
Tilberedningen af dagens aftensmåltid startede klokken 08:15, hvor jeg lagde en cuvettesteg i et fad med vand, øl, løg og et drys “allround krydderi” i ovnen ved 100 grader.
Nej, faktisk startede jeg i går med at koge en marinade af rosmarin og hvidløg, som stegen marinerede i natten over. Jeg dryssede lidt salt over, så jeg samtidig letsprængte kødet.
Resten er mest at vente. Med jævne mellemrum øste jeg skysovs fra fadet over stegen, men ellers passede den sig selv. Da klokken nærmede sig 18:00, tog jeg stegen ud og hældte sovsen i en gryde gennem en sigte og jævnede den. Jeg lavede ovnkartofler til. På en eller anden måde glemte jeg at koge den broccoli, jeg ellers havde købt til formålet ... jeg ved ikke lige, hvad der skete

Stegen var yderst saftig og smagfuld. Jeg har lavet oksesteg, kylling og lammekølle på denne måde. Ti timer i ovnen ved 100 grader er helt sikkert min fremtidige metode, hvis tiden tillader det. Det kan ikke gå galt!
.