Side 1 af 1

Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 16. jan 2017, 22:57
af Randy M
Hej NVF. Først skal det lige siges, at jeg generelt ikke synes det er super let at læse lovtekster. Jeg prøver dog, og for det meste finder jeg svar på mine spørgsmål ved hjælp af retsinformation.dk ( det hjælper hvis jeg ikke er helt på bar bund, og ved hvad jeg skal kigge efter slf ).

Nu har jeg lige siddet og kigget lidt i gældene våbenlov. Her så jeg ved et tilfælde, at den gamle knivlov stadigvæk stod beskrevet i §4 ( alt det med under 7cm - ikke kan fastlåses og alt der der gjaldt med den gamle lov ).

Dette står under gældene våbenlov. Hvordan kan det være? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg ikke vidste den lov var skrottet, så ville jeg stadig gå ud fra det var sådan ved at kigge på retsinformation. Det får mig til at tvivle på om jeg i fremtiden kan stole på at det jeg finder frem til gælder.

Bruger jeg retsinformation forkert? Hvorfor bliver sådan noget som knivloven ikke opdateret der hvor jeg kigger under gældene våbenlov?

Mvh Nicolai

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 16. jan 2017, 23:05
af Mapzter
Det er fordi, at der ikke automatisk bliver lagt sammenskrevne versioner af lovgivningen ud. Rent teknisk så bliver der som regel vedtaget en ændring, og det er så ændringen som sammen med den hidtidige lovtekst der er den gældende lovgivning.

Det er ikke specielt overskueligt, og møj-irriterende.

Lige i tilfældet med denne revison af knivloven er det dog ikke så slemt:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=179910

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 17. jan 2017, 03:26
af Randy M
Mange tak for svar Mapzter :smile:

Det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der ikke finder det videre overskueligt. Jeg vil fremover læse diverse ændringer igennem, før jeg konkludere noget endeligt på egen hånd.

Tak fordi du gad skære det ud i pap for mig, det er rart at kunne få hjælp til de ting man ikke er så stærk i :thumbup:


Mvh Nicolai

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 17. jan 2017, 13:31
af Sierra13
Det værste er man som borger selv har pligt til at oplyse sig selv, vedrørende de nye love der kommer...
Ja du læste rigtigt PLIGT

Men gid de gjorde det nemmere...

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 17. jan 2017, 17:56
af Randy M
Ja, når man laver love som man bliver straffet for ikke at følge, så kunne man godt forvente at der blev gjort noget mere ud af at gøre det nemt og overskueligt for borgeren at finde rundt i.

Man kunne også godt forvente, at hvis en lov kan tolkes på flere forskellige måder, så vil det altid falde til borgens fordel ( så slap vi nok meget hurtigt for gummi paragrafer hvor man egentlig aldrig kan vide sig helt sikker på om man gør noget ulovligt indtil der er afsagt dom i en lignende sag ).

Men det er nok alligevel for meget at forlange...

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 17. jan 2017, 18:06
af LapuaMagnum
Ja, det kunne være rigtig godt hvis de kunne lave en lovtekst for hvad man ikke må og resten er definitiv lovligt.
Eksempelvis: Du må ikke bære kniv på diskoteker og være stationær tilstede ved store forsamlinger, alt andet burde være lovligt, men sådan er det desværre ikke.

mvh

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 22. jan 2017, 15:25
af Wildlife
Mapzter skrev:Det er fordi, at der ikke automatisk bliver lagt sammenskrevne versioner af lovgivningen ud. Rent teknisk så bliver der som regel vedtaget en ændring, og det er så ændringen som sammen med den hidtidige lovtekst der er den gældende lovgivning.
Som tillæg til ovenstående gode forklaring, så kan det varmt anbefales at følge sporet af "Senere ændringer til forskriften" ude til højre på retsinformation.dk når du læser en lovtekst, der kan du se hvis der er ændret i det senere, eller nedenunder, hvad det ændrer i af lovtekst.

... der er en grund til at det tager ca 5 år at blive cand. jur - Man skal være god til at klikke rundt på nettet :fun:

P.S. Ja, jeg har selv læst jura..

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 22. jan 2017, 23:02
af Randy M
Det vil jeg gøre for eftertiden :)

Tak for svar :NVFrules:

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 30. jan 2017, 17:17
af Multebear
Morten273 skrev:Det værste er man som borger selv har pligt til at oplyse sig selv, vedrørende de nye love der kommer...
Ja du læste rigtigt PLIGT

Men gid de gjorde det nemmere...
Nja, det er ikke helt rigtigt. Du har ikke pligt til at oplyse dig selv, du har pligt til at følge landets regler, og det er ikke nogen undskyldning, at du ikke kendte reglen. Det vil alle jo bare kunne komme at sige.

Nicolai skrev:
Man kunne også godt forvente, at hvis en lov kan tolkes på flere forskellige måder, så vil det altid falde til borgens fordel ( så slap vi nok meget hurtigt for gummi paragrafer hvor man egentlig aldrig kan vide sig helt sikker på om man gør noget ulovligt indtil der er afsagt dom i en lignende sag ).

Men det er nok alligevel for meget at forlange...
Det er rent faktisk sådan, det er. Hvis der er tvivl om en lovs fortolkning, eller om din situation falder ind under loven, så skal du frifindes. Det er et helt grundlæggende retsprincip. Det omtales også således, at det skal være hævet over enhver rimelig tvivl, at den dømte er skyldig i den pågældende lovovertrædelse.

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 30. jan 2017, 17:30
af Randy M
Mjaa... Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er "på papiret". Men jeg synes godt nok der er mange eksempler på at det ikke forholder sig sådan i praksis.

Mener den gamle knivlov var formuleret noget i stil med "At kniven skulle være konstrueret til at være enhåndsbetjent fra producentens side". Det var vidst noget i den dur ihvertfald. Det synes jeg man gled rimelig let hen over, og alle knive der med nød, næppe, og optræninig af fingre muskler kunne åbnes med en hånd var pludselig enhåndsbetjent. Efter flere år med anden tolkning.

Der var jo rent faktisk nogen som kom i klemme med den gamle lov, bare fordi deres foldeknive med nød, næppe og meget besvær kunne åbnes med én hånd, selvom jeg ville mene at lovteksten sagtens med rette kunne tolkes så sådanne knive ikke skulle ses som enhåndsbetjente.

Jeg synes der er mange af sådanne eksempler hvor forskellige tolkninger af en uklar lov ikke falder til borgerens fordel.


Mvh Nicolai

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 30. jan 2017, 18:26
af Sierra13
Multebear skrev:
Morten273 skrev:Det værste er man som borger selv har pligt til at oplyse sig selv, vedrørende de nye love der kommer...
Ja du læste rigtigt PLIGT

Men gid de gjorde det nemmere...
Nja, det er ikke helt rigtigt. Du har ikke pligt til at oplyse dig selv, du har pligt til at følge landets regler, og det er ikke nogen undskyldning, at du ikke kendte reglen. Det vil alle jo bare kunne komme at sige.
Tjaa måske lidt forkert formuleret.... Men kan jo ikke følge regler, man ikke kender. deraf min "overfortolkning"

Re: Spørgsmål til brug af retsinformation.dk

: 17. feb 2017, 20:50
af Acer surculus
Morten273 skrev:
Multebear skrev:
Morten273 skrev:Det værste er man som borger selv har pligt til at oplyse sig selv, vedrørende de nye love der kommer...
Ja du læste rigtigt PLIGT

Men gid de gjorde det nemmere...
Nja, det er ikke helt rigtigt. Du har ikke pligt til at oplyse dig selv, du har pligt til at følge landets regler, og det er ikke nogen undskyldning, at du ikke kendte reglen. Det vil alle jo bare kunne komme at sige.
Tjaa måske lidt forkert formuleret.... Men kan jo ikke følge regler, man ikke kender. deraf min "overfortolkning"
I henhold til § 22 i Grundloven skal alle love kundgøres for landets borgere. Det sker i Lovtidende, som siden 2008 har været i elektronisk form på lovtidende.dk. Her kan borgerne se alle nye love, anordninger og bekendtgørelser. Det er lidt nemmere end at skulle holde sig ajour via retsinformation.dk. Lovtidende er imidlertid ikke mere læsevenlig end Retsinformation.