det synes mere sandsynligt, at det er et uudtalt ønske om, at udvide Statens beføjelser over for borgerne. Men vi er jo også nået dertil, at det er Bader-Meinhoff generationen, der nu er blevet så gamle, at det er den generation, der sidder på magten. Dengang var målet, at skabe så store spændinger og modsætninger mellem magthaverne og befolkningen, at det ville føre til et oprør. Det ser ud til, at Regeringen, gennem lovgivning, er ved at skabe den situation, som B-M ikke kunne opnå gennem terror.
Regeringen har fremsat et forslag, hvor fartbøderne skal pålægges bilejeren, ikke føreren af bilen. Umiddelbart kan det måske synes rimeligt, at bøden bliver sendt til bilejeren, hvis det ikke er muligt, at identificere føreren ud fra et foto. Det vil jo i mange tilfælde være ejeren, der også kører i bilen, eller han vil vide, hvem, der har kørt i bilen på det pågældende tidspunkt, og kan, i det tilfælde, kræve bøden refunderet af den faktiske lovovertræder. Men skal vi holde os til til det konkrete lovforslag, kan vi jo spørge, om en fartoverskridelse på 100% så også medfører at ejeren fradømmes kørekortet?
Men det handler om langt mere end færdselsbøder. Det er et groft brud på både retssikkerheden og retspraksis.
Det er et helt grundfæstet princip i dansk lovgivning, at det skal bevises, hvem der har begået en lovovertrædelse, før der kan dømmes. Hidtil har det været sådan, at selv om det kun var to forskellige personer, der kunne have begået en forbrydelse, kunne ingen af dem dømmes. Det er princippet om, at det er bedre at lade en skyldig gå fri, end at dømme en uskyldig.
Hvis lovforslaget vedtages, forsvinder det princip, og der vil være åbnet mulighed for at lave tilsvarende love på andre områder. Hvis f.eks. en skytte udlåner sit våben til en anden skytte, for at han kan bruge det i en konkurrence - naturligvis med behørig bæretilladelse udstedt af foreningen - og han der har lånt våbnet, så finder ud af at han vil benytte lejligheden til at begå et røveri på vej hjem, så er det ikke røveren, men ejeren af våbnet, der får 4-5 år i skyggen. Et tænkt eksempel, for heldigvis begår skytter ikke væbnet kriminalitet. Men det kunne jo også være en flok mindreårige unge, der begår kriminalitet. Skal vi så sende deres forældre i fængsel? Det er jo deres børn, og på grund af deres alder, kan de ikke selv straffes. (Ja, jeg ved godt, at Kjærsgård & Skårup gerne vil fremsætte det forslag, hvis man undtager etniske danskere, men det kan man ikke gøre (endnu).
Begrundelsen for Regeringens forslag angives til at være økonomisk. Sidste år var der 37.000 bøder, der ikke blev opkrævet, fordi billederne var for dårlige. Hvis vi sætter en gennemsnitsstørrelse på de bøder til 5.000 kr, hvilket nok er lidt højt, betyder det at forslaget, hvis det havde været gældende, ville have indbragt en merindtægt til S
taten i omegnen af 183 millioner. Ikke noget svimlende beløb i statsbudgettet, men der skal altså ikke mere til, før at Regeringen sælger ud af retssikkerheden.
Jeg har svært ved at tro, at det kun er økonomien, der ligger til grund for forslaget. Det synes mere sandsynligt, at det er et uudtalt ønske om, at udvide Statens beføjelser over for borgerne. Men vi er jo også nået dertil, at det er Bader-Meinhoff generationen, der nu er blevet så gamle, at det er den generation, der sidder på magten. Dengang var målet, at skabe så store spændinger og modsætninger mellem magthaverne og befolkningen, at det ville føre til et oprør. Det ser ud til, at Regeringen, gennem lovgivning, er ved at skabe den situation, som B-M ikke kunne opnå gennem terror.