Side 1 af 1

Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 13:35
af Rasmus N
Hej, jeg går med tanken om at bygge mig et skydetårn, men kom så i tvivl, om det er lovligt at placere det der, hvor jeg gerne vil have det til at stå? Det vil komme til at stå ved en plantage, i et lille læhegn og i loven står der at "skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således, at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet." mit spørgsmål er så om jeg må placere det ved plantagen, da der jo står i loven at det skal være skov. Har vedlagt et billede, så man kan se området, den røde cirkel markere hvor det skal placeres.

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 14:28
af C-X
Du mener plamage og ikke plantage, right? :giggle:

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 15:24
af Boryx
Det korte svar er nej - men du må stille en skydestige (uden platform). Der skal selvfølgelig stadig overholdes 130 meter til skel.

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 15:24
af Rasmus N
Nej mener plantage, det er en frugtplantage med æbletræ, det lidt svært at se på billede men det er det grønne du kan se :smile:

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 15:37
af LapuaMagnum
Jeg må sige at det ligner en meget lille plantage, men hvis du laver en aftale med naboen og i er af samme overbevisning skulle der vel heller ikke være noget forgjort i at du sætter en stige op i skel eller noget som ikke er fast monteret. Hvis de sommetider har problemer med dyr kan du sågar måske få lov at regulere på området hvis de en dag får brug for det og så er et skydetårn vel ikke ulovligt?

mvh

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 16:24
af Rasmus N
Plantagen er på 1,3ha, og der er 115m til naboskel(har snakket med dem, og måtte godt sætte et skydetårn op for dem), mit spørgsmål er mere om plantagen bliver set som skov? som der jo står i reglerne at det skal være før at man må opsætte et skydetårn.

Mvh.

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 19:15
af Brian88
Sakset fra stk. 2 http://svana.dk/natur/skovbrug/lovgivni ... #p3afsnit2
Som hovedregel anser man således et areal for at være skov, hvis det er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingen baseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type.
Hvorvidt æbletræer bliver "højstammede" og om de bliver det inden for "rimeligt tidsrum" vil jeg nok personligt betvivle. Men ellers må det være et lækkert sted at jage :numberone:
En stige kan jo heldigvis stadig lade sig at gøre, hvis ikke du vil prøve til med tårnet :smile:

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 25. feb 2017, 20:12
af Rasmus N
Brian88 skrev:Sakset fra stk. 2 http://svana.dk/natur/skovbrug/lovgivni ... #p3afsnit2
Som hovedregel anser man således et areal for at være skov, hvis det er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingen baseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type.
Hvorvidt æbletræer bliver "højstammede" og om de bliver det inden for "rimeligt tidsrum" vil jeg nok personligt betvivle. Men ellers må det være et lækkert sted at jage :numberone:
En stige kan jo heldigvis stadig lade sig at gøre, hvis ikke du vil prøve til med tårnet :smile:
Mange tak for svaret :thumbup: det var lige det jeg ledet efter. Det er begrænset hvor "højstammede" æbletræerne bliver, så det må blive en stige i stedet for.

Mvh.

Re: Skydetårn i plantage lovligt?

: 12. mar 2017, 00:05
af Silver-Fox
"Plantagen er på 1,3ha, og der er 115m til naboskel(har snakket med dem, og måtte godt sætte et skydetårn op for dem)"

Husk vedr. fravigelse af afstandskravet 130 m til anden ejendom: Aftalen skal være skriftlig, og skal gives af ejeren af denne ejendom, ikke af den jagtberettigede.