Side 1 af 1

transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 18:51
af Freezion
jeg står i den situation at jeg skal tilbage til min lejlighed efter at have været på skole i et par måneder.
desværre så skal den jeg kørte med herop på kursus den weekend, og har ikke jagttegn, så han kan ikke have det med i sin bil, så derfor skal jeg have det med via den offentlige transport.

jeg er rimelig bekymret for det da en af mine kollegaer fik en repremande og næsten blev smidt af et tog fordi hun transporterede en motorsav (som de af en eller anden grund mente var et farligt våben til brug ved massemord)

men hvad er reglerne egentlig omkring transport af våben i offentlig transport (primært tog), og er der nogen som har erfaringer med det (jeg skal igennem/skifte på hovedbanegården)?

der er tale om et kal. 12/70 haglgevær og en ammobox. boksen kan gemmes i tasken, men det kan geværet ikke.

tak på forhånd for jeres svar!

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 19:04
af Boerge
Mig bekendt siger lovgivningen blot, at våbnet skal være emballeret - om DSB så har nogle bestemmelser omkring det, ved jeg ikke!!
Men deler du det i to - løb og skæfte, så er det nu ret nemt at emballere det helt anonymt i en aflang kasse eller lignende!!

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 19:09
af LapuaMagnum
Kender du en der har en guitarkuffert, kan du måske låne den.

Det er lovligt at transportere sin bøsse med offentligt transport men man skal selvfølgelig sløre/emballere det så folk ikke bliver urolige og panikker :biggrin:

mvh

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 19:11
af Senserazer
Tjaeh så længe det er i lukket foderal burde det jo være ok, men jeg forstår bekymringen.
Jeg ville, som nævnt ovenfor, adskille den i sine tre hoveddele og fragte den sådan, så har man ikke den lange "våbenform".

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 19:30
af DeVille
Jeg skrev på et tidspunkt til DSB og spurgte. De svarede at det må man gerne, såfremt det er tildækket (foderal, eller evt. adskilt og i en sportstaske eller lign.) Jeg tager selv bussen hver gang jeg skal på skydebanen. Jeg har riffel i foderal, og den er dermed ikke ligefrem kamoufleret, men jeg er endnu ikke rendt ind i problemer.

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 19:50
af LapuaMagnum
PeterLH skrev:Jeg skrev på et tidspunkt til DSB og spurgte. De svarede at det må man gerne, såfremt det er tildækket (foderal, eller evt. adskilt og i en sportstaske eller lign.) Jeg tager selv bussen hver gang jeg skal på skydebanen. Jeg har riffel i foderal, og den er dermed ikke ligefrem kamoufleret, men jeg er endnu ikke rendt ind i problemer.
Det tror da fanden når du er bevæbnet :rolf:

mvh

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 20:20
af Kalthoff
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv
§ 9. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 16, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=158805

Så er våbnet afladt, i et etui, under konstant tilsyn under hele rejsen og du er på vej mellem opbevarings og anvendelsessted etc., så overholder du loven.

At hysteriske personer så kan blive opskræmt er korrekt, og noget man bør tage højde for.

Alm. knækløbs halggeværerer kan jo transporteres adskilt og kan så være i en taske der kun er en smule længere end piberne. Det giver mange muligheder for et diskret "etui".

Print den bekendtgørelse jeg linker til, marker hele paragraf 9 og medbring den på rejsen til forevisning, hvis der er eller anden der skaber sig.

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 21:15
af DeVille
LapuaMagnum skrev:
PeterLH skrev:Jeg skrev på et tidspunkt til DSB og spurgte. De svarede at det må man gerne, såfremt det er tildækket (foderal, eller evt. adskilt og i en sportstaske eller lign.) Jeg tager selv bussen hver gang jeg skal på skydebanen. Jeg har riffel i foderal, og den er dermed ikke ligefrem kamoufleret, men jeg er endnu ikke rendt ind i problemer.
Det tror da fanden når du er bevæbnet :rolf:
Når nogen spørger, plejer jeg at sige at det et fiskestænger. Jeg har også engang kørt med samme buschauffør både frem og tilbage fra skydebanen. På vej tilbage spurgte han om jeg fangede noget, det måtte jeg jo så sige nej til. :oops:

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 26. okt 2014, 23:38
af K.M.
Det har aldrig været et problem for mig at have mine rifler med i toget, og de har altid været enten i riffelkuffert eller blødt foderal, så der har ikke skullet meget fantasi til at gætte hvad det var. Da jeg var værnepligtig var det hver weekend jeg havde dem med frem og tilbage, nu er det noget sjældnere at jeg kører med tog, men det sker da, og der har aldrig været problemer. Så det tror jeg ikke du skal være så nervøs for :-)

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 27. okt 2014, 08:40
af Elbæk
Jeg har flere gange transporteret våben (i foderal), til fods, gennem både Horsens og Aarhus - og kun én gang har jeg oplevet en regulær reaktion på det; en politibil (ikke underligt, da jeg befandt mig et par kilometer fra Horsens politistation) som kørte op på siden af mig og satte farten ned, men da jeg hilste venligt på dem - og de kunne se jeg var iført jagttøj - så hilste de blot tilbage og kørte videre.

Jeg har for vane altid at være iført "jagttøj" (olivengrøn/realtree) når jeg transporterer mine våben i off. transport/det off. rum. Majoriteten af folk vil genkende mig som jæger - og ikke studse videre over hvorfor jeg har et våben med. Et par gange har jeg endda oplevet at det har givet anledning til en god snak om jagt (åbenbart altid noget med en ældre onkel eller en bedstefar) i toget.

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 27. okt 2014, 09:30
af Bofhenator
Elbæk skrev:Jeg har flere gange transporteret våben (i foderal), til fods, gennem både Horsens og Aarhus - og kun én gang har jeg oplevet en regulær reaktion på det; en politibil (ikke underligt, da jeg befandt mig et par kilometer fra Horsens politistation) som kørte op på siden af mig og satte farten ned, men da jeg hilste venligt på dem - og de kunne se jeg var iført jagttøj - så hilste de blot tilbage og kørte videre.

Jeg har for vane altid at være iført "jagttøj" (olivengrøn/realtree) når jeg transporterer mine våben i off. transport/det off. rum. Majoriteten af folk vil genkende mig som jæger - og ikke studse videre over hvorfor jeg har et våben med. Et par gange har jeg endda oplevet at det har givet anledning til en god snak om jagt (åbenbart altid noget med en ældre onkel eller en bedstefar) i toget.
Jeg har oplevet en enkelt gang i s-toget hvor min taske tydeligt indikerede hvad jeg havde med at en kontrollør gjorde knuder, han fremturede med at det måtte man ikke. Jeg beklagede og fortalte ham jeg var rigtig ærgelig over hans kollegaer havde givet mig forkerte oplysninger og jeg naturligvis ville stå af på næste station, ringe op til hans kollegaer og fortælle de tog fejl, jeg bad om hans navn så de lige internt efterfølgende kunne få styr på deres procedurer og han lige kunne forklare resten af biksen hvordan reglerne var. Så gik det i sig selv.

Re: transport af våben i offentlig transport?

: 27. okt 2014, 11:08
af Tonnytot
Alm. knækløbs halggeværerer kan jo transporteres adskilt og kan så være i en taske der kun er en smule længere end piberne. Det giver mange muligheder for et diskret "etui".
Præcis.
Et adskilt O/U eller S/S fylder faktisk ikke en skid.
Det kan være i mange sportstasker.

Det samme, hvis man tager løbet af en pumper/halvautomat.