Side 1 af 1
Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 19:48
af TMER
Dagen er kommet, hvor min bedstefar er sovet ind i en alder der er nærmere de 100 end 90….det er flot gået af en gammel slidt mand.
Nu skal vi andre til at rydde op (og ud) i gemmerne.
På væggen på overetagen har han en GAMMEL riffel til at hænge, som har hængt der al den tid jeg husker (mere end 40 år)
Som barn har jeg ofte stået og beundret dens udseende, med hvad der ligner en ladestok under løbet og hanen der mindede mig om noget på en sørøver pistol.
Nu er han gået bort, og jeg ville egentligt gerne have den med hjem, og hænge den op som pynt i min pejsestue, men…….
Efter visuel inspektion og lidt research, er jeg kommet frem til at det sandsynligvis er en perkussionsriffel model m-1848/66 (tak til Arma Dania for en fremragende webpage)
Er det korrekt opfattet, at den er HELT VILDT FARLIG, og derfor skal i våbenskab, og kræver jeg får fremskaffet en samlertilladelse? Dette til trods for at ingen bankrøvere eller bandemedlemmer kan vise sig med et sådan Anders And/Sørøvergevær under at blive smidt ud af “klubben”?
Er der nogen mulighed for at få den op som pynt, uden at den skal en tur under en vejtromle først (har set krav til deaktivering, men er ikke helt med på om den skal flækkes i 2 halve, eller en tur med vinkelsliberen på “bagsiden” er tilstrækkeligt.)
Har vedhæftet et billede af den….dog uden serienummer
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:05
af FraBjerget
I kan ikke knytte den til besættelstiden
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:14
af Marius
Ikke skære i den.
Hvis den er før 1870 og ikke anvender enhedspatron, så mener jeg ikke at den er tilladelseskrævende. Men vi må lige have nogle sortkrudtere på banen, jeg er ikke ajour.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:22
af Langenge
Hvis det er en M-1848/66, så anvender den enhedspatroner, og kræver samlertilladelse og våbenskab.
Hvis det er en ren 1848, så hænger du den bare op på væggen.
EDIT: Og ja, ud fra dine billeder, så ligner det afgjort en M1848/66, sorry.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:24
af Frantz
Våben loven paragraf 1
Så den er helt og aldeles ufarlig og su skal værker have tilladelse eller ha en I våbenskab hvis den er forladet eller ikke bruger enhedspatron
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:31
af Lycon
Langenge skrev: ↑30. jul 2022, 20:22
Hvis det er en M-1848/66, så anvender den enhedspatroner, og kræver samlertilladelse og våbenskab.
Hvis det er en ren 1848, så hænger du den bare op på væggen.
EDIT: Og ja, ud fra dine billeder, så ligner det afgjort en M1848/66, sorry.
Ja det er en ombygget tap riffel så den er med enhedspatron.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 20:33
af Frantz
Langenge skrev: ↑30. jul 2022, 20:22
Hvis det er en M-1848/66, så anvender den enhedspatroner, og kræver samlertilladelse og våbenskab.
Hvis det er en ren 1848, så hænger du den bare op på væggen.
EDIT: Og ja, ud fra dine billeder, så ligner det afgjort en M1848/66, sorry.
Uha ja den er ombygget til at være farlig. I vånenskab med den og skynd dig at søg en tilladelse
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 21:48
af Langenge
Frantz skrev: ↑30. jul 2022, 20:33
Langenge skrev: ↑30. jul 2022, 20:22
Hvis det er en M-1848/66, så anvender den enhedspatroner, og kræver samlertilladelse og våbenskab.
Hvis det er en ren 1848, så hænger du den bare op på væggen.
EDIT: Og ja, ud fra dine billeder, så ligner det afgjort en M1848/66, sorry.
Uha ja den er ombygget til at være farlig. I vånenskab med den og skynd dig at søg en tilladelse
Don't kill the messenger.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 30. jul 2022, 22:19
af LHL
Søg en samlertilladelse på den.den er hverken sjælden eller værdifuld,men der bliver ikke lavet flere af dem

Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 08:04
af TMER
Tak for jeres svar
Nu er situationen den, at jeg ikke har noget våbenskab, og hvis den alligevel skal gemmes af vejen, Så har den ikke megen værdi for mig. Min interesse i den, er som pynt på væggen.
Jeg kan vel gå ud fra, at det vil være fuldstændigt umuligt at få en dispensation til at have den hængende frit fremme?
Hvis dette er umuligt, så skal den videre.
Hvad er mulighederne her?
Indlevering til politiet?…… så bliver den skrottet.
Salg/donation?
Den endelige beslutning ligger selvfølgeligt hos arvingerne, men jeg laver fodarbejdet for dem
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 08:13
af Gerdson39
Hvis den er hverken værdifuld eller sjælden, men fuld af gode minder til en dejlig person, og godt pynt, så skær den da op. Er det ikke bare en gang langs på undersiden med en tynd skive?
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 08:27
af TMER
Gerne for mig, men jeg syntes bare jeg har set andre indlæg om deaktivering, hvor det fremgår at der er en masse fælder og gråzoner indenfor deaktivering. Muligvis også krav om at det skal foretages af en bøssemager.
Jeg skal i hvert ikke have klinket noget hvor jeg kan risikere at komme i problemer for ulovlig våbenbesiddelse
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 09:05
af Voere308
jeg ville søge om dispensation ang opbevaring da patronerne ikke bliver produceret mere og ikke er blevet det i mange år, alternativt sælg den det er jo et stykke historie
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 09:13
af Ølgaard
Der kan søges dispensation, hvis forholdene er i orden, det er ikke med konen jeg hentyder til, men de rigtige låse og sikkerhed på døren, evt. vinduer hvis det er hus.
Jeg kender til flere som har en magen til og andre gamle geværer på væggen, og der er givet disp. også på bla. Remington 1867 g pinfire til display, men skal så siges at de fleste sjovt nok er fra Fyn, der har endda for nogle år siden været en artikel i et våbentidsskrift om det.
For 1 år siden hjalp jeg en skytte med at søge om disp. til en riffel som din, som havde historisk værdi for familien, han bor godt nok på 2 sal, men vi tog foto af døren hvor vi havde sat ekstra låse på så der var 3 og 4 nokker i karmen, foto af riflen fra flere sider, lidt lekture og historien om den, og selvom den er til enhedspatron påpegede vi at den var ubrugelig i nogen som helt form for andre end familien andet som historisk pynt.
Efter en opringning og lidt spørgsmål gik den igennem, MEN dermed ikke sagt at hvis den havner hos en sur person fra PAC, skal der sikkert tales for sin syge moster.

Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 12:52
af Hedegaard
For en årrække siden (3-4 år måske) havde våbenhistorisk selskab en leder i deres medlemsblad om hvorledes en række af deres medlemmer havde fået rifler af denne type undtaget for opbevaringskravene.
Jeg kan ikke huske de præcise formuleringer men prøv at gå på biblioteket og bestil en række årgange af deres blad og se hvad du kan finde.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 22:05
af Ewing Oil
Samlertilladelsen koster 1085 kr. og jeg kan kun forestille mig at riflen er mere værd.
Så jeg vil også anbefale samlertilladelsen fremfor deaktivering.
Re: Hvad bedstefar “gemte” på loftet
: 31. jul 2022, 22:29
af Ewing Oil
FraBjerget skrev: ↑30. jul 2022, 20:05
I kan ikke knytte den til besættelstiden

AF145BB8-6380-4F0A-839B-B8D41D4DE06E.png
fandt lige den nyeste § omkring våben fra besættelsestiden
Våben fra besættelsestiden
§ 15. Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et
våben, der må formodes at hidrøre fra besættelsestiden, skal
ansøgeren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbnet. Må
det formodes, at våbnet er undergivet statens ejendomsret, skal
sagen forelægges for Nationalmuseet. Oplyser Nationalmuseet, at
der er tale om et ikke almindeligt forekommende våben, forelægges
sagen endvidere for Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse.