Skræl dem, skær dem i skiver og steg dem i masser af smør ved middelhøj varme indtil de begynder at blive brune. Så drysser man dem med groft havsalt, og giver dem lidt mere varme.
De er perfekte som tilbehør til de fleste retter. Det er vigtigt at de ligger i et enkelt lag på panden og man lader være med at pille for meget ved dem undervejs, for så bliver de til en smattet masse i stedet for fine stegte sprøde skiver.
Jordskok smager også godt rå i salater, og de er utroligt nemme at dyrke.
Det lyder så enkelt, der må være noget galt et sted?
Det er der også, "det" hedder "inulin", og er jordskokkens måde at lagre næring. Kartofler gemmer næring som stivelse, skokker gør det som lange glucosekæder. Problemet med inulin er, at det er guf for de tarmbakterier der laver methan og kuldioxid, og al den gas der dannes i tarmen skal jo ud et sted. Har man smovset i overdreven grad, kan man med andre ord forvente noget, der må beskrives som "anale detonationer".
Allerede i 1621 havde gartneren John Goodyer luret dem:
which way soever they be dressed and eaten, they stir and cause a filthy loathsome stinking wind within the body, thereby causing the belly to be pained and tormented, and are a meat more fit for swine than men.
Jeg synes personligt at smagen er en smule fjærten værd.