Glubske hunde og lovgivning
: 2. nov 2021, 19:12
Vi bor på landet, og har desværre haft besøg af to store, glubske schaeferhunde i går. De gik i første omgang efter vores høns, og da jeg senere ville forsøge at jage dem væk, måtte jeg flygte i sikkerhed i stalden. De var virkelig på krigsstien, og jeg er sikker på, de ville have gået efter mig for alvor.
Lidt senere, da jeg havde set hundene løbe væk, og følte mig sikker, gik jeg en tur med min salonriffel, for at aflive skambidte høns. Hundene kom dog pludselig tilbage, og fór frem mod mig med rejste børster og blottede tænder. Jeg kunne ikke undvige, så jeg skød et varselsskud op i luften, hvilket fik hundene til at tøve et halvt sekund, men de fortsatte hurtigt deres forehavende. Jeg sendte et skud mere i luften, og heldigvis vendte de om og løb ud af indkørslen. Jeg vil lige tilføje her, at hvis hundene ikke var vendt om efter de to varselsskud, havde jeg følt mig tvunget til - og berettiget til at skyde dem ned, iflg. mit eget moralsæt. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, og cal. 0.22 er heller ikke ligefrem det optimale valg til dette.
Ude fra asfaltvejen kunne jeg nu høre en kvinde kalde på hundene, og jeg kunne høre- og skimte lys fra en bil der holdt i tomgang. Træer og buske gjorde, at jeg ikke kunne se kvinden, men jeg råbte hende an, for at høre om det var hendes hunde. Det bekræftede hun, og jeg fik lige råbt tilbage, at hun kunne vente en politianmeldelse, inden hun kørte afsted i ly af læhegn og tusmørket, uden at give sig til kende.
Med hjælp fra facebook og naboer, har vi dog fundet frem til ejeren, og har indgivet politianmeldelse. Politiet oplyser imidlertid, at det kun vil blive til en bøde, samt en besked til ejerne om, at få styr på hundene. Nedlagte høns berettiger åbenbart ikke til aflivning af hundene.
Fra naboer der bor tættere på hundeejerne, ved vi nu, at hundene ofte er løse, og at vi derfor må forvente, at de kommer på besøg igen, for at se om der skulle være høns på menukortet hos os. Der har været dialog med hundeejerne, men uden virkning.
Min kone, der overværede det hele, er blever bange for at gå sine daglige ture med hunden i snor. Hun har besluttet, at køre væk i bilen, for at gå en tur, indtil der er en holdbar løsning - hvilket nok betyder, indtil hundene er væk. Jeg er heller ikke så tryg længere, efter at have mødt dem ansigt til ansigt, og slet ikke tryg ved at lade vores børnebørn lege rundt på marken og i skoven.(Nu forstår jeg virkelig godt folk, der vil have lov at skyde ulv i deres egen baghave)
En lang historie I fik her
Jeg håber nogen har et godt råd, til at få problemet løst inden for gældende lovgivning. Jeg har læst hundeloven igennem, og synes den kan tolkes i alle retninger, i forhold til retten til at nedlægge hunde i selvforsvar.
Er der nogen der har forslag til at komme videre?
Mvh Erik
Lidt senere, da jeg havde set hundene løbe væk, og følte mig sikker, gik jeg en tur med min salonriffel, for at aflive skambidte høns. Hundene kom dog pludselig tilbage, og fór frem mod mig med rejste børster og blottede tænder. Jeg kunne ikke undvige, så jeg skød et varselsskud op i luften, hvilket fik hundene til at tøve et halvt sekund, men de fortsatte hurtigt deres forehavende. Jeg sendte et skud mere i luften, og heldigvis vendte de om og løb ud af indkørslen. Jeg vil lige tilføje her, at hvis hundene ikke var vendt om efter de to varselsskud, havde jeg følt mig tvunget til - og berettiget til at skyde dem ned, iflg. mit eget moralsæt. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, og cal. 0.22 er heller ikke ligefrem det optimale valg til dette.
Ude fra asfaltvejen kunne jeg nu høre en kvinde kalde på hundene, og jeg kunne høre- og skimte lys fra en bil der holdt i tomgang. Træer og buske gjorde, at jeg ikke kunne se kvinden, men jeg råbte hende an, for at høre om det var hendes hunde. Det bekræftede hun, og jeg fik lige råbt tilbage, at hun kunne vente en politianmeldelse, inden hun kørte afsted i ly af læhegn og tusmørket, uden at give sig til kende.
Med hjælp fra facebook og naboer, har vi dog fundet frem til ejeren, og har indgivet politianmeldelse. Politiet oplyser imidlertid, at det kun vil blive til en bøde, samt en besked til ejerne om, at få styr på hundene. Nedlagte høns berettiger åbenbart ikke til aflivning af hundene.
Fra naboer der bor tættere på hundeejerne, ved vi nu, at hundene ofte er løse, og at vi derfor må forvente, at de kommer på besøg igen, for at se om der skulle være høns på menukortet hos os. Der har været dialog med hundeejerne, men uden virkning.
Min kone, der overværede det hele, er blever bange for at gå sine daglige ture med hunden i snor. Hun har besluttet, at køre væk i bilen, for at gå en tur, indtil der er en holdbar løsning - hvilket nok betyder, indtil hundene er væk. Jeg er heller ikke så tryg længere, efter at have mødt dem ansigt til ansigt, og slet ikke tryg ved at lade vores børnebørn lege rundt på marken og i skoven.(Nu forstår jeg virkelig godt folk, der vil have lov at skyde ulv i deres egen baghave)
En lang historie I fik her
Jeg håber nogen har et godt råd, til at få problemet løst inden for gældende lovgivning. Jeg har læst hundeloven igennem, og synes den kan tolkes i alle retninger, i forhold til retten til at nedlægge hunde i selvforsvar.
Er der nogen der har forslag til at komme videre?
Mvh Erik
Man bør ikke være bange for sine børn/hunds/kones eller egne vegne, bare fordi andre ikke kan styrer deres dyr. Og så er det vel underordnet om det er hunde, æsler, heste, køer, etc. Det "sikreste" valg er nok at indfange hundene, og aflevere dem til politiet/internat, men praktisk forestiller jeg mig ikke at det er nemt. 
