A_lyndgaard skrev:Hej
Jeg har tænkt på måske at købe en pistol, men er usikker på nogen ting.
1. Skal man have en special tilladelse?
2. Skal man op til en pistolprøve, ligesom man skal op til en riffel- og haglskydeprøve?
Mvh Andreas
a) Ja, du skal have en tilladelse. Hvordan kan du læse nedenfor.
b) Nej, ingen prøver.
Det er egentligt ret simpelt at få MULIGHEDEN for at anskaffe sig en pistol...i en vis klasse, indenfor bestemte reglementer.
1. Er du aktiv i en skytteforening? Det er et krav.
2. Hvor lang tid - hvis du er medlem af førnævnte - har du været medlem og aktiv i foreningen?
Kravet for at få lov til at ansøge om en såkaldt SKV2-tilladelse (tilladelse til erhvervelse af pistol til brug i skytteforening og til at opbevare pistolen i godkendt våbenskab derhjemme) er, at du har været aktivt skydende i en forening i minimum 2 år.
Hvis du opfylder kravene om 2 års medlemskab og 2 års aktiv skydning kan du forespørge din formand, om han vil godkende dig til en SKV2-ansøgning. Gør han det, kan du købe en pistol (der er separate krav til pistolens ydre mål, kaliber og anvendelse. Minimum 210 mm længde på pistolen), ansøge om tilladelse til den hos Politiet og bliver du godkendt, så henter du pistolen og kan anvende den til aktiviteter i skytteforeningen. For at købe såkaldte grovkalibervåben (alt over .32) skal du have et halvt års erfaring med grovkalibervåben i din forening.
ER du ikke medlem af en skytteforening, så fat knoglen eller musen på din computer, ring eller skriv til din lokale forening og hør, om du kan komme ud og få en introduktion til skydningen. Bliver du grebet af det, så meld dig ind, lær de andre medlemmer og formanden at kende, bliv aktiv i foreningen og lær at skyde med forskellige våben og bliv god til det. Et godt udgangspunkt er en .22 pistol. Den kan du skyde mange skud med til en billig penge og du vil hurtigt blive en habil skytte. Så kan du efter to år blive ejer af din egen pistol og tage den med hjem. Du kan også købe en pistol før, men så skal den opbevares i foreningen.
God fornøjelse.