O27 skrev: ↑1. jun 2019, 22:28
Er ved at købe en pistol privat. Den befinder sig på Sjælland og jeg bor og skyder i Århus. Vi har aftalt pris etc. og er i gang med at få formanden til at ansøge om SKV etc. MEN hvordan foregår det normal i praksis. Sælger anmoder om fuld betaling up front og jeg får så efterfølgende tilsendt serienummer etc. ansøgning, og kan afhente den i sælgers skytteklub når SKV er gået igennem.
Er det normal praksis? Jeg vil gerne lukke handlen og vise god tro, men er også lidt tilbageholdende med at overføre et fornuftigt beløb til en jeg kun har mailes/sms´et med.
Vi har flere gange her på NVF drøftet hvad den ”rette procedure” er i fm. privat handel med våben. Og, der er flere ganske forskellige holdninger til emnet. Nu kan man i Danmark jo aftale (næsten) hvad som helst – og hvis både sælger og køber er enige i en bestemt procedure, der passer dem skal de naturligvis blot følge den.
Der er dog et par juridiske faldgruber som det er værd at holde sig for øje. Jeg har selv handlet våben privat flere gange og for at være på sikker grund har jeg fået en jurist til at skitsere den juridisk mest holdbare måde. Om der er tale om jagtvåben eller våben på SKV gør i princippet ingen forskel:
1. Sælger og køber legitimerer sig fuldt overfor hinanden med billed-ID, adresse und alles... Ønsker én af parterne ikke at gøre dette er det i sig selv grundlag nok til at afbryde handlen.
2. Sælger og køber bliver enige om pris og vilkår - og handlen gennemføres. Sælger modtager den aftalte betaling og det formelle ejerskab overgår herved til køber, som dog ikke må få våbnet udleveret før tilladelsen er modtaget.
Køber tilsikrer sig, at han modtager en specificeret kvittering samt alle nødvendige data på våbnet aht. til ansøgningen om våbentilladelsen. I praksis vil det være mest praktisk at køber modtager en kopi af sælgers våbentilladelse.
3. Køber sørger for at indsende anmodning om tilladelse til pågældende våben til politiet (jagtvåben) – eller fremsender ansøgning om en SKV2 gennem sin formand (skytteforeningsvåben).
4. Når køber har modtaget våbentilladelsen kan (skal) han afhente våbnet snarest muligt derefter.
5. Såfremt der ikke kan opnås våbentilladelse har såvel køber som sælger et problem:
a. Køber har juridisk ejerskab over et våben, som han ikke kan modtage. Han kan her forespørge om sælger vil tage det retur – hvilket sælger dog formelt ikke er forpligtet til.
b. Sælger opbevarer et våben, som formelt ikke er hans – og som han derved ikke kan disponere over.
Det er oplagt, at de to bør finde en løsning sammen ved at sælger tager våbnet tilbage – evt. mod en mindre dekort i prisen.
Der er tydeligvis en god del forvirring omkring rette procedure. Det er utvivlsomt, at mange købere vil kvie sig ved at betale hele beløbet ”up front”. Mange tror (fejlagtigt), at det er tilstrækkeligt at ”reservere” våbnet (evt. med et forskud) og derefter ansøge om tilladelse. Men her kan der opstå nogle issues, idet det juridiske ejerskab over våbnet derved ikke har skiftet når tilladelsen (forhåbentlig) går igennem. Sælger har her ikke længere ret til våbnet og hvis køber i sidste øjeblik springer fra har sælger et reelt problem ved at ligge inde med et våben, som han ikke længere har tilladelse til.
I det konkrete tilfælde ønsker sælger hele beløbet ved handlens indgåelse, hvilket er ganske i overensstemmelse med ovenstående.
Oscar123
så der er ikke noget som er hverken normalt eller unormalt.
