Nordisk Våbenforum

Min bedstemor døde desværre her i julen. Min bedstefar døde for mange år siden. I min bedstemors dødsbo ligger min bedstefars gamle uindregistrerede Anschütz cal. 22 LR. Det er en god riffel, med en del affektionsværdi, så jeg ville egentligt gerne have den inregistreret til jagt i mit navn. Er det overhovedet muligt ?
Mvh.
HB

Prøv at søge på skunkvåben her i forummet der er mange indlæg, men en jæger jeg kender i jyskeland har lige fået en 22 registeret da hans far havde den før 68, men af erfaring er ACØ lidt sværere at tale med, det er et spørgsmål om dokumentation/historie og man formulerer sig rigtig og har jagttegn.

Så find ud af hvor gammel den er efter nummeret og dokumenter det med henvisning til at han har købt den samme år.

Good luck :krydsser:

Vis vedkommende har jagt/riffel tegn er det vel ik noget problem...?

Ølgaard skrev:Prøv at søge på skunkvåben her i forummet der er mange indlæg, men en jæger jeg kender i jyskeland har lige fået en 22 registeret da hans far havde den før 68, men af erfaring er ACØ lidt sværere at tale med, det er et spørgsmål om dokumentation/historie og man formulerer sig rigtig og har jagttegn.

Så find ud af hvor gammel den er efter nummeret og dokumenter det med henvisning til at han har købt den samme år.

Good luck :krydsser:

Tak for svar, var det i '68, man begyndte at indregistrere salonrifler ?

dksith skrev:Vis vedkommende har jagt/riffel tegn er det vel ik noget problem...?

Jeg har self. jattegn og det havde min bedstefar også...

Fandt dette i en anden tråd, så det skulle kunne lade sig gøre....

§ 44. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politidirektøren indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 3, eller ske afhændelse.
Stk. 3. Politidirektøren kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.
Stk. 4. Politidirektøren kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Til en start kan du jo indsende en almindelig ansøgning på den og som sælger anføre: Boet efter XXXXXX

Og så evt kontakte ACØ telefonisk eller på mail og fortælle dem, at det har du gjort, om riflen er registreret eller ej kan du jo ikke vide, kan være tilladelsen er røget med til vask for et par år siden, hvem ved.

Den er fundet i dødsboet, og du har som arving ret til at søge tilladelse til den, eller afhænde den (ad lovlige kanaler).
(Der er en tidsfrist, men det burde være ok)

Hold fast på det!

At din bedstemor har haft den liggende uden tilladelse, er hendes problem, og de graver hende næppe op og skælder hende ud?

Våben og ammunition mv. i dødsboer og konkursboer

§ 44. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politidirektøren indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 3, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Politidirektøren kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4. Politidirektøren kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Refraktorius skrev:Den er fundet i dødsboet, og du har som arving ret til at søge tilladelse til den, eller afhænde den (ad lovlige kanaler).
(Der er en tidsfrist, men det burde være ok)

Hold fast på det!

At din bedstemor har haft den liggende uden tilladelse, er hendes problem, og de graver hende næppe op og skælder hende ud?

Våben og ammunition mv. i dødsboer og konkursboer

§ 44. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politidirektøren indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 3, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Politidirektøren kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4. Politidirektøren kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Jeps, MEN der er dog det lille problem at jeg faktisk ikke er arving, hvis man ser det sort på hvidt..... jeg er jo bare barnebarn....

Det er sådan set lige meget om du er arving eller ej! Du køber den af et dødsbo!!

Boerge skrev:Det er sådan set lige meget om du er arving eller ej! Du køber den af et dødsbo!!

Jeps :-)
Og arvingerne (din bedstemors børn, har så 4 uger til at få det afklaret med dig.
Ingen ko på isen :-)

Langenge skrev:

Boerge skrev:Det er sådan set lige meget om du er arving eller ej! Du køber den af et dødsbo!!

Jeps :-)
Og arvingerne (din bedstemors børn, har så 4 uger til at få det afklaret med dig.
Ingen ko på isen :-)

OK, tak for svarene.
Mvh.
HB

Hvis salonriflen har været i hendes besiddelse fra før 1 Juli 1963, så er den lovlig, uden registrering.

Dette står allersidst, i Våbenloven

Men den skal selvfølgelig registreres til dig, når du arver den. Men da den har været lovlig, tales der ikke om et Skunkvåben, som ikke kan registreres.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=142859

Lov nr. 217 af 31. maj 1963 om ændring i lov om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v.4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af ikke-automatiske salongeværer af kaliber ikke over . 22 eller ammunition hertil, kan fortsat besidde de nævnte våben m.v., men må ikke bære eller anvende dem uden tilladelse.

Stk. 2. (Udelades).

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1963.