Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Om Våbenloven, klagesager og hvordan reglerne skal tolkes i praksis
Besvar
Hansikæret
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 63
Tilmeldt: 21. feb 2017, 01:52
Interesser: Jagt og fiskeri
Geografisk sted: Sydsjælland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 1 time

Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Hansikæret » 16. jan 2025, 12:39

To dages jagt i det Nordvestjyske. Kronvildtjagt i klitterne den ene dag og gåsejagt den anden. 3 overnatninger på B&B medbringende riffel og haglbøsse.

På turen derop skal der tankes, snackes og tisses. Lade våben og ammo blive i bilen uden opsyn? Tage hagler og riffel på skulderen og gå i butikken og på lokum iført 2 våben? Jeg tror ikke, man kunne nå at skide færdig, før tankstationen var omringet af svært bevæbnet politi!
Første dag i klitterne lader man hagleren blive i bilen eller efterlader man den i logiet? Alternativt kan man jo slæbe den med ud i klitterne, men hvem gider det?
Næste dag på gåsemarken den omvendte problematik.
På vej hjem igen problemer, hvis blæren er lille og sulten er stor.
Hvor mange gange kan man mon nå at overtræde våbenloven på sådan en lille smuttur, hvis man gør sig lidt umage? :oops:

Jeg ved godt at emnet har været diskuteret masser af gange, men jeg synes essensen af indlæggene har været, at det er svært at holde sig pinlig nøjagtigt indenfor lovens rammer.

Hvad gør I andre, når I tager på sådan en tur?

Kalthoff
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1584
Tilmeldt: 8. jan 2012, 22:48
Interesser: jagt
Geografisk sted: København
Has thanked: 2975 times
Been thanked: 377 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Kalthoff » 16. jan 2025, 13:03

Hansikæret skrev:
16. jan 2025, 12:39
Jeg ved godt at emnet har været diskuteret masser af gange, men jeg synes essensen af indlæggene har været, at det er svært at holde sig pinlig nøjagtigt indenfor lovens rammer.

Hvad gør I andre, når I tager på sådan en tur?
Da jeg i sin tid tog jagttegn, var der et eneste spørgsmål fra eleverne som lærerne ikke havde svar på. Det var hvad man gør med våbnene på jagtrejser i Danmark ifbm. færger/hoteller/overnatning i private hjem/spisning/toilet/tankstation/hundeluftning/osv.

Jeg hæfter mig ved at der i bekendtgørelsen, står: "skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde." §11 stk. 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2531

Jeg gør tre ting:
  • Optræder diskret - for at mindske risikoen for at der bliver stjålet noget
  • Låser tingene fast eller låser dem inde
  • Skiller tingene ad og opbevarer hver for sig, så tyven ikke kan stjæle et komplet våben, og slet ikke et komplet våben med ammunition, ved et enkelt indbrud/tyveri
En repeterriffel med udtaget bundstykke kan låses til en fast bygningsdel, f.eks. et vandrør, med en wirelås.

Langt de fleste våben kan skilles i flere dele og opbevares hver for sig. F.eks. riflens bundstykke eller haglgeværets forskæfte i jakkelommen, mens riflen uden bundstykke efterlades låst fast til en fast bygningsdel i et aflåst værelse.

Men noget klart svar har jeg aldrig fået.

HR
This member is
This member is
Indlæg: 2452
Tilmeldt: 23. jan 2016, 20:10
Interesser: Hund, skydning, jagt og mad.
Geografisk sted: Djursland
Has thanked: 236 times
Been thanked: 278 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af HR » 16. jan 2025, 13:06

Jeg lader mine våben blive i bilen (aflåst og usynelig udefra) under transport, men jeg tager lås fra riflen og forskæftet fra haglbøssen med ind hvis jeg skal tanke eller tisse og jeg er i et tvivlsomt nabolag (læs øst for den jydske højderyg og/eller inden for et byskilt :mrgreen: ).

Om du har dine våben liggende "aflåst et sted hvor uvedkomende ikke har adgang" i din bil eller i dit ferielogi i forbindelse med jagten kan jeg ikke se skulle gøre en forskel, jeg har gjort begge dele. Men igen, det koster ingenting at have et forskæfte eller en lås i lommen. Det sikrer at våbnene ikke vil blive brugt, og det gør at jeg skal anmelde at våbendele er blevet stjålet hvis nogen render med min bil i stedet for at skulle anmelde tyveri af et våben.

/HR

EDIT: Kalthof kom i forkøbet, vi skriver vist nogenlunde det samme.
Et postvæsen er ikke kritisk infrastruktur i 2022. Luk Postnord!

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3555
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 80 times
Been thanked: 754 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Flugteren » 16. jan 2025, 13:21

Det Kriminalpræventive Råd har faktisk for nyligt uploadet en del videoer omhandlende våbenopbevaring og transport af våben, f.eks. følgende, som afdækker mange af de spørgsmål, der tit kommer op herinde: https:
youtu.be/oG9pMM_Uhyg

Tag et kig, det er det værd.

SimonBJ
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 491
Tilmeldt: 14. aug 2020, 21:57
Interesser: Baneskydning, riffel og pistol
Geografisk sted: Viborg
Has thanked: 24 times
Been thanked: 20 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af SimonBJ » 16. jan 2025, 13:31

Flugteren skrev:
16. jan 2025, 13:21
Det Kriminalpræventive Råd har faktisk for nyligt uploadet en del videoer omhandlende våbenopbevaring og transport af våben, f.eks. følgende, som afdækker mange af de spørgsmål, der tit kommer op herinde: https:
youtu.be/oG9pMM_Uhyg

Tag et kig, det er det værd.
Den der fortjener næsten sit eget opslag :smile:

Hansikæret
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 63
Tilmeldt: 21. feb 2017, 01:52
Interesser: Jagt og fiskeri
Geografisk sted: Sydsjælland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 1 time

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Hansikæret » 16. jan 2025, 14:18

OK, videoen fra DKR giver halvt om halvt svar på tankstationsproblematikken. Den siger ved 00.14 konstant tilsyn ELLER tildækket i aflåst transportmiddel. I 01.44 siger han, at hvis man laver et anerkendelsesværdigt ophold, skal bilen låses OG holdes under opsyn. Tja, bum bum!

Mht til det andet problem med at efterlade våben 2 i bil eller logi når man er på jagt med våben 1 giver den jo ikke noget svar.

Nå men HR, jeg glæder mig så over, at jeg skal vest for den jyske højderyg i en næstenikke by. :fun:

Tak for jeres gode input, vi må bare gøre vores bedste, for ikke at havne i fedtefadet!! :neutral:

Kalthoff
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1584
Tilmeldt: 8. jan 2012, 22:48
Interesser: jagt
Geografisk sted: København
Has thanked: 2975 times
Been thanked: 377 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Kalthoff » 16. jan 2025, 14:37

Jeg er ikke fan af den video, af to årsager:

Uklart hvad der er lovgivning og hvad der er "gode råd"

Manden i uniform starter med ordret at citere fra bekendtgørelser og love, uden at fortælle at det er der formuleringerne stammer fra.

Derefter skifter han til at komme med råd og vejledning der ikke er taget fra love og bekendtgørelse, men uden at gøre opmærksom på det og uden at fortælle hvem der er rådgiver. Er det ham selv, det kriminalpræventive råd, politiet etc.?

Det svære springes over
Manden i uniform forholder sig kun til det simple tilfælde - turen imellem våbenskabet og jagten/skydebanen i egen bil.

Hvad med bus og tog?

Hvad med færge?

Hvad med overnatning på hotel, i privat hjem osv.?

Brugeravatar
Ras.Killing
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5690
Tilmeldt: 15. mar 2009, 22:00
Interesser: Jagt & pistolskydning
Geografisk sted: Sy'Fyn
Has thanked: 545 times
Been thanked: 628 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Ras.Killing » 16. jan 2025, 17:46

Jeg er af samme årsag heller ikke fan af videoen. Lovgivning og gode råd blandes sammen.

Der er to ting at forholde sig til.

1. Reglerne vedr. transport.
2. Reglerne vedr. midlertidig opbevaring.

Reglerne med midlertidig opbevaring er nogenlunde ligetil.
Våbenloven skrev:Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåst gemme.
Alligevel vel jeg mene at der kan opstå tvivl om, hvornår et våben er utilgængeligt for uvedkommende. Er f.eks. et hotelværelse utilgængeligt for uvedkommende? Personalet må vel tænkes at have adgang til værelset. Eller er personalet ikke uvedkommende, fordi de arbejder på hotellet.

Ved reglerne for transport kan der være mere tvivl.
Våbenloven skrev:Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.
Det er også ret ligetil.
Våbenloven skrev:Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende.
Her begynder det at blive kringlet... For nu er den åben for fortolkning.

Direkte transport imellem jagt og hjemmet kan vi forholde os til. Man kører hjemmefra, direkte ud på jagt, jager og så direkte hjem igen. Det samme med en tur på skydebanen eller til våbenmekanikeren.

Men andre lignende anerkendelsesværdigt formål - den er svær!

Du finder en ikke en facitliste til hvad der er tilladt, og hvad der er ulovligt. Det bedste råd er at bruge sin sunde fornuft - bonus pater familias.

Hvis du er på vej hjem fra jagt, og er ved at skide i dit tøj, så kan vi nok hurtigt blive enige om, at det er anerkendelsesværdigt at finde det nærmeste toilet, efterlade våbnet aflåst i bilen og forrette sin nødtørft.

Ingen forventer at du skider i bukserne, fordi du ikke må afvige fra den direkte rute imellem hjemmet og aktiviteten. Vi kan finde på massevis af lign. situationer.

Lang historie kort - hvis man kan forsvare hvorfor at man gør holdt et sted, og man opbevarer våbnet korrekt, så tror jeg ikke man skal frygte noget, og man kan uden tvivl bringe sig selv i en mere gunstig situation, ved at tage flere forholdsregler. F.eks. ved både at have våbnet aflåst og parkere bilen et sted hvor man kan have den under opsyn, medbringe bundstykket i lommen, våbenskab i bilen osv.

De situationer hvor man hører at folk er kommet i problemer, der er det ofte fordi vedkommende har taget lidt for let på tingene.
"The culture I stand for is sometimes lost into today's society, when in fact society was built on the culture of The Hunter.

Make Fyn fin again!

Brugeravatar
F J
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 87
Tilmeldt: 27. feb 2009, 11:29
Interesser: IPSC
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 2 times
Been thanked: 3 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af F J » 16. jan 2025, 17:58

Kalthoff skrev:
16. jan 2025, 14:37
Hvad med overnatning på hotel, i privat hjem osv.?
Det må være midlertidig opbevaring.

Hr. A0131 kunne godt informere om hvornår der overgår status fra transport til midlertidig opbevaring.

Brugeravatar
Ras.Killing
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5690
Tilmeldt: 15. mar 2009, 22:00
Interesser: Jagt & pistolskydning
Geografisk sted: Sy'Fyn
Has thanked: 545 times
Been thanked: 628 times

Re: Transport af våben på ferie. Hvordan gør man?

Indlæg af Ras.Killing » 16. jan 2025, 18:39

F J skrev:
16. jan 2025, 17:58
Kalthoff skrev:
16. jan 2025, 14:37
Hvad med overnatning på hotel, i privat hjem osv.?
Det må være midlertidig opbevaring.
Men er det utilgængeligt for uvedkommende?
"The culture I stand for is sometimes lost into today's society, when in fact society was built on the culture of The Hunter.

Make Fyn fin again!

Besvar