Hej alle i NVF.
Jeg vil gerne forelægge nedenstående spørgsmål for NVF Forum "Love & Regler", som jeg har behov for at få afklaret:
Sagen er den, at jeg har erhvervet mig en M7 gevær granat stol til M1 Garand Rifle. (WWII)
Jeg vil hjemtage ovennævnte fra en samler i USA.
Umiddelbart kan jeg ikke se i våbenloven, at det skulle give nogle problemer. Der er jo ikke tale om de essentielle våbendele såsom, pibe, låsestol, bundstykke mv. samt aftagelige magasiner mv. eller andre effekter, som specifikt kræver politiets tilladelse til at erhverve, besidde og importere om nødvendigt.
Alligevel vil jeg gerne være helt sikker og hvis våbenloven kræver det, vil jeg ansøge Politiets Administrative Center om tilladelse til at importere granat stolen.
Hvis de ikke kræver nogen form for import tilladelse vil jeg heller ikke henvende mig til dem herom. PAC har nok at lave og jeg vil ikke fremsende en unødig ansøgning.
På den anden side vil jeg heller ikke komme i klemme eller stå med noget hos Toldvæsenet i Kastrup, som kan give anledning til misforståelser og problemer, eller noget, som kan bringe mine nuværende tilladelser i fare.
PS. Jeg har SKV2 tilladelser til historiske geværer, og streng taget er en granat stol tilbehør til et våben. Og har man tilladelse til våbnet giver det automatisk ejeren tilladelse til at erhverve og besidde tilbehør hertil, med mindre andet er specifikt angivet (med undtagelse af laser sigter mv.).
Hvem har viden, som kan bidrage til, at jeg fra starten gør det rigtige?
På forhånd tak,
Anders
Hjemtagelse af gevær granat stol M7 fra USA
- Foghorn Leghorn
- Bronze Member
- Indlæg: 34
- Tilmeldt: 1. nov 2018, 13:04
- Interesser: Samlerammunition/Kar.98k
- Geografisk sted: Sydsjælland
- Been thanked: 1 time