Nordisk Våbenforum

God nyhed fra Danmarks Jægerforbund: https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj ... sIpKaofHyc

Sagen kort: En uregistreret riffel dukkede op i et dødsbo. En jæger fik mundtligt oplyst af PAC at han kunne få tilladelse til den, men der kom ingen tilladelse. I stedet fik han et afslag og en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse. Han klagede til Rigspolitiet der netop har omgjort afgørelsen og givet jægeren riffeltilladelse. Samtidig er sigtelsen droppet.

Jeg har tidligere hjulpet et forummedlem herindefra med en diskussion med Midtjyllands Politi om samme emne. Politiet insisterede på, at man ikke kan få registreret en ulovlig riffel fra et dødsbo, da det jo var strafbart at opbevare den. Jeg replicerede at riflen ikke længere er ulovlig når manden er død, så kan den opbevares lovligt af arvingerne, og man har 4 uger til at beslutte hvad man vil med den. Desværre ville den håbefulde nye ejer i mit tilfælde ikke klage over afgørelsen, så den stod ved magt.

Nu har en anden riffeljæger valgt at gå hele vejen med kyndig hjælp fra juristerne hos Danmarks Jægerforbund og sagen er heldigvis vundet

Så hvis din gamle onkel havde en tyskerriffel liggende fra krigens tid da han døde, så søg en tilladelse. Måske denne afgørelse kan danne præcedens, så de næste kommer nemmere igennem bureaukratiet. Alligevel vil jeg anbefale at man allierer sig med en våbenhandler der kan skrive den ind i sin våbenbog mens sagen kører. Selvom man har den reneste samvittighed, er der ingen våbenejere der ønsker sig en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse, selv når den skyldes politiets sagsbehandlingstid.

P.S. hvis du opfatter dette indlæg som en reklame for medlemskab af DJ, så er det helt rigtigt opfattet .

I forhold til et våben fra besættelsestiden, så ender det nok hurtigt med at være statens ejendom og man således kun kan få en tilladelse på statens vegne.

Fra våbencirkulæret:

Våben fra besættelsestiden
§ 15. Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et
våben, der må formodes at hidrøre fra besættelsestiden, skal
ansøgeren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbnet. Må
det formodes, at våbnet er undergivet statens ejendomsret, skal
sagen forelægges for Nationalmuseet. Oplyser Nationalmuseet, at
der er tale om et ikke almindeligt forekommende våben, forelægges
sagen endvidere for Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse.

Jeg har i mine 60 år på denne planet aldrig hørt om, at den bestemmelse har fundet anvendelse.

Det med Statens adkomst til våben fra besættelsestiden blev i sin tid indført som en overtryksventil fordi modstandsbevægelsen lige efter krigen var meget modvillige til at aflevere deres våben. De var forståeligt skeptiske overfor genindsættelsen af en hel del politikere som havde deltaget vel villigt i samarbejdspolitikken i de første år af besættelsen. En overgang frygtede man ligefrem en voldelig revolution fra de kommunistiske dele af modstandsbevægelsen.

Heldigvis løste man problemet på pragmatisk dansk manér ved at lade modstandsfolkene beholde deres våben mod at gå ind i det til lejligheden nydannede hjemmeværn, og så indføre den omtalte paragraf, så man kunne afvæbne dem hvis det blev nødvendigt. Det blev det ikke, og det bliver det heller ikke.

Så søg du roligt om tilladelse til en gammel krigsmauser, den skal du nok få lov at beholde.

Desuden kan skunk våben jo stamme fra mange andre steder end besættelsen.

Lassescout skrev: ↑

23. apr 2024, 23:33

Heldigvis løste man problemet på pragmatisk dansk manér ved at lade modstandsfolkene beholde deres våben mod at gå ind i det til lejligheden nydannede hjemmeværn, og så indføre den omtalte paragraf, så man kunne afvæbne dem hvis det blev nødvendigt. Det blev det ikke, og det bliver det heller ikke.

Jeg kendte i start 1970'erne en modstandsmand, der havde adskillige spændende våben hængende i sin entre.
bl.a. Sten Gun, P38 og flere andre.

Han havde "Blå" tilladelser til det hele.