Ras.Killing skrev: ↑24. apr 2018, 23:19
Loweren kan IKKE benyttes som del i et våben, uden at det bliver tilvirket hertil. Ergo kan det ikke være en våbendel. I min optik bliver det først ulovligt når man forsøger at lave de resterende 20% - vel at mærke uden at have tilladelse til det.
De 80%/20% er kun gældende i amerikansk lovgivning, og er udelukkende en grænse og vurdering som ATF (BATFE) har fastsat, som værende gældende i USA.
Udbyderne af disse lower-receivers har også et tæt samarbejde med ATF om hvornår ATF anser det som værende " 80% ". Idet man som producent af disse 80% ønsker at gå så langt som muligt, så slutbrugeren kun skal færdiggøre så lidt som muligt, og slutproduktet virker bedst muligt med størst mulig sikkerhed/mindst mulige problemer.
Man kan frygte at ved at købe en klump metal som allerede er forberedt 80%, at det danske system vil bedømme at fremstillingen af en tilladelseskrævende del allerede er påbegyndt, når det kan påvises hvilken vej de 80% allerede har taget og hvilke mulige andre ikke-tilladelseskrævende dele det er muligt at lave ud af den klump metal (ingen).
Som jeg ser det, så er det iflg traditionelle danske betragtninger (lignende betragtninger på andre områder) at fabrikationen af en tilladelseskrævende del allerede er påbegyndt - og dét kræver jo våben-producent-tilladelse til den pågældende våbentype.
Men korrekt, det ER endnu ikke en funktionel våbendel pr definition - men spørgsmålet er, hvornår definerer dansk lovgivning at det er en våbendel.?
Det kan næppe være når sidste funktion er etableret, for så kan man bare undlade at lave bolt-release - er det når delen til nød kan benyttes, når sidste hul til sidste væsentlige del i mekanismen kan monteres.?
Det er der vist ingen der ved - og slet ingen der tær lægge hovedet på blokken, før en dommer har fastlagt dette i en given sag.
Omvendt ER der folk der er blevet dømt for bombemageri, idet de har indkøbt alle delene over en vis tid - men ikke rent fysisk har samlet det endnu.
Mener der var en pige der indkøbte dels kemikalier, rør m.v. til dette, og blev dømt herfor - I så fald er det jo den mulige intension i delene som helhed som er angivende for straffen.
Så mon ikke en 80% "færdig" lower vil kunne fortolkes som "forsøg på fremstilling af tilladelseskrævende våbendel/våben" - hvad enten man bare køber råmaterialet og selv vil fremstille den - eller man bare ved at bestille den har intensionen, og dermed allerede kan dømmes fori man så får 80% forærende.