Side 1 af 1

Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 10:06
af S&W357Magnum
hej da jeg tænker på at stoppe med pistolskydning vil jeg bare hvordan jeg skal gøre? mener hvordan sikre jeg mig det gøres lovligt har aldrig solgt før
så please kan i skære det ud i pap for mig vh Slettet af Mod
ps der drejer sig on en sako 22+32vekselsæt on en 686 357 magnum smith &wesson :smile:

Re: Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 10:32
af Fast Fumble
S&W357Magnum skrev:
5. sep 2022, 10:06
hej da jeg tænker på at stoppe med pistolskydning vil jeg bare hvordan jeg skal gøre? mener hvordan sikre jeg mig det gøres lovligt har aldrig solgt før
så please kan i skære det ud i pap for mig vh Slettet af Mod
ps der drejer sig on en sako 22+32vekselsæt on en 686 357 magnum smith &wesson :smile:
Det kan være svært at finde steder hvor man MÅ annoncere våben til salg, men NVF er faktisk et godt sted. Der findes andre, men IKKE Facebook, hvor det er forbudt, og MeWe har nu også forbudt det. Grupper og profiler med våben til salg, slettes.

Men du laver en købsaftale med køber, og han/hun/den ansøger om SKV på våbnet. Så venter I 6-9mdr og så kommer SKV tilladelsen, og derefter kan våbnet overdrages til den nye ejer. (Jeg har to stående jeg solgte sidste vinter, som ikke er gået igennem endnu).
Nogle aftaler også betaling af et depositum, ved indgåelse af købsaftalen (det bruger jeg fx), og du skal naturligvis se SKV tilladelsen, før du kan overdrage våbent til den nye ejer. Der er ne slags bekræftelse i overdragelsen, ved at du selv får et nyt SKV2 kort, hvor våbnet er fjernet fra.

Re: Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 10:33
af Ras.Killing
Du kan f.eks. sætte det til salg her på siden, hvor der er et subfora for køb og salg.

Når en interesseret køber melder sig, så skal vedkommende søge om SKV tilladelse til våbnet, inden i reelt kan lave en handel. Dvs. han skal have nogle oplysninger på dig som ejer og nogle oplysninger om våbnet (model, våbennr., længde osv.), som han skal bruge til ansøgningen.

Når den er gået igennem og vedkommende står med tilladelsen i hånden, så kan du overdrage våbnet til ham.

Nogen venter med betalingen til våbnet overdrages, nogen vil have betaling så snart oplysningerne udleveres og andre siger halvdelen før og efter. Det er lidt hvad du selv er til.

Nogen ønsker at se og evt. prøve våbnet inden handlen. Dette kan du passende gøre i din skytteforening (og evt. lige nævne det for din formand og/eller skydeleder).

Re: Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 10:41
af Werecat
Du kan også vælge at sælge til en våbenbutik. Du får nok en del mindre for dine våben, men til gengæld skal du ikke vente så længe, da våbenhandleren kan skrive dem i bogen med det samme og du ikke skal vente på at en købers ansøgning skal blive behandlet af PAC.

Re: Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 10:43
af Mapzter
En anden mulighed er en online auktion, f.eks. Lauritz.com. De sælger en del både jagt- og sportsvåben for folk.

Re: Hvordan sælger jeg mine våben?

: 5. sep 2022, 11:53
af Ras.Killing
Werecat skrev:
5. sep 2022, 10:41
Du kan også vælge at sælge til en våbenbutik. Du får nok en del mindre for dine våben, men til gengæld skal du ikke vente så længe, da våbenhandleren kan skrive dem i bogen med det samme og du ikke skal vente på at en købers ansøgning skal blive behandlet af PAC.
Mapzter skrev:
5. sep 2022, 10:43
En anden mulighed er en online auktion, f.eks. Lauritz.com. De sælger en del både jagt- og sportsvåben for folk.
Ja det er nok de nemmeste løsninger, specielt hvis man skal af med dem nu og her.

Til gengæld får man nok også kun det halve af, hvad man ville kunne få ved at sælge dem selv.

En anden løsning er også at lave en byttehandel.

Jeg har et par gange byttet våben ved HuntersHouse, hvor bytteprisen så skal bruges i butikken. Ofte kan du få lidt mere for dine våben på den måde, end hvis de skal købe dem kontant.

Det kræver så bare at man kan bruge pengene på noget andet gøgl i butikken :biggrin: