Side 1 af 1

Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 22. jan 2019, 21:48
af Vagtborg
Hvad siger loven til ovenstående ?
Jeg står om mangler hylstre, afskudt eller nye er ligegyldigt.
De skal bruges som håndtag til ferrosium rods. (Bushcraft). Så der vil blive boret huller til snor.
Størrelserne på hylstrene skal være Ca ID 10 0g 12,5mm. (Der kan files lidt hvis nødvendigt)

Kan det gøres lovligt, hvor kan man købe hylstrene, evt deaktiverede

PS. Tak for et fantastisk forum, har været skabs NVFér i en del år. :smile:

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 22. jan 2019, 22:40
af Timsen
Hej og velkommen til.. :smile:
Våbenlovens §1, stk 1, nr. 3 skrev:§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle:
3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=142859

Med loven som udgangspunkt er må du altså IKKE anskaffe funktionsdygtige patronhylstre uden tilladelse.
De to størrelser du refererer til svarer til .40 og .50 vil derfor sandsynligvis ikke være noget man finder haglvåben i (så jagttegn er ikke nok).

Derfor må du nok forvente at tilladelsen skal være i en af følgende former:
  • Du skal selv have tilladelse til et våben i pågældende kaliber
  • Du skal have genladetilladelse (så du lovligt må anskaffe genladningskomponenter = hylstrene) og deaktivere dem
  • Hylstret skal være deaktiveret på lovlig vis af person med tilladelse til kalibren ELLER genladetilladelse
  • Du kan MULIGVIS få en gratis patronsamlertilladelse - jeg jeg er i tvivl om det er nok
Nogle vil nok argumentere for, at patronhylstre bare er metalskrot, i kraft af ændringen til opbevaringskravene for nogen tid siden.
Desværre er §1 stadig uændret - at det kræver tilladelse at anskaffe patronhylstre.

Men hvis du er smart, så skriver du et opslag under købes her på forum, og spørger om nogen vil sælge dig det du skal bruge.
Jeg går ud fra du nok ikke skal bruge flere hundrede af dem - og så kan det da godt være at der er nogen der har nogle udtjente hylstre, som de ikke vil lade mere på, som kan doneres til en god sag mod f.eks. at få en ferrosium rod som betaling :)
Jeg vil tro at en .308'er hvor skulder og hals skæres af, nærmer sig de 10mm i ID.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 22. jan 2019, 22:52
af Vagtborg
Mange tak for svaret. Ja det anede mig godt at det blev lidt en grå zone. Jeg vil absolut overveje dit foreslag.
Venlig hilsen
Vagtborg

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 22. jan 2019, 23:17
af Ras.Killing
Ingen gråzone :smile: Timsen henviser direkte til paragraffen, som klokkeklart siger at hylstre kræver tilladelse. Så enkelt er det.

Der hvor det egentlig bliver en gråzone, er hvornår et hylster reelt er deaktiveret. Det findes der ikke rigtig nogen lovskrifter omkring.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 05:50
af CheesusCrust
Måske er det lidt en gråzone alligevel, eller også er jeg ikke vågnet helt endnu. Men i paragraffen der henvises til står der "indføre" eller "fremstille", altså intet om besiddelse.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 05:59
af Cp-Medic
der er derfor man ikke kun skal læse brudstykker af loven.

§ 2. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer. Det samme gælder for personer under 18 år med hensyn til de genstande, der er omfattet af § 1, stk. 2, litra a-c.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 08:20
af Vagtborg
Mange tak for svar. Jeg må hellere finde en anden løsning til håndtag.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 08:39
af Kenned
Den lov hører blandt de mest syge i vores våbenlov.

Jeg er overbevist om at alle overtræder den lov i én eller anden form.

Hilsen Kenneth

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 08:50
af Flugteren
Kenneth Jensen skrev:
23. jan 2019, 08:39
Den lov hører blandt de mest syge i vores våbenlov.

Jeg er overbevist om at alle overtræder den lov i én eller anden form.

Hilsen Kenneth
Jeg tror, at næsten alle, der har fundet et patronhylstrer i skoven vælger at beholde det. Langt de fleste mennesker kan jo godt se, at et afskudt hylster er komplet ufarligt.

Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle straffes for at have et tomt patronhylster uden en konkret våbentilladelse - det er jo blot et formet stykke messing. Selv i våbenforskrækkede England anser de tomme hylstre for at være metalskrald.

Mange ting i den danske våbenlov kunne gøres mere strømlinede og mindre bureaukratisk, såsom hvorfor man skal have importtilladelse til magasiner til et våben, man allerede har tilladelse til, eller hvorfor halvautomatiske våben kræver "særlige" omstændigheder at få tilladelse til.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 09:03
af Kenned
Flugteren skrev:
23. jan 2019, 08:50

Jeg tror, at næsten alle, der har fundet et patronhylstrer i skoven vælger at beholde det. Langt de fleste mennesker kan jo godt se, at et afskudt hylster er komplet ufarligt.

Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle straffes for at have et tomt patronhylster uden en konkret våbentilladelse - det er jo blot et formet stykke messing. Selv i våbenforskrækkede England anser de tomme hylstre for at være metalskrald.

Mange ting i den danske våbenlov kunne gøres mere strømlinede og mindre bureaukratisk, såsom hvorfor man skal have importtilladelse til magasiner til et våben, man allerede har tilladelse til, eller hvorfor halvautomatiske våben kræver "særlige" omstændigheder at få tilladelse til.
Den med fed er der heldigvis faldet dom omkring(som går mod politiet), så det skal man ikke. Politiet tror dog stadigvæk det forholder sig sådan at man skal have importtilladelsen, så hvis man vil gøre livet nemmere for sig selv så får man importtilladelsen alligevel. Hvis man ønsker at udfordre politiets til tider helt groteske adfærd, så skal man bare importere løs af magasiner der passer til rifler man har tilladelser til.

Hilsen Kenneth

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 10:22
af PSindrup
Vagtborg skrev:
23. jan 2019, 08:20
Mange tak for svar. Jeg må hellere finde en anden løsning til håndtag.
Jeg ville ikke betænke mig et øjeblik på at lave de håndtag. Så snart de er blevet til håndtag er de jo reelt deaktiverede.

Og hvem i alverden skulle i øvrigt kunne finde på at anmelde patronhylsterhåndtag som værende andet end håndtag?

Jeg opfordrer ikke til ulovligheder, men jeg tror altså ikke der er noget problem, uanset hvordan lovteksten er formuleret.

Peter

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 10:50
af C-X
De laves let og lovligt; et affyret hylster bliver afkortet, med en rørskærer, og så kan det besiddes frit, da det ikke længere passer på nogen kendt kaliber. Evt. bores fænghætte lommen ud, da det alligevel kun er kosmetisk og så er der samtidig et hul til snoren.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 16:01
af Timsen
C-X skrev:
23. jan 2019, 10:50
De laves let og lovligt; et affyret hylster bliver afkortet, med en rørskærer, og så kan det besiddes frit, da det ikke længere passer på nogen kendt kaliber. Evt. bores fænghætte lommen ud, da det alligevel kun er kosmetisk og så er der samtidig et hul til snoren.
Præcis - og hvis der oven i købet måske skal bores huller til en lille snor eller paracord, så den let kan hænges på en taske eller noget, så er der ikke meget "tilladelseskrævende" tilbage. Jeg vil endda sige at selv uden at fjerne en brugt primer - hvis der bores hul hele vejen på tværs til en line, så er det ikke et problem.
Det var lidt det jeg mente med "fodnoten" i mit indlæg :biggrin:

Men spørgsmålet er jo nok mest hvor mange du skal bruge og om du har nogen i nærheden som lige gider fikse det.
Jeg kan sikkert godt finde nogle relativt udtjente 308'ere og skære til/bore hul - og tumble lidt - men Odense er jo lidt en omvej ;)

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 16:23
af Timsen
Jeg har lige forfattet et lille eksperiment - en 9.87x36.69 Vagtborg Ferro Special med ekstra udluftning :giggle:

En udtjent .308'er, en lille rørskærer, som C-X nævnte og en boremaskine
(Mål: ID: 9,87mm, længde 36,69mm, gennemboret med 3mm hul hele vejen igennem hylstret)
Hullet skal nok laves lidt større, hvis der skal være plads til en paracord eller lignende - men ikke ret meget.

og hvis man har en 10mm metalstang burde det ikke være umuligt at udvide hylstret til 10mm.

Ferrosium.jpg

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 17:32
af PSindrup
Kom nu bare igang med dit herlige projekt. :giggle:

Peter

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 22:18
af Langenge
Jeg føler mig en smule dum her :oops:
Men jeg fatter slet ikke hvad det her går ud på.
Hvad er det, de der patronhylstre skal bruges til?
De skal bruges som håndtag til ferrosium rods. (Bushcraft).
:???: :???: :???:
Siger mig bare ikke en dyt....

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 22:30
af Kenned
Langenge skrev:
23. jan 2019, 22:18
Jeg føler mig en smule dum her :oops:
Men jeg fatter slet ikke hvad det her går ud på.
Hvad er det, de der patronhylstre skal bruges til?
De skal bruges som håndtag til ferrosium rods. (Bushcraft).
:???: :???: :???:
Siger mig bare ikke en dyt....
Bare rolig - du er ikke alene :fun:

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 22:52
af Fixit
Jeg er sikker på trådstarter har gnisten til projektet ;-)
Fed idé Vagtborg!

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 23. jan 2019, 23:09
af Deepo
Hylsteret skal bruges som håndtag til sådan en her:
Billede

/Mogens

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 24. jan 2019, 00:03
af HappyNanoq
Tror det ville være nemmere/bedre at få lavet en massiv klump messing/bronce som håndtag - eks. I en CNC maskine ud fra dimensionerne for den ønskede patron.

At få deaktiverede hylstre, renset/tilpasset dem, og få noget til at bonde med både hylster og ferroserium kan måske være et problem.
Så at få en CNC maskine til at spytte 10-50-100 ud efter behov, kunne vise sig at være en lige så god løsning og give et flot resultat.

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 24. jan 2019, 08:19
af Timsen
HappyNanoq skrev:
24. jan 2019, 00:03
Tror det ville være nemmere/bedre at få lavet en massiv klump messing/bronce som håndtag - eks. I en CNC maskine ud fra dimensionerne for den ønskede patron.

At få deaktiverede hylstre, renset/tilpasset dem, og få noget til at bonde med både hylster og ferroserium kan måske være et problem.
Så at få en CNC maskine til at spytte 10-50-100 ud efter behov, kunne vise sig at være en lige så god løsning og give et flot resultat.
Men nu er det jo nok ikke alle der har adgang til en CNC maskine - og få nogen til at gøre det, plejer som regel at koste lidt mere end man måske kan nøjes med at slippe for at få nogle udbrændte hylstre :smile:

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 24. jan 2019, 10:25
af C-X
Man skal nok påskønne det visuelle, for at vælge patronhylstrene, for de er både glatte og kolde. Jeg ville vælge træ, knogle eller et stykke gevir, f.eks. fra en knopbuk. Det er selvfølgelig også mere hipster end rå survival, a la John Rambo :giggle:

Re: Tomme hylstre uden jagttegn ???

: 24. jan 2019, 10:50
af PSindrup
Man skal aldrig undervurderer herlighedsværdien eller det faktum at man har lavet det selv, ud fra egen idé. :biggrin:

Peter