Side 1 af 1
Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 25. sep 2017, 22:22
af 2duer
En nabo har etableret en hjortefarm med dådyr klods op ad min plantage.
Kan man gøre det uden tilladelser? Det reducerer min jagt på dådyr ganske betragteligt, da man ikke må jage tættere end 300 m til farmen.
Naboen siger ganske vist at det kan jeg bare se bort fra, men det vil jo være ulovligt. Er der nogen der har forstand på hjortefarme her? Gode råd modtages meget gerne.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 25. sep 2017, 23:48
af Rigsby
Hejsa,
Jeg har ikke noget konkret svar på dit spørgsmål men nærmere et spørgsmål som du måske kan bruge i den nærmere undersøgelse af tilstandene.
Har der været afholdt en nabohøring eller foretaget en VVM redegørelse??
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 08:13
af 2duer
Nej der har ikke været nabohøring, så ville jeg have bedt om at flytte den 300 m fra mine ejendomme. Hvorvidt kommunen har været indover med en VVM redegørelse er jeg ikke klar over.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 08:17
af Boryx
Hej 2Duer
Det er meget vigtigt at vide hvilken status hegnet har (størrelse). Er det en hjortefarm, dyrehave (næppe) etc. etc. Det er afgørende ift. hvilke regler der er iht. naboer mm.
//Boryx
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 09:19
af Rigsby
Jeg tror næppe at det er en "Registreret Hjortefarm" da jeg er ret sikker på at den skal igennem både en VVM undersøgelse og en nabohøring.
Hvis det er sådan at han bare har slået nogle pæle i jorden, sat hegn på og så bare puttet nogle hjorte på indersiden af hegnet så TROR jeg næppe at det kan kaldes en hjortefarm, med de begrænsninger som det pålægger naboerne.
Det var måske en idé at spørge ham (eller kommunen) hvilken status indhegningen har, og om tilladelserne er i orden.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 15:50
af 2duer
Er det først i det øjeblik indhegningen er registreret som hjortefarm at jagtbegrænsningen indtræffer?
Sidste år var der i brunstperioden spidshjort og dåhjort med skovl, der stod tæt ved hegnet, tiltrukket af de villige dåer.
Jeg vil undersøge om der er noget registreret ved kommunen.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 17:15
af Rigsby
Jeg er en anelse sikker på at det skal være en registeret farm for at det skal have nogen indflydelse på din jagtret, da man jo ellers bare kunne slå lidt pinde i jorden, købe 25 meter hønsehegn og så kalde alt muligt for en "XXXfarm".
Reglen er lavet for at beskytte kommercielle interesser og derfor TROR jeg at det vil være klogest at spørge ejeren først og så beslutte om man gider gøre noget ved det i det hele taget, hvis farmen ikke er registeret så har du måske slet ikke noget problem (som han forøvrigt selv antyder).
Der er forøvrigt også den mulighed at ringe til din lokale vildtkonsulent (eller en hvilken som helst vildtkonsulent for den sags skyld) og spørge om reglerne, de burde vide det.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 21:10
af 2duer
Rigsby skrev:
Reglen er lavet for at beskytte kommercielle interesser og derfor TROR jeg at det vil være klogest at spørge ejeren først og så beslutte om man gider gøre noget ved det i det hele taget, hvis farmen ikke er registeret så har du måske slet ikke noget problem (som han forøvrigt selv antyder
Javel så. Jeg troede reglen var for at beskytte fritlevende dyr, som blev tiltrukket af dyrene i hegnet.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 26. sep 2017, 23:08
af Rigsby
2duer skrev:Javel så. Jeg troede reglen var for at beskytte fritlevende dyr, som blev tiltrukket af dyrene i hegnet.
Ja det kan også godt være at den er, men jeg tror nu mere at det er for at man (ved skudafgivelse) ikke skal skræmme en samling halvtamme hjorte til at splitte både indhegning og sig selv ad og dermed pådrage sig et helvedes skænderi og erstatningskrav fra ejeren af burhønsehjortene (so to speak)
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 28. sep 2017, 03:45
af Ras.Killing
Jeg er så tilgengæld ret så sikker på, at reglen er lavet for at det beskytte det fritlevende vildt.
Et par dåer/hinder i en indhegning er den
perfekte lokkemad til en brunsthjort.
Mig bekendt kan du ikke holde hjortevildt uden du/de er registreret. I hvert fald ikke hvis det skal gå efter bogen.
Hvad jeg lige kan læse mig frem til, så skal selve indhegningen ikke registreres/godkendes såfremt man ikke holde mere end max. 5 voksne dyr.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1497
Men dyr og ejer skal stadig registreres. Så jeg tror ikke der er noget der hedder en ''ikke registreret'' hjortefarm - med mindre vi selvfølgelig snakker ikke registreret, som i under radaren
Hvad det så har af indvirkning på dig og din jagt vil jeg ikke kloge mig på.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 28. sep 2017, 08:38
af 2duer
Jeg har lige talt med vildtkonsulent Klaus Sloth, som forklarer at grænsen er ved 5 moderdyr. Over 5 moderdyr skal der registreres og godkendes ved Fødevarestyrelsen.
Med hensyn til jagtbegrænsning er det KUN ejeren og hans eventuelle jagtlejere der er begrænset. Jeg er således ikke begrænset. Herligt at få det opklaret. Tak for diverse indlæg.
Re: Jagtbegrænsning ved hjortefarm
: 28. sep 2017, 10:08
af Rigsby
Held og lykke !!