Side 1 af 1
Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 11:27
af Kalthoff
L 122 Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer.
(Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner).
Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19
Status: 1. beh./Henvist til udvalg
Resumé:
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i våbenloven indføres hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående registrering hos politiet.
Forslaget er et af initiativerne i regeringens udspil »Trygheden tilbage i gaderne« fra august 2017 og har til formål at styrke indsatsen mod bande- og rockerrelateret kriminalitet.
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at ansøgninger om våbentilladelse til salutkanoner fritages for afgift.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Lovforslaget:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovfors ... /index.htm
Spørgsmål fra Folketingsmedlemmer:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L122/spm.htm
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 12:45
af ReneKJ
Principielt så kan jeg egenligt ikke se hvorfor staten skal regulere adgangen til passive sikkerhedsmidler.
Er det her ikke bare symbolpolitik som skaber mere bureaukrati?
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 13:35
af Bemoni1
Det handler kun om een ting:
Man vil have pillet de skudsikre veste af rockere og bandemedlemmer! Kevlar er gået hen og blevet den højeste ( og nødvendige) mode, blandt de raske drenge og uvorne unger.
På denne måde, får politiet så også lige en ekstra mulighed for at få registreret nogle flere, i banderegistret, for hvis du påtræffes, iklædt kevlar, i et " følsomt " område, så klapper fælden og en hel masse døre bliver lukket, da en sådan registrering udelukker ethvert erhverv eller interesse, som kræver politiets samtykke.
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 13:55
af Cpt
Det bliver også lidt interessant at definere hvad en sikkerheds vest er... Hvad hvis den har ærmer, er den så ok fordi den ikke er en vest? Vil en ringbrynje eller slagkofte falde ind under loven, for så er der nogle rollespillere og reinactere der skal til at søge tilladelser..
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 14:18
af FrederikR
Jeg troede de prøvede at undgå demonstrationer med gule veste :-)
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 14:36
af DB89
FrederikR skrev: ↑5. jan 2019, 14:18
Jeg troede de prøvede at undgå demonstrationer med gule veste :-)

Det er faktisk interessant med den betegnelse med sikkerhedsvest. Den bruges også for refleksveste, rideveste osv.
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 14:58
af Flugteren
Nu er det ikke fordi, at jeg går med skudsikker/stiksikker vest i hverdagen, og det tror jeg nok de færreste danskere gør. Men hvorfor er det nu et problem, at man har muligheden for at gøre det? Hvorfor skal folk pludselig lade sig yderligere registrere, blot fordi de vil have lidt ekstra sikkerhed på sig?
De kriminelle kommer da ikke til at registrere deres brug af veste nogen steder, og de er da ligeglade med, om de får nogle måneder ekstra oveni for det. Om du sidder inde to år og seks måneder eller to år og ni måneder har da ingen betydning for dem.
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 15:17
af Roflz
ååhh ja, valgår...
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 15:21
af Marius
Flugteren skrev: ↑5. jan 2019, 14:58
Nu er det ikke fordi, at jeg går med skudsikker/stiksikker vest i hverdagen, og det tror jeg nok de færreste danskere gør. Men hvorfor er det nu et problem, at man har muligheden for at gøre det? Hvorfor skal folk pludselig lade sig yderligere registrere, blot fordi de vil have lidt ekstra sikkerhed på sig? ...
Det handler om magtmonopolet, at du skal være afhængig af staten for at føle dig tryg. Staten styrer i forvejen udbuddet og vil nu også styre efterspørgslen. Man er simpelthen ved at rulle ideen om det 'anerkendelsesværdige' ud på resten af samfundet. Lommeknive, maskeringer, burkaer etc. og nu altså sikkerhedsveste.
Bemærk i øvrigt det perverse i, at Politiet er begyndt at måle borgernes fornemmelse af 'tryghed' og tager dette til indtægt for politiindsatsen.
Herunder anvender man udtrykket 'utryghedsskabende adfærd' altså adfærd som ikke er ulovlig, men som nogle ikke bryder sig om.
Der kan sagtens være mange der synes at 'sikkerhedsveste' minder dem om, at vi har massive problemer med indvandrerbander og derfor helst vil undgå at blive påmindet om dette.
I mine øjne er det den helt forkerte vej at gå: man fjerner frihed, for at give illusion af sikkerhed og der findes et fint citat i den forbindelse:
Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety.
- Benjamin Franklin
Resultatet af den nuværende kurs, hvor man laver adfærdsregulering af lovlydige borgere ved at fjerne deres rettigheder, vil naturligvis ikke påvirke grupperinger som ikke respekterer samfundet. Det vil derimod have den effekt, at lovlydige borgere får mindre frihed og mindre tiltro til samfundet.
Læs om 'tryghedsindsatsen' i 2015 her:
https://www.mynewsdesk.com/dk/rigspolit ... 2015-51422
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 5. jan 2019, 17:10
af HappyNanoq
Så får man bare syet en skjorte i stiksikker/skudhæmmende materiale i stedet.
Så er man ude over ordvalget.
De findes forøvrigt allerede. Så tror ikke loven kommer til at dæmme op for noget som helst.
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 6. jan 2019, 11:26
af Kalthoff
Bemoni1 skrev: ↑5. jan 2019, 13:35
Det handler kun om een ting:
Man vil have pillet de skudsikre veste af rockere og bandemedlemmer! Kevlar er gået hen og blevet den højeste ( og nødvendige) mode, blandt de raske drenge og uvorne unger.
På denne måde, får politiet så også lige en ekstra mulighed for at få registreret nogle flere, i banderegistret, for hvis du påtræffes, iklædt kevlar, i et " følsomt " område, så klapper fælden og en hel masse døre bliver lukket, da en sådan registrering udelukker ethvert erhverv eller interesse, som kræver politiets samtykke.
Det gælder så også for dig og mig, hvis vi bor i et af de stadigt flere og større belastede områder og ønsker at beskytte os selv.
Indehaveren af en butik i København der sælger skud- og stik-veste, blev for nogle år siden interviewet til en avis. Han fortalte at cirka en tredjedel af kunderne til de veste var helt almindelige mennesker der købte dem for at beskytte sig og deres familiemedlemmer i hverdagen.
Re: Lovforslag: registreringspligt for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for salutkanoner
: 6. jan 2019, 11:31
af Bofhenator
Kalthoff skrev: ↑5. jan 2019, 11:27
...uden forudgående registrering hos politiet.
Uden at komme ind på hvad jeg synes om en øget registrering eller om passive værnemidler er min egen sag...
Man skal som jeg læser det ikke spørge om lov (have tilladelse) men blot fortælle dem at det gør man (registrere). Det er ikke noget politiet kan mene man skal lade være med?