Side 1 af 1

Opbevaring udenfor bopæl?

: 18. okt 2014, 19:52
af kkjacc
Mit våbenskab hjemme er ved at være fyldt godt op, så jeg fik den tanke, at jeg måske kunne opbevare et haglgevær eller to i det godkendte våbenskab på den gård, hvor jeg har jagten. Jeg har studeret våbenloven, men kan ikke rigtig finde noget svar under paragrafferne om opbevaring. Er det lovligt?

Hvis det ikke er lovligt, vil det så kunne gøre en forskel, hvis jeg tog forskæftet eller en anden vital del med med hjem?

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 09:23
af Lassescout
Du kan godt opbevare skydevåben på en anden adresse end din bopæl. I ansøgningsblanketten til jagtrifler er der endda et felt til oplysning om denne anden adresse hvis det er aktuelt. Et tilsvarende felt findes ikke i anmeldelsesskemaet for erhvervelse af haglgeværer, mender er ingen grund til at antage at der gælder andre regler for haglgeværer, da det ikke fremgår af våbenlov eller -bekendtgørelse.

Men du kan i første omgang ikke bruge det skab der står på gården i forvejen, for dine våben skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Så hvis du vil beholde ejendomretten over våbnene, må du opstille dit eget våbenskab på gården.

Der er dog en anden måde, som kan bruges hvis du har et godt forhold til indehaveren af det våbenskab der står der i forvejen: du overdrager simpelthen de aktuelle våben til ham. Så kan han have dem stående fuldt lovligt i sit våbenskab. Når du kommer på jagt skal han låse skabet op, og så kan du jo få våbnet tilbage for en dags tid. Du behøver ikke meddele politiet at det nu er dit våben, for det skal bare gøres indenfor en uge, og længe inden ugen er gået har gårdejeren jo fået våbnet tilbage igen.

Tager du haglgeværerne med hjem i dit eget skab i mere end en uge, skal du huske at meddele politiet at du nu igen er ejeren. Blanketten er her: https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0BF2 ... 7_1014.pdf

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 09:43
af kkjacc
Tak for svaret. Det er kun mig, der har nøgler til skabet, så jeg kan forstå på svaret, at der ikke er problemer med opbevaringen. Men skal det anmeldes til politiet hvis der kun er tale om et haglgevær?

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 10:03
af Lassescout
Jeg kan ikke se nogen steder at det skulle være nødvendigt. Hvis det var tilfældet ville de vel have lavet muligheden i anmeldelsesskemaet for erhvervelse, ligesom ved riflerne. Der har lige været en gennemgribende revision af skemaerne, så jeg går ud fra, at det ville være taget med hvis det var nødvendigt.
EDIT: Dette er forkert, se rettelse længere nede.

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 10:13
af Senserazer
Er opbevaringsadresse fjernet på de nye blanketter?
På de gamle var der jo mulighed for at skrive en anden opbevaringsadresse.

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 12:17
af Lassescout
Senserazer skrev:Er opbevaringsadresse fjernet på de nye blanketter?
På de gamle var der jo mulighed for at skrive en anden opbevaringsadresse.
Det var vist kun på ansøgningen om våbentilladelse, som typisk bruges ved køb af jagtriffel. Ikke på anmeldelsesblanketten til haglgeværer. Sådan er det endnu.

Her er den nye ansøgningsblanket om riffeltilladelse, hvor man har bevaret feltet med anden opbevaringsadresse : https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/0C9D ... 1_1014.pdf

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 14:58
af Senserazer
Ved anmeldelse af haglgevær kan man på blanketten anføre en anden opbevaringsadresse end éns egen. Sådan var det i hvert fald på de "gamle", så det skal være ændret på de nye ellers!
Jeg ved det fordi jeg på begge mine anmeldelser har angivet anden opbevaringsadresse :razz:

Edit: På den blanket jeg via googling finder på Politiets hjemmeside, er der stadig et felt til anden opbevaringsadresse! :thumbup:

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 17:02
af Lassescout
Fuck, du har ret. Det havde jeg overset :oops: :oops: :oops: .

Nå, men så er det jo nemt, så anmelder man bare sit gevær igen med sig selv som ejer og den nye adresse som opbevaringsadresse.

Re: Opbevaring udenfor bopæl?

: 19. okt 2014, 18:01
af Kruffe
Hvad med SKV våben? Jeg kan ikke finde et felt på SKV2-blanketten, såfremt man vil opbevare sine våben på anden adresse end folkeregisteradressen?