Nordisk Våbenforum

God eftermiddag

Findes der en måde hvorpå kan kan lovliggøre WW2 våben som aldrig har været registreret? Politiet fortæller mig at jeg som forhandler godt må tage imod dem og skrive dem ind i min våbenbog men at jeg må forvente at Politiet henter dem for destruktion uden undtagelse.

Spørgsmålet er nu om der ikke er en måde at få dem lovliggjort. eks. via SKV eller andet. Betjenten sagde nej hvad siger det med småt i loven...

Busk skrev:God eftermiddag

Findes der en måde hvorpå kan kan lovliggøre WW2 våben som aldrig har været registreret? Politiet fortæller mig at jeg som forhandler godt må tage imod dem og skrive dem ind i min våbenbog men at jeg må forvente at Politiet henter dem for destruktion uden undtagelse.

Spørgsmålet er nu om der ikke er en måde at få dem lovliggjort. eks. via SKV eller andet. Betjenten sagde nej hvad siger det med småt i loven...

Den eneste sikre måde er (og ved ikke om dét er tilfældet)..... hvis våbnene er dukket op i et dødsbo. Der har de en helt særskilt sektion i lovgivningen, hvor der kan "dukke noget op" som ikke tidligere har været registreret.

I forbindelse med dødsfald har arvingerne jo 4 uger til at afgøre hvad der skal ske med våbnene, og det gælder faktisk også uregistrerede våben som afdøde ejede. Så længe de våben kan besiddes på jagttegn/riffeltilladelse, kan arvingerne overtage dem - eller sælge dem videre hvorpå "sælger" så står som "Boet efter XXXX YYYY XXXX".

Normalt er det de 4 uger der er gældende, men eftersom der sagtens kan findes noget i et hus når man er færdig med bodelingen, og efterfølgende går i gang med renoveringen af huset - så er der også lavet den udvidelse at der kan dispenseres fra de 4 uger.
Dette kan også være hvis arvingerne ikke kan mødes indenfor de 4 uger til selve bodelingen.



Det er dog sket før at visse politikredse har haft et våben inde til prøveskydning, for at bestemme om det har været brugt til noget snavs - men våbnet så efterfølgende er landet på tilladelse, da det var "clean"

Det er også sket før at der ikke skulle foretages prøveskydning, men våbnet stadig er endt på tilladelse.

Så det er en lidt kedelig indstilling de har.

HappyNanoq skrev:

Busk skrev:God eftermiddag

Findes der en måde hvorpå kan kan lovliggøre WW2 våben som aldrig har været registreret? Politiet fortæller mig at jeg som forhandler godt må tage imod dem og skrive dem ind i min våbenbog men at jeg må forvente at Politiet henter dem for destruktion uden undtagelse.

Spørgsmålet er nu om der ikke er en måde at få dem lovliggjort. eks. via SKV eller andet. Betjenten sagde nej hvad siger det med småt i loven...

Den eneste sikre måde er (og ved ikke om dét er tilfældet)..... hvis våbnene er dukket op i et dødsbo. Der har de en helt særskilt sektion i lovgivningen, hvor der kan "dukke noget op" som ikke tidligere har været registreret.

I forbindelse med dødsfald har arvingerne jo 4 uger til at afgøre hvad der skal ske med våbnene, og det gælder faktisk også uregistrerede våben som afdøde ejede. Så længe de våben kan besiddes på jagttegn/riffeltilladelse, kan arvingerne overtage dem - eller sælge dem videre hvorpå "sælger" så står som "Boet efter XXXX YYYY XXXX".

Normalt er det de 4 uger der er gældende, men eftersom der sagtens kan findes noget i et hus når man er færdig med bodelingen, og efterfølgende går i gang med renoveringen af huset - så er der også lavet den udvidelse at der kan dispenseres fra de 4 uger.
Dette kan også være hvis arvingerne ikke kan mødes indenfor de 4 uger til selve bodelingen.



Det er dog sket før at visse politikredse har haft et våben inde til prøveskydning, for at bestemme om det har været brugt til noget snavs - men våbnet så efterfølgende er landet på tilladelse, da det var "clean"

Det er også sket før at der ikke skulle foretages prøveskydning, men våbnet stadig er endt på tilladelse.

Så det er en lidt kedelig indstilling de har.

Hmm, det er nu ikke helt korrekt, det der står i våbenbekendtgørelsens § 44 er: "Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden SÆRSKILT tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse."

Altså med ordet "særskilt" underforstået at våbnene allerede ER er registrerede, hvilket jo også tydeliggøres ved at konkursboer nævnes i samme paragraf. Som udgangspunkt stammer alle uregistrerede, registreringspligtige våben fra en ulovlig handling, minimum ulovlig våbenbesiddelse fra ejer/tidligere ejers side. Genstande, der stammer fra en ulovlig handling skal naturligvis omgående afleveres til politiet, ellers er man jo selv medskyldig.

At man så i nogle politikredse vælger at lovliggøre våben efter ansøgning fra en arving med en god forklaring er en anden sag, men det er ikke en menneskeret man har.
Hensigten med paragraffen er, at arvingerne ikke som det allerførste skal tænke på, at nu er de i ulovlig besiddelse af afdødes registrerede riffel, men at man har 4 uger til at få det bragt i orden.

Hvad med SKV ansøgning. Eller salg til udlandet osv.. At skrotte fine samlervåben er da sørgeligt

Kan man egentlig søge våben i evt. Våben registre feks. Politiets eller SKV.

Der er en masse der famler lidt i blinde her, lader det til... :)

Langt de fleste betjente har åbenbart den opfattelse, at et "skunkvåben" bare pr. definition skal destrueres. Det er nok sådan man normalvis gør, men det er IKKE det der står i loven. ;)

Den relevante paragraf skal findes i "Cirkulære om våben og ammunition" - populært kaldet "våbencirkulæret".

Våben fra besættelsestiden
§ 15. Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et våben, der må formodes at hidrøre fra besættelsestiden, skal ansøgeren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbnet. Må det formodes, at våbnet er undergivet statens ejendomsret, skal sagen forelægges for Justitsministeriet.

Altså. Man skal dokumentere sin "adkomst til våbnet" - altså hvordan man har fået fat i det. Her vil et dødsbo nok være det mest "spiselige" scenarie, men det kan ikke afvises at mange andre scenarier er gode nok.
Dernæst skal man fortælle politiet at man har fået det her våben i hænderne, og at man ønsker sagen forelagt for justitsministeriet jvf. §15 i våbencirkulæret.

Jeg aner så ikke hvad præcedens er fra JM's side, men jeg kunne forestille mig at såfremt våbnet ikke var af særlig historisk karaktér for Danmark, og derfor burde høre til på et museum, og såfremt våbnet iøvrigt opfylder længde- og kaliberkrav til lovlig registrering, så vil JM velsagtens ikke have noget imod at det bliver registreret...?

... Jeg tror bare ikke der er særligt mange der ved at man skal komme med våbencirkulærets §15 i hånden og bede om at få det forelagt...

Cirkulærets fulde ordlyd kan iøvrigt findes her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=158802

Siggy skrev: Hmm, det er nu ikke helt korrekt, det der står i våbenbekendtgørelsens § 44 er: "Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden SÆRSKILT tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse."

Altså med ordet "særskilt" underforstået at våbnene allerede ER er registrerede, hvilket jo også tydeliggøres ved at konkursboer nævnes i samme paragraf. Som udgangspunkt stammer alle uregistrerede, registreringspligtige våben fra en ulovlig handling, minimum ulovlig våbenbesiddelse fra ejer/tidligere ejers side. Genstande, der stammer fra en ulovlig handling skal naturligvis omgående afleveres til politiet, ellers er man jo selv medskyldig.

At man så i nogle politikredse vælger at lovliggøre våben efter ansøgning fra en arving med en god forklaring er en anden sag, men det er ikke en menneskeret man har.
Hensigten med paragraffen er, at arvingerne ikke som det allerførste skal tænke på, at nu er de i ulovlig besiddelse af afdødes registrerede riffel, men at man har 4 uger til at få det bragt i orden.

Det kan godt se ud til at jeg har fået den vendt en smule rundt og måske bare set det administreret fra en løsere fortolkning hvor jeg har boet - men har bare set den brugt til at lovliggøre uregistrerede våben med. Omend et par af våbnene godt nok var fra før kravet om tilladelse og dermed undtaget fra tilladelse.

Samt har set der tolkes også i dødsboer (ejendomme der forbliver i familien) - samt handel af ejendomme... når der findes våben i et hus.
Ved dødsboer falder de ind under lovgivningen og kan indgå i boet - hvorimod de ved handel pludselig er "skunkvåben" der skal konfiskeres/destrueres

Vil lige tillade mig at rydde op i denne tråds lommejuristeri. HappyNanoq er iøvrigt den, der giver det mest korrekte svar. Nu er der flere i denne tråd, der har handlertilladelse - undrer mig, at I ikke har bedre styr på reglerne.

Anyways...

I forhold til våbenbekendtgørelsens §44, så referer SÆRSKILT ikke til andre eksisterende tilladelser. SÆRSKILT referer til våbenbekendtgørelsens § 44, som er det lovgrundlag hvorpå arvinger mv lovligt kan besidde våben, der indgår i boet. Ergo behøver arvinger IKKE en særskilt tilladelse til at besidde disse våben - det må de efter våbenbekendtgørelsens § 44!

Våbenbekendtgørelsens § 44 sondrer ikke mellem registrerede eller ikke-registrerede våben. Der kan dermed søges tilladelse eller lovligt salg ift. disse våben - inkl såkaldte "skunkvåben".

Arvinger bliver ej heller "medskyldige" - de kan i sagens natur ikke være medskyldige i en forseelse, der ligger forud for den "skyldiges" død, når de først får kundskab til den efterfølgende. Uagtet så medfører kundskab ikke skyld. Selv hvis de havde kundskab, ville de ikke kunne straffes for det, da man ikke i Danmark, som hovedregel, kan tilpligtes at afgive belastende vidnesbyrd vedr nærtstående.

I forhold til våbencirkulærets § 15, så er det ikke arvinger/ansøger der på eget initiativ overfor politiet skal opfordre til at få sagen forelagt for justitsministeriet. Det er derimod politiet, der i givet fald, efter vurdering, forelægger sagen. Hvis politiet ikke har denne "formodning om statens ejendomsret", så skal de ikke foretage sig noget - og salg/tilladelse kan gennemføres under hensyntagen til iøvrigt gældende regler, bl.a. Våbenbekendtgørelsens § 44 mv.
Når det så er sagt, så bliver våbencirkulærets § 15 sjældent brugt - oftest af nogle få emsige sheriffer. Pr definition så tilhører alle nedkastningsvåben, efterladte våben fra tyskerne mv, den danske stat. Men svært at efterprøve fra JM's side hvorfra et givet våben hidrører - derfor ses det oftest, at såfremt våbenet ikke er eftersøgt i systemet, så udstedes tilladelse. Med tanke på f.eks. hvor mange Mauser K98 mv der er registreret, så siger det lidt om hvor sjældent/svær denne paragraf er at praksisere i praksis. Den skal i realiteten nok ses mest som et historisk levn i vores våbenlovgivning.

@ Busk:

Kort og godt: Hvis et skunkvåben hidrører fra et dødsbo, kan de indskrives i våbenbogen med angivelse af boet som sælger, dvs "Boet efter xxxxxxxxx yyyyyy-zzzz".

Tror ski Kruffe er fåreavler eller sådan.

For nu er den ged vist glatbarberet

Og naturligvis ment på allervenligste måde.

Kruffe skrev:@ Busk:

Kort og godt: Hvis et skunkvåben hidrører fra et dødsbo, kan de indskrives i våbenbogen med angivelse af boet som sælger, dvs "Boet efter xxxxxxxxx yyyyyy-zzzz".

Jeg vil meget nødigt være påståelig... Men...

Jeg har selv 2 konkrete erfaringer med lige præcis dét.

Erfaring nummer 1:
En kammerats farfar afgår ved døden, og der findes i en bankboks en lille pistol der stammer fra WWII. Kammeraten ringer til mig, fordi jeg netop har forhandler-tilladelse. Jeg afhenter våbnet, og placerer det i min boks.
Dagen efter ringer jeg til politiet for at gøre opmærksom på det, og bliver af en betjent ved våbenkontoret i København truet med både bøder, fængselsstraffe og hvad der er værre, hvis jeg ikke ØJEBLIKKELIGT afleverer våbnet til dem - for jeg har gjort en formastelig forbryderisk udåd ved at overtage et uregistreret og ulovligt(!) våben fra det dødsbo. Jeg får samtidigt at vide at våbnet øjeblikkeligt vil blive sendt til destruktion så snart jeg afleverer det.
Jeg spørger ind til mulighederne for at jeg kan skrive det i bogen og eventuelt sælge det i tyskland, og får igen formanet, at jeg bevæger mig på grænsen til at få min tilladelse inddraget (i bedste fald), eller ryge et år i spjældet for ulovlig våbenbesiddelse.
Våbnet bliver afleveret, jeg får en kvittering, og jeg bliver (allernådigst) friholdt for bøvlet ved en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.
Jeg vil tro våbnet forlængst er savet over nu.

Erfaring nummer 2:
En anden kammerats bedstefar afgår ved døden. På loftet findes et par skydere fra WWII. Kammeraten ringer til mig for at forhøre sig, og jeg ringer så (klog af skade) ikke til København, men til det våbenkontor hvor "fundet" hører "hjemme".
Her har jeg en rigtigt god og lang samtale med betjenten, og jeg lægger alle kortene på bordet...
Betjentens svar er, at han synes at min kammerat skal vente(!) indtil næste "frit lejde"-aktion, for der har han en større chance for at få det registreret. Jeg får direkte at vide, at hvis det bliver meldt fundet, så bliver det savet over, og det er efter betjentens udsagn "Fuldstændigt fjollet, og han kan godt forstå hvis folk ikke afleverer deres gamle skydere..."

Disse to helt konkrete og personlige erfaringer gør, at jeg har meget svært ved når der bliver antydet at jeg ikke har styr på reglerne.
Jeg har - om nogen - forsøgt at gøre det rigtige og spørge ind til reglerne, men der bliver tolket og handlet MEGET forskelligt på tværs af kredsene, og der er ingen som rent faktisk kan komme med et klart og begrundet svar.

Hvis reglerne er som Kruffe beskriver (hvilket ville være fantastisk!), så vil jeg bare gerne se noget på skrift, som jeg kan holde våbenkontoret op på.
Hvis ikke - så er jeg nødt til at forholde mig til de to oplevelser jeg selv har haft...

Hvis jeg skulle være så uheldig at skulle aflevere et våben fra et dødsbo, f.eks. en 98 eller en P 08.

Så ville jeg strippe den for alle lovlige stumper, der er altid brug for reservedele, så man kan da måske få lidt ud af det, om ikke andet så glæde en som lige mangler en stump.

En betjent er nødvendigvis ikke super jurist. Næste gang hvor de vil inddrage et våben, du har erhvervet lovligt fra et dødsbo, forlang henvisning til relevant lovhjemmel skriftligt og gør opmærksom på at du efterfølgende vil påklage denne afgørelse til Rigspolitiet. Under en evt klagesag vil politiet sikkert forlange våbenet deponeret - så sørg for at få en skriftlig kvittering, samt at våbenet er tydeligt markeret, således det ikke bliver destrueret ved en "fejl"... det er ført set.

Rent praktisk så kender jeg flere større handlere, som har købt dødsbovåben i årevis - uden problemer iøvrigt. Det burde ej heller give problemer, når blot gældende lovgivning på dette område er overholdt.

Kruffe skrev:En standard betjent har måske en 10-klasse + en politiuddannelse. Ikke et ondt ord om vores betjente - men det gør dem nødvendigvis ikke til super jurister. Næste gang hvor de vil inddrage et våben, du har erhvervet lovligt fra et dødsbo, forlang henvisning til relevant lovhjemmel skriftligt og gør opmærksom på at du efterfølgende vil påklage denne afgørelse til Rigspolitiet. Under en evt klagesag vil politiet sikkert forlange våbenet deponeret - så sørg for at få en skriftlig kvittering, samt at våbenet er tydeligt markeret, således det ikke bliver destrueret ved en "fejl"... det er ført set.

Rent praktisk så kender jeg flere større handlere, som har købt dødsbovåben i årevis - uden problemer iøvrigt. Det burde ej heller give problemer, når blot gældende lovgivning på dette område er overholdt.

Hjemlen er våbenlovens § 2 stk. 1 sammenholdt med § 2 stk. 2, så jeg kan ikke rigtigt se hvorledes man "lovligt kan erhverve uregistrerede våben" under henvisning til noget der fremgår af våbenbekendtgørelsens § 44 der tydeligvis omhandler lovlige våben(registrerede eller ej, det er jo trods alt ikke alle våben der skal være registrerede for at de lovligt kan besiddes).

At man så i enkelte politikredse tilsyneladende acceptere at lade arvninger overtage og få registreret våbnene er for mig at se ganske ok, men jeg vil kraftigt advare imod at tro, at det er et retskrav man har, ligesom jeg synes det lyder bekymrende at "flere større handlere" håndtere dødsbovåben problemfrit, underforstået at der er tale om uregistrerede våben.

Det kan vi så blive enige om at være uenige om...

Våbenlovens § 2, stk 2, sidste pkt, præciserer iøvrigt specifikt at "JM fastsætter nærmere bestemmelser herom". Dvs den nærmere regelfasættelse bliver fastsat i våbenbekendtgørelsen - og det er netop det JM har gjort.

Jeg tror nu også - uden at være specialist - at de våben der "uden problemer" købes fra dødsboer, der er tale om lovligt registrerede jagtvåben, og/eller haglskydere fra før de blev registreringspligtige. Der er aldrig problemer med de gamle haglskydere. De ryger direkte i bogen uden bøvl.
Det er "kun" riflede våben de står på bagbenene over.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Kruffe skrev:
Rent praktisk så kender jeg flere større handlere, som har købt dødsbovåben i årevis - uden problemer iøvrigt. Det burde ej heller give problemer, når blot gældende lovgivning på dette område er overholdt.

Prøv at ringe til feks. Bisgaard & Nielsen og hør om de vil købe et sådan våben. De vil ikke røre det med en ildtang efter opstramningen af våbenloven... Jeg tror det er et overstået kapitel det du nævner der, men jeg håber da jeg tager fejl, for sikke et stort markedet af billige våben der pludselig ville åbne sig for en ny forhandler som mig

Er der nogen der kan komme med en slut konklusion på dette indlæg. Det ville glæde mange læsere fremover.

Busk skrev:Er der nogen der kan komme med en slut konklusion på dette indlæg. Det ville glæde mange læsere fremover.

Jeg synes konklusionen må være, qua de tilbagemeldinger der er kommet fra div. våbenhandlere og personer med erfaring på området, at reglerne tolkes som beskrevet i mit indlæg af 280714 kl. 20:32, et ulovligt våben kan aldrig blive lovligt, blot fordi den tidligere ejer dør eller et firma går konkurs, hvilket jo som kendt også er nævnt i vbk § 44.

Kontakt Rigspolitiet, Center for almen jura.

Bed om en skriftlig redegørelse ift. ikke-registrerede dødsbovåben i relation til våbenbekendtgørelsens § 44.

Kruffe skrev:Kontakt Rigspolitiet, Center for almen jura.

Bed om en skriftlig redegørelse ift. ikke-registrerede dødsbovåben i relation til våbenbekendtgørelsens § 44.

Ja det vil være rigtig fint - det kunne samtidig medføre at det overfor politiet præciseres at ansøgning om tilladelse til et "skunkvåben" skal nægtes og våbnet destrueres....

Sådan er det trods alt ikke i dag, der kan man, som også tidligere skrevet, få registreret et våben hvis man har en god forklaring.

Et eller andet sted kan vi godt diskutere dette, men skal vi have CAJ til at komme med en udmelding, er jeg bange for at det kan få en afledt effekt vi ikke ønsker, trods alt.

Her når våbenkontorerne bliver samlet 1/10, så kunne jeg såmænd godt finde på at tage et møde med dem i Tåstrup og snakke det igennem. Om ikke andet, så for at vide hvordan jeg skal forholde mig.
For det er min opfattelse at ingen rigtigt har lyst til at gøre noget eller tage nogen beslutninger så tæt på at hele posen skal rystes. Jeg kan i hvert fald ikke få nogen svar ud af de våbenfolk jeg snakker med normalt. :)

et ulovligt våben kan aldrig blive lovligt

Siggy, du lader til at have en vis juridisk indsigt. Derfor undrer det mig, at du kan bruge et udtryk som et "ulovligt våben", det må da vist være en smutter. Våbnet besmittes jo ikke af sin ejers eventuelle lovovertrædelser, og bærer heller ingen skyld. Man kan derfor ikke skelne mellem lovlige og ulovlige våben, men man kan godt skelne mellem lovlig og ulovlig våbenbesiddelse.

Når ejeren dør, eksisterer der ingen gyldig våbentilladelse, uanset om der tidligere har været én eller ej, for ejeren kan jo ikke længere bære ansvar for våbnets opbevaring og anvendelse. Det er efter min mening det forhold lovens vise fædre har forholdt sig til med våbenbekendtgørelsens § 44. Da min bror og jeg arvede min fars våben blev vi ikke bedt om at dokumentere hans lovlige besiddelse af dem, og det var i to forskellige politikredse. Vi skrev bare "Boet efter NN" i vore ansøgninger om hhv. våbentilladelse og udførselstilladelse (jeg boede i Grønland). Der var våben på både blå jagttilladelse, SKV og uregistrerede haglvåben.

Jeg har aldrig hørt om, at våbenbutikker skal forlange at se de gamle tilladelser når de tager våben ind fra et dødsbo, men butikkerne må selvfølgelig selv om hvordan de vil handle med dødsboer, så det står dem da frit for at gøre det eller lade være.

Ligesom med våbenkontorerne, lader det til at de handlende laver egne regler, og det er måske meget fornuftigt at lade den ligge der indtil videre

Lassescout skrev:Jeg har aldrig hørt om, at våbenbutikker skal forlange at se de gamle tilladelser når de tager våben ind fra et dødsbo, men butikkerne må selvfølgelig selv om hvordan de vil handle med dødsboer, så det står dem da frit for at gøre det eller lade være.

I min tilladelse står der specifikt at jeg KUN må overtage riflede våben når den originale tilladelse afleveres til mig sammen med skyderen. Denne originale tilladelse skal jeg derefter afmelde hos Politiet.
Haglvåben må jeg overtage uden yderligere papirarbejde, og der er aldrig problemer med at få dem registreret.

Jeg handler gerne med alle der har et godt tilbud - og jeg gør mit bedste for ikke at selv-stramme reglerne. Men visse ting står meget direkte i min tilladelse, og er altså ikke til fortolkning... ;)

Det er da sjovt. På alle mine riffeltilladelser står, at jeg skal aflevere dem til politiet hvis jeg afhænder våbnet. Der står ikke at jeg skal aflevere dem til køberen. Jeg går ud fra, det er mig der kommer i fedtefadet hvis våbentilladelsen mangler, så der er et eller endet der ikke rimer mellem din og mine tilladelser.