Side 1 af 1

Lammekølle....24 timer..

: 17. apr 2014, 23:11
af LandCruiser
Her i familien er det tradition at der spises lammekølle i påsken...

Og nu kom der en ny version..

2 stk. lammekøller, ca. 5 kg tilsammen.. stikkes en masse huller i og fyldes med hele fed hvidløg, og godt med salt og peber... så pakkes de ind i alufolie og i en bradepande.... og planen er så at stege dem i 24 timer...så de kom i ovnen kl. 16.00 i går eftermiddag ved 75 grader.. og skal lige hilse og sige at der duftede godt i hele huset da vi stod op her til morgen.. :smile: og ved middagstid i dag tog jeg dem ud af folien og lagde dem i bradepanden igen.... så blev der skrællet 5 kg kartofler som blev skåret i skiver blandet med hakket løg og persille, de blev delt ud i en stor bradepande og overhældt med lamme bouillon og i ovnen med dem.. kl. 13.30 tog jeg køllerne op af bradepanden og lagde dem på en rist over kartoflerne og skruede ovnen op på 110 grader og der stod de til kl. 16.30.... damn de så godt ud.... hev det hele ud i bilen og kørte til svigerfamilien... og da jeg skulle skære kødet op var det bare lige at tage ved knoglen som stak ud... dreje den rundt og trække den ud af køllen...(med led og det hele..) derefter kunne den skæres i skiver fra en ende af...

Det er så ultimativt det lækreste lammekølle jeg nogen sinde har fået..... og næste gang skal der nok komme billeder...

Efterfølgende spiste vi hjemmelavet is..... en hård dag.....

Re: Lammekølle....24 timer..

: 18. apr 2014, 01:09
af K.M.
Det skal eddermaneme prøves! Lyder godt nok lækkert.