Aktindsigt: Hvor meget sparer politiet med det nye system ?
: 18. feb 2021, 15:08
For noget tid siden (December) da man begyndte at høre rygter om afgiftsforhøjelse, og implementeringen af et nyt system, der valgte jeg at søge aktindsigt ved Rigspolitiet. Jeg ønskede at få oplyst:
Hvilke omkostninger er der fra politiets side forbundet med udstedelse af våbentilladelser.
Hvad er de reelle, eller estimerede omkostninger, forbundet med udstedelsen af en førstegangstilladelse til riffel?
Hvad er de reelle, eller estimerede omkostninger, forbundet med udstedelsen af en andengangstilladelse/fornyelse til riffel?
Hvad er det forventede tidsforbrug, i forbindelse med udstedelsen af en riffeltilladelse.?
Såfremt der findes oplysninger på området, så ønsker jeg også indblik i, hvilke estimerede fordyrelser/besparelser der har været på området, siden sidste afgiftsregulering i 1990.
Man må formode at politiet har digitaliseret processen siden 1990, og at dette har nedbragt arbejdstiden og de faktiske omkostninger.
Kan man komme med et estimat på, hvor meget tid man i gennemsnit har sparet i processen det tog at udstede en våbentilladelse i 1990, til den tid det tager at udstede en våbentilladelse i 2020?
Estimeret besparelse i faktiske omkostninger fra 1990 til 2020?
Kan man komme med et estimat på, hvor meget arbejdstid der forventes at spares i udstedelsesprocessen, nu hvor en tilladelse koster 1085, fremfor da der var to forskellige priser på hhv. 840 og 420kr, hvilket er et af argumenterne for at indføre den ensrettede og højere pris.?
___________________________________________________________
Svaret er som forventet TL;DR "Vi ved det ikke, vi har ikke tal på noget af det, men vi ved det er bedre"
Afgørelse
Anmodning om aktindsigt
De har ved e-mail af 16. december 2020 anmodet om aktindsigt i:
- Hvilket omkostninger politiet har i forbindelse med udstedelse af våbentilladelser
- Hvad er omkostningerne forbundet med udstedelse af en førstegangstilladelse til
riffel
- Hvad er omkostningerne forbundet med udstedelse af en andengangstilladelse til
riffel
- Hvad er det forventede tidsforbrug i forbindelse med udstedelse af en riffeltilladelse
- Overblik over, hvilke fordyrelser/besparelser der har været på området, siden
sidste afgiftsregulering i 1990
- Hvordan digitaliseringen af processen har påvirket omkostningerne
- Hvor meget politiet sparer ved, at der nu kun er én sats ved udstedelse af våbentilladelser
Afgørelse
Rigspolitiet kan oplyse, er det ikke er muligt at opgøre politiets årlige omkostninger til
håndtering af våbentilladelser, herunder udstedelsen af tilladelse til riffel. Herudover registreres arbejdstiden ikke fordelt på sagstype eller pr. sag der behandles, og derfor kan
tidsforbruget i forbindelse med udstedelse af en riffeltilladelse ikke opgøres.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at Politiets Administrative Centers (PAC) våbenafdeling
håndterer sagsbehandlingen på våbenområdet, og at afdelingen varetager en række
forskelligartede opgaver på våbenområdet, herunder sagsbehandling af våbentilladelser,
våbenpas, vandelssager, ind og udførsel af våben og registrering af skytteforeninger.
Våbenafdelingen beskæftiger ultimo 2019 58 årsværk, svarende til lønudgifter på ca. 20,6
mio. kr. Hertil kommer øvrige driftsomkostninger for ca. 12,8 mio. kr. Ydermere understøttes våbenområdet af it-systemer, der driftes i Rigspolitiets Koncern IT, samtidig med at
der løbende anvendes ressourcer til udvikling af ny it-understøttelse, herunder bl.a. anskaffelse og implementering af et nyt våbenregister.
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af et datagrundlag, der gør det muligt at opgøre eller opliste fordyrelser eller besparelser, der har været ved administrationen af våbenområdet fra
KONCERNØKONOMI- OG STYRING
Koncernøkonomi
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 4515 4515
Dato: 17. februar 2021
Sagsbehandler: AMA
1990 til i dag. Det kan dog oplyses, at forbrugerprisindekset er steget med 72,3 pct. fra Side 2
1990 til 2021, hvilket er den samme pct., som gebyret for våbentilladelser er blevet reguleret med.
Processen med udstedelse af våbentilladelser er blevet digitaliseret siden 1990, hvilket
på nogle området har gjort arbejdet med at udstede våbentilladelse mere effektivt. Der er
dog samtidig kommet flere opgaver til i takt med at våbenlovens forbudsbestemmelse
(§1) er blevet udvidet. F.eks. er signalvåben, armbrøster, slangebøsser, aftagelige magasiner og optisk elektroniske sigtemidler kommet til siden 1990. Ligeledes er politiets opgaver, i relation til skytteforeninger, blev flere i årenes løb, f.eks. SKV3 og SKV1-
godkendelserne. En af de nyeste opgaver er administrationen af peberspray-ordningen.
Rigspolitiet har ikke mulighed for at estimere, hvor meget tid der forventes at kunne spares i forbindelse med udstedelsesprocessen som følge af ændringen af afgiftssatsen i
våbenlovens § 6 b, som blev vedtaget d. 1 februar 2021. Det kan dog oplyses, at våbenafdelingen i Politiets administrative center årligt behandler et stort antal "mangelssager"
(ca. 8000 mangelsager årligt), dvs. sager hvor borgeren har betalt forkert afgift i forbindelse med indgivelse af ansøgning om en afgiftspligtig våbentilladelse. Det forventes, at
antallet af disse sager bliver nedbragt, som følge af ændringen af afgiftssatsen, og at
våbenafdelingen vil opleve en administrativ lettelse som følge heraf.
Med venlig hilsen
Det eneste målbare, er at de har 8000 sager om året, hvor folk har betalt for lidt eller for meget, når de skal indsende ansøgninger. Det er selvfølgelig et problem, men ikke et problem der nogensinde burde være opstået. Det kan ikke passe, at man ikke kunne have ændret systemet, til automatisk at skelne mellem om folk allerede har en tilladelse til 840kr eller ej. Alternativt kunne man jo sige at vi udsteder X tusinde tilladelser om året. Det giver x tusinde kroner. Så kunne man dele x tusindekroner i x tusinde tilladelser og finde en gennemsnitspris, formentligt omkring 5-600kr, og så have fastsat én fælles afgift der. Problem solved.
Hvilke omkostninger er der fra politiets side forbundet med udstedelse af våbentilladelser.
Hvad er de reelle, eller estimerede omkostninger, forbundet med udstedelsen af en førstegangstilladelse til riffel?
Hvad er de reelle, eller estimerede omkostninger, forbundet med udstedelsen af en andengangstilladelse/fornyelse til riffel?
Hvad er det forventede tidsforbrug, i forbindelse med udstedelsen af en riffeltilladelse.?
Såfremt der findes oplysninger på området, så ønsker jeg også indblik i, hvilke estimerede fordyrelser/besparelser der har været på området, siden sidste afgiftsregulering i 1990.
Man må formode at politiet har digitaliseret processen siden 1990, og at dette har nedbragt arbejdstiden og de faktiske omkostninger.
Kan man komme med et estimat på, hvor meget tid man i gennemsnit har sparet i processen det tog at udstede en våbentilladelse i 1990, til den tid det tager at udstede en våbentilladelse i 2020?
Estimeret besparelse i faktiske omkostninger fra 1990 til 2020?
Kan man komme med et estimat på, hvor meget arbejdstid der forventes at spares i udstedelsesprocessen, nu hvor en tilladelse koster 1085, fremfor da der var to forskellige priser på hhv. 840 og 420kr, hvilket er et af argumenterne for at indføre den ensrettede og højere pris.?
___________________________________________________________
Svaret er som forventet TL;DR "Vi ved det ikke, vi har ikke tal på noget af det, men vi ved det er bedre"
Afgørelse
Anmodning om aktindsigt
De har ved e-mail af 16. december 2020 anmodet om aktindsigt i:
- Hvilket omkostninger politiet har i forbindelse med udstedelse af våbentilladelser
- Hvad er omkostningerne forbundet med udstedelse af en førstegangstilladelse til
riffel
- Hvad er omkostningerne forbundet med udstedelse af en andengangstilladelse til
riffel
- Hvad er det forventede tidsforbrug i forbindelse med udstedelse af en riffeltilladelse
- Overblik over, hvilke fordyrelser/besparelser der har været på området, siden
sidste afgiftsregulering i 1990
- Hvordan digitaliseringen af processen har påvirket omkostningerne
- Hvor meget politiet sparer ved, at der nu kun er én sats ved udstedelse af våbentilladelser
Afgørelse
Rigspolitiet kan oplyse, er det ikke er muligt at opgøre politiets årlige omkostninger til
håndtering af våbentilladelser, herunder udstedelsen af tilladelse til riffel. Herudover registreres arbejdstiden ikke fordelt på sagstype eller pr. sag der behandles, og derfor kan
tidsforbruget i forbindelse med udstedelse af en riffeltilladelse ikke opgøres.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at Politiets Administrative Centers (PAC) våbenafdeling
håndterer sagsbehandlingen på våbenområdet, og at afdelingen varetager en række
forskelligartede opgaver på våbenområdet, herunder sagsbehandling af våbentilladelser,
våbenpas, vandelssager, ind og udførsel af våben og registrering af skytteforeninger.
Våbenafdelingen beskæftiger ultimo 2019 58 årsværk, svarende til lønudgifter på ca. 20,6
mio. kr. Hertil kommer øvrige driftsomkostninger for ca. 12,8 mio. kr. Ydermere understøttes våbenområdet af it-systemer, der driftes i Rigspolitiets Koncern IT, samtidig med at
der løbende anvendes ressourcer til udvikling af ny it-understøttelse, herunder bl.a. anskaffelse og implementering af et nyt våbenregister.
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af et datagrundlag, der gør det muligt at opgøre eller opliste fordyrelser eller besparelser, der har været ved administrationen af våbenområdet fra
KONCERNØKONOMI- OG STYRING
Koncernøkonomi
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 4515 4515
Dato: 17. februar 2021
Sagsbehandler: AMA
1990 til i dag. Det kan dog oplyses, at forbrugerprisindekset er steget med 72,3 pct. fra Side 2
1990 til 2021, hvilket er den samme pct., som gebyret for våbentilladelser er blevet reguleret med.
Processen med udstedelse af våbentilladelser er blevet digitaliseret siden 1990, hvilket
på nogle området har gjort arbejdet med at udstede våbentilladelse mere effektivt. Der er
dog samtidig kommet flere opgaver til i takt med at våbenlovens forbudsbestemmelse
(§1) er blevet udvidet. F.eks. er signalvåben, armbrøster, slangebøsser, aftagelige magasiner og optisk elektroniske sigtemidler kommet til siden 1990. Ligeledes er politiets opgaver, i relation til skytteforeninger, blev flere i årenes løb, f.eks. SKV3 og SKV1-
godkendelserne. En af de nyeste opgaver er administrationen af peberspray-ordningen.
Rigspolitiet har ikke mulighed for at estimere, hvor meget tid der forventes at kunne spares i forbindelse med udstedelsesprocessen som følge af ændringen af afgiftssatsen i
våbenlovens § 6 b, som blev vedtaget d. 1 februar 2021. Det kan dog oplyses, at våbenafdelingen i Politiets administrative center årligt behandler et stort antal "mangelssager"
(ca. 8000 mangelsager årligt), dvs. sager hvor borgeren har betalt forkert afgift i forbindelse med indgivelse af ansøgning om en afgiftspligtig våbentilladelse. Det forventes, at
antallet af disse sager bliver nedbragt, som følge af ændringen af afgiftssatsen, og at
våbenafdelingen vil opleve en administrativ lettelse som følge heraf.
Med venlig hilsen
Det eneste målbare, er at de har 8000 sager om året, hvor folk har betalt for lidt eller for meget, når de skal indsende ansøgninger. Det er selvfølgelig et problem, men ikke et problem der nogensinde burde være opstået. Det kan ikke passe, at man ikke kunne have ændret systemet, til automatisk at skelne mellem om folk allerede har en tilladelse til 840kr eller ej. Alternativt kunne man jo sige at vi udsteder X tusinde tilladelser om året. Det giver x tusinde kroner. Så kunne man dele x tusindekroner i x tusinde tilladelser og finde en gennemsnitspris, formentligt omkring 5-600kr, og så have fastsat én fælles afgift der. Problem solved.
