Han vil gerne begynde at skyde pistol og er derfor ude at lede efter den bedste løsningsmodel.
Desværre ved jeg ikke det store om reglerne i Sverige (eller Sverige & Danmark imellem), så jeg tænkte, at der måske allerede var NVF'ere, der havde knækket koden.
Springer vi det selvindlysende over, med de 2 års aktive medlemskab (af dansk forening) forud for indgivelse af ansøgning om påtegning via SKV, så går spørgsmålet mest på valget af skytteforening.
Han har forhørt sig hos et par (af mig ukendte) svenske skytteforeninger. Den ene havde medlemsstop og den anden betingede sig, tilsyneladende, af, at han havde et våben i forvejen (hvilket han, naturligvis, ikke har).
Nu er han så i tvivl om hvorvidt han kan melde sig ind i en dansk skytteforening og, med tiden, opnå dansk våbenpåtegning og opbevare sit dansk indregistrerede skytteforeningsvåben i Sverige eller om han skal lede videre efter en svensk forening og om han som svensk bosat dansker kan opnå svensk påtegning/våbentilladelse.
Nogle idéer?
