Den regering fortsætter bare med at være pinlig på et niveau, der er helt ufatteligt.
Hvad er det for et reelt problem, der skal løses med det symptom pjat her?
Skal de lige sende et signal efter Fields Sagen og ham Nordjyden, der heldigvis nåede at blive stoppet? - det virker lidt som om, de griber efter halmstrå, og leder efter ting, hvor det ser ud til, at de laver noget reelt, men hvor mange sager og stort er problemet?
Måske de skulle se at få prioriteret nogle flere penge til psykiatrien og sundhedsvæsnet i stedet for at spilde penge på alt deres pjat, og tage fat om de virkelige problemer, i stedet for at køre denne hetz i mod skytter af forskellig slags i Danmark, ved at gøre det hele mere og mere besværligt. Måske de skulle stoppe alle deres evindelige løftebrud, løgne og bedrag overfor danskerne, i stedet for at behandle sine borgere mere og mere som små børn, der ikke kan håndtere noget som helst. Er sikkerheden ikke rimelig streng og velfungerende, som den er nu?
Forstå mig ret - jeg er for, at visse folk ikke skal have våben, men er nogle af deres tiltag vitterligt nødvendige, og fordi der står et kæmpe problem foran hoveddøren, eller er det fordi, de skal virke handlekraftige på noget, der rammer folks følelser, kontra sagen i Fields og Nordjyden, der blev stoppet? Bliver bandefolk og folk med relationer hertil ikke allerede i dag afvist allerede ved vandelsgodkendelsen?
Hvornår er folk, eller deres familiemedlemmer så "for syge"? Hvor langt har de tænkt sig at gå i sådanne tjek og vurderinger? - det er simpelthen vanvittigt at tænke på, og det er det fordi, at jeg INGEN tiltro har til, at de kan håndtere sådanne vurderinger ordentligt - de har ikke kunne finde ud af noget som helst i årevis nu, så hvorfor skulle disse tiltag ende særligt godt for dem i "gråzonen", som blot stigmatiseres endnu mere nu, og så endda deres familiemedlemmer også nu?
Uden at starte en anden debat, så fristes jeg til at sige, at man er ude i endnu engang at søge en skabning af "A og B Hold". Hvis vi ender i, at folk der bare har familiemedlemmer med psykiske problemer, ikke længere må have våbentilladelse, så er det PRÆCIST sådan noget, vi er ude i. Hvor meget kontrol vil og skal de have over os, og hvor langt skal dette ud - hvor skal det i så fald stoppe? Jeg tænker, hvad med ansatte i noget så vigtigt som tredelingen af magten: den lovgivende, udøvende og dømmende - kan de være ansatte i sådanne positioner, hvis de f.eks. har familiemedlemmer med psykiske problemer, domme for grov kriminalitet osv? Noget en stor del af de fleste danskere i øvrigt har! Hvor langt skal det her kontroltrip efterhånden køres ud?
Det her er så tåbeligt, at jeg får det næsten fysisk dårligt:
"- Desværre kan vi se, at der er en række huller i vores lovgivning, som ikke lever op til min og regeringens holdning til, hvordan vi bedst muligt beskytter danskerne mod det, vi blandt andet så i Fields, siger Peter Hummelgaard."
Han nævner Fields? Det har INGEN relevans, da den psykiske syge mand fandt/stjal nøglen og tiltvang sig adgang til våben, som ikke har en døjt med ham at gøre - det var hans fars våben, og nu vil man så straffe familiemedlemmer, fordi der er en mulighed for, at deres psykisk syge familiemedlemmer i sjældne tilfælde kan finde på at stjæle deres våben og begå uhyrligheder med dem. Er de så imbecile, at de ikke kan regne ud, at der nok er langt nemmere og hurtigere måder at skaffe våben på, hvis man virkelig er så langt ude, at man vil have fat i våben til noget forfærdeligt, end at skulle bedrage og finde sin fars nøgle til våbenskabet - er det virkelig et argument for denne symbolpolitik?
Jeg er så træt af den joke af en regering, og det er snart svært at finde ord for, hvor pinlige de vitterligt er!
Det er da personer, som kan påvirke livet for rigtig mange borgere.
Så er stemningen lige som slået an... 
