Side 1 af 2
Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:21
af krle2020
Jeg er havnet i en brandærgerlig situation, og vil høre om nogle har prøvet lignende og hvad konsekvensen var?
Sagen kort; Jeg har erhvervet jagttegn i 2017, og har både tilladelse til riffel og glatløbet haglgevær.
Jeg købte i 2017 et glatløbet haglgevær i en privat handel. Det har jeg siden da anvendt, og jeg solgte det for ca. et år siden.
Jeg bliver i onsdags ringet op af politiet, som gør mig opmærksom på at jeg ikke har registreret mig som ejer af dette gevær i perioden. (Jeg går ud fra nye ejer har registreret sig som ejer, og pludselig står geværet således som værende uden ejer i en periode på 3 år, dog vil nye ejer jo henvise til at han har købt det af mig).
Jeg er nu sigtet for ikke at have haft mit gevær registreret. Hvad jeg selv kan læse mig frem til, samt hvad betjenten mente, så står jeg til en bøde og en plet på den offentlige straffeattest (dog ikke den private) Muligvis mister jeg også jagttegnet.
Er der nogle der har lavet samme bommert, og glemt at registrere et haglgevær i en privat handel og hvad var konsekvensen?
Mvh.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:33
af 458hunter
Var de overgået til elektronisk ansøgning dengang?
Ellers så kunne din registrering jo teoretisk set være forsvundet i posten selv om du havde udfyldt og afsendt den helt som du skulle? Eller forsvundet i skrivebordsbunkerne under sammenlægningerne..
Jeg har stået i den omvendte situation at købere af haglgeværer tydeligvis ikke havde anmeldt deres køb. Der lovede politiet bål og brand men jeg fastholdt at jeg havde opfyldt min forpligtelse til at se (men ikke gemme) jagttegn og at det er købers forpligtelse af registrere.
Politiet skal bevise at du ikke har indsendt registrering. At du burde undre dig over at der ikke kommer kvittering retur, kan de jo ikke rigtig bruge, for der går pt halve og hele år før de kommer..
Og endelig - lad være at vedkende noget og tag en snak med en advokat. Det er surt at skulle afgive sine våben for en fodfejl, hvis det ikke er nødvendigt.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:38
af krle2020
Det var elektronisk ja. Og jeg har egentligt spilllet med åbne kort, og fortalt det er en simpel forglemmelse. Jeg har simpelthen bare svedt ud jeg skulle registrere det..
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:45
af Epae
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 13:38
Det var elektronisk ja. Og jeg har egentligt spilllet med åbne kort, og fortalt det er en simpel forglemmelse. Jeg har simpelthen bare svedt ud jeg skulle registrere det..
jeg ville i hvert fald nok undlade at indrømme for meget, især på skrift og så hive fat i en advokat der ved noget om våbensager.
Hvis du kører det som en tilståelses-sag så får du en plet på straffeattesten og dit jagttegn ryger helt sikkert da du så ikke kan vandelsgodkendes.
Problemet er nok mest af alt her at du har begået en fejl og ja... den bliver sku nok svær at komme udenom. Dog kan straffen ramme ekstra hårdt og når problemet jo sidder i at du har glemt at registrere haglgeværet, IKKE at du ikke har haft tilladelse til at eje og bruge haglgeværet så kan det være en advokat kan hjælpe til at du ikke får et klask med den store hammer.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:55
af krle2020
Jeg har helt sikkert tænkt mig at kontakte en advokat, når bødeforlægget kommer.
Jeg kunne dog godt være interesseret i at høre om nogen har lavet samme bommert. Ifølge betjenten havde han selv en håndfuld sager i år...
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 13:57
af Epae
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 13:55

Bare husk - betaler du bøden = tilstået sagens forhold.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:00
af krle2020
Enig. Derfor jeg må få en advokat over inden.. Tak for svar.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:04
af Flugteren
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 13:55
Jeg har helt sikkert tænkt mig at kontakte en advokat, når bødeforlægget kommer.
Jeg kunne dog godt være interesseret i at høre om nogen har lavet samme bommert. Ifølge betjenten havde han selv en håndfuld sager i år...
Det sker jo, at folk glemmer den slags. Det kan blot undre mig, at det skulle koste jagttegnet - men det kan være, at Politiet har fået besked på at slå ned på den slags.
Kontakt en advokat med speciale i våbensager med det samme.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:08
af 458hunter
Flugteren skrev: ↑12. nov 2020, 14:04

Syntes bøde måske er ok, men at miste tegnet er helt ude af proportioner.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:27
af Epae
458hunter skrev: ↑12. nov 2020, 14:08

problemet er bare det med at en bøde for overtrædelse af våbenloven = mistet vandelgodkendelse = mistet jagttegn.
Bøden i sig selv er ikke problemet, men konsekvensen af at acceptere en overtrædelse af våbenloven har indirekte konsekvens for jagttegnet.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:33
af PSindrup
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 13:55
Jeg har helt sikkert tænkt mig at kontakte en advokat, når bødeforlægget kommer.
Jeg kunne dog godt være interesseret i at høre om nogen har lavet samme bommert. Ifølge betjenten havde han selv en håndfuld sager i år...
Du må
under ingen omstændigheder betale bøden. Det betragtes som en tilståelse.
Peter
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:44
af krle2020
Har kontaktet et par advokater, de siger at bøden er der ikke meget at gøre ved, men der kan være noget at gøre mht. jagttegnet hvis det viser sig at der er en sag der.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:46
af Epae
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 14:44
Har kontaktet et par advokater, de siger at bøden er der ikke meget at gøre ved, men der kan være noget at gøre mht. jagttegnet hvis det viser sig at der er en sag der.
Som tidligere beskrevet, så hvis du betaler bøden, så har du tilstået sagens forhold og du mister dit jagttegn fordi din vandelsgodkendelse bliver administrativt inddraget.
Så kan du starte med at afhænde alle dine våben for derefter evt at køre sagen i retten.
Det er omvendt du skal tænke - betal ikke bøden før den har været igennem møllen.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:50
af PSindrup
Hvad nu hvis krle2020 havde opdaget forglemmelsen lige inden salget, og nået at registrerer våbnet i hans navn, inden han havde solgt det?
Ville det have ændret nævneværdigt på situationen?
Peter
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:51
af krle2020
PSindrup skrev: ↑12. nov 2020, 14:50
Hvad nu hvis krle2020 havde opdaget forglemmelsen lige inden salget, og nået at registrerer våbnet i hans navn, inden han havde solgt det?
Ja det har du ret i!
Tak for jeres svar.
Til mit kendskab har der ikke været noget problem så. Bare jeg er registreret som ejer, inden jeg sælger det videre, da nye ejer jo vil henvise til mig som sælger..
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 14:57
af Peter
Du skal anmelde erhvervelse af glatløbet våben inden for 8 dage.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 15:00
af PSindrup
Peter skrev: ↑12. nov 2020, 14:57
Du skal anmelde erhvervelse af glatløbet våben inden for 8 dage.
Men hvis de 8 dage ER gået, men hvis man stadig ønsker at "gøre det rigtige" også selv om tidsfristen er overskredet?
Peter
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 15:04
af Raptor357
Peter skrev: ↑12. nov 2020, 14:57
Du skal anmelde erhvervelse af glatløbet våben inden for 8 dage.
Og det er hvad der står i loven.
Intet om hvordan.
Det er nok underforstået at det skal være skriftligt, men det står der ikke og der er absolut ingen krav specificeret ud over de 8 dage.
Så lad politiet bevise at du ikke har anmeldt det.
Det er deres opgave.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 15:14
af 458hunter
PSindrup skrev: ↑12. nov 2020, 15:00
Peter skrev: ↑12. nov 2020, 14:57
Du skal anmelde erhvervelse af glatløbet våben inden for 8 dage.
Men hvis de 8 dage ER gået, men hvis man stadig ønsker at "gøre det rigtige" også selv om tidsfristen er overskredet?
Peter
Ja det hedder 8 dage, men politiet ved jo ikke hvornår våbnet faktisk er handlet med mindre en af parterne kontakter dem. Så i princippet kan man jo "lappe" fejlen, hvis man opdager det inden man sælger det videre - og i øvrigt har oplysningerne på den man købte det af.
Det var et af de helt store problemer, da jeg stod i modsatte situation. Nogle af de våben jeg stod registreret på var solgt op til 5 år tidligere, så jeg havde jo ikke gemt købernes adresser mv. Det drejede sig om i alt 8 våben (ja jeg havde inden jeg rykkede i lejlighed pænt mange haglvåben

) og det tog ca. 1 måned at opstøve alle køberne minus 1 igennem diverse fora og gamle emails. Da jeg præsenterede den dokumentation til våbenkontoret, sagde de at de ville afmelde alle sammen incl den sidste nu jeg havde gjort så stor en indsats.
Blot for at finde ud af her sidste år at jeg stadig stod registreret på de fleste og at der også var et par fejlregistreringer på vekselsæt og lyddæmpere. Det blev heldigvis løst af en meget pragmatisk person fra ACØ, da jeg kunne præsentere en udførlig liste over præcist hvad jeg havde stående og korrespondancen med det gamle våbenkontor.
Så der er mange fejlkilder og jeg har efter dengang gjort det til en vane jævnligt at opdatere min "beholdningsliste" og sørge for at alle parter husker at registrere det de skal.
Det bliver fedt når de engang får indført et digitalt register, hvor man selv kan gå ind og se sine registreringer.
Håber at sagen bliver løst uden inddragelse af jagttegnet.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 15:25
af Langenge
Jeg tror faktisk, at jeg har et par haglgeværer, som jeg aldrig har fået kvittering på.
Før PAC var det Horsens politi, som jeg skulle sende anmeldelse ind til. Der oplevede jeg, at der kunne gå mere end et år, før jeg fik en kvittering tilbage på anmeldelse af haglbøsse, købt på mit jagttegn. Og som sagt, tror jeg ikke, jeg har fået kvittering på dem alle.
Det foregik jo meget manuelt, og jeg gemte selvfølgelig ikke kopier af det jeg sendte ind, ej heller sendte jeg det rekommanderet, sååeeeee.
Med det nye system hos PAC er jeg glad for, at man rent faktisk har mere eller mindre bevis for, at man har sendt en anmeldelse ind. Også selvom man ikke har fået en kvittering retur.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 16:20
af DB89
Hvad hvis man køber/får overdraget sit haglgevær af en gammel jæger, der har det fra før lovkrav om anmelselse, og man videresælger inden 8 dage?

Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 16:24
af Langenge
DB89 skrev: ↑12. nov 2020, 16:20
Hvad hvis man køber/får overdraget sit haglgevær af en gammel jæger, der har det fra før lovkrav om anmelselse, og man videresælger inden 8 dage?
Det burde da være helt okay..
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 16:26
af Ingsorsi
krle2020 skrev: ↑12. nov 2020, 14:44
Har kontaktet et par advokater, de siger at bøden er der ikke meget at gøre ved, men der kan være noget at gøre mht. jagttegnet hvis det viser sig at der er en sag der.
Du har kontaktet "et par advokater"? Men er det advokater med speciale i/erfaring med våbensager? Ellers så se at få kontaktet sådan en. Og så giv os en opdatering, når du har talt med sådan en.
Held og lykke.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 16:29
af Flugteren
DB89 skrev: ↑12. nov 2020, 16:20
Hvad hvis man køber/får overdraget sit haglgevær af en gammel jæger, der har det fra før lovkrav om anmelselse, og man videresælger inden 8 dage?
Det kan du vel kun, hvis du også selv har haft jagttegn før år 2000 og dermed kan komme ind under den undtagelse. Hvis køber skriver dig på som sælger, og du ikke har haft mulighed for at ligge inde på et ikke-registreret haglgevær, så kommer du i klemme, da det så må antages, at du er i besiddelse af et våben, du ikke har anmeldt.
Medmindre fortolkningen fra etatens side er således, at de otte dage er en slags transferperiode, hvor alt kan ske. Men det kan jo så også kun lade sig gøre, hvis den oprindelige ejer IKKE har haft registreret det og har haft jagttegn før år 2000.
Re: Mega træls situation, glemt at registrere haglgevær
: 12. nov 2020, 20:48
af Frantz
Kontakt han du købte våbnet af og hør ham om ikke du købte det i går og så solgte det videre i dag..... Jeg ved det er at omgå reglerne. Men havde du købt det af mig for 3 år siden og jeg ikke har haft besøg af politiet (så havde de nok registreret det manglende våben) så havde vi nok kunne finde ud af noget proforma noget. Speciel hvis jeg blev bestukket med en god flaske...
Eller nåå nej ikke mig men alle andre. (skal ikke komme i klemme for en kommentar)